www.vivit.dk FORSIDE

Andags-oversigt

Ugens andagter 2020

Ugens andagt fra www.vivit.dk, skrevet af kirkens præster. - Ideer og kommentarer er velkomne!
Skriv til post@vivit.dk.

 

Kristen tro er "historisk"

Man taler om, at det, der sker i disse uger, er "historisk". Og vi mener dermed, at det er enestående og ikke sket tidligere.

Kristen tro er også "historisk", både troens indhold (hvad vi tror på) og det faktum, at vi tror (troen i hjertet). Den kommende søndags evangelium viser os det.

Johannes 12,1-2: Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

Tre søskende holdt festmåltid for Jesus i Betania seks dage før påske. Ikke længe forinden havde Jesus opvakt Lazarus fra graven. Det var "historisk"! Og det, som var på vej til at ske i påsken med Jesus, skulle blive "historisk" for os, som lever i dag. Det bliver vores frelses historie, når vi hører det, når vi - ved at høre - får tillid til Gud.

Palme søndag red Jesus ind i Jerusalem. Dagene efter færdedes i han i byen og underviste folket. Og skærtorsdag var det Jesus, som inviterede til festmåltid, nemlig påskemåltidet. Her gav han sine disciple brød og vin på en måde, som aldrig var sket før. Han tog brødet og sagde: Det er mit legeme, som gives for jer! Og om vinen i bægeret sagde han: Det er mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Drik alle heraf!  Senere på aftenen gik de over i Getsemane have. Det blev en nat med angst og bøn. Jesus blev taget til fange og ført bort til piskning og korsfæstelse. Romerske soldater stod for det, og jødernes ledere stod bag. De havde udtænkt det. Jesu egne disciplene svigtede, både Judas, Peter og alle de andre!

Sådan er vor kristne tro. Den bygger på begivenheder i frelses-historien. Det på samme tid verdenshistorie og historien om vores frelse.

Derfor er det et helligt øjeblik, når vi hører Guds ord - både ugens seks hverdage og om søndagen. Her bliver troen til. Og her bliver den holdt i live, så vi stoler på Gud.

Det er sammenfattet i trosbekendelsen:  Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til helvede, på tredje dag opstået fra de døde, opfaret til himmels. … hvorfra han skal komme for at levende og døde.

Kristen tro er ikke noget, religiøse mennesker udtænker eller føler sig frem til. Den opstår og bliver til, når vi hører evangeliet. Tillid til Gud bæres af det, Gud har gjort for os i til vores frelse. Det er "historisk"!

Ligesom Jesus holdt påskemåltid for at tage disciplene med helt ind i frelsens centrum, sådan holder han nadver med os om søndagen og giver os sit legeme og blod, så vi kan leve hos ham. Her bliver frelsen "historisk" for os. Her involverer han os i sit liv, død og opstandelse, og han drager ind i vore hjerter med tro og håb.

Uge 13: 23.-29. marts 2020

Mere skal der ikke til!

Da sagde Maria: ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser!” Lukas 1,46-47.

En ung pige var kommet i en meget vanskelig situation. Hun var blevet gravid. Hun hed Maria, jomfru Maria. Og hendes forlovede Josef vidste intet om det.

Hvem ville tro hende, hvis hun fortalte sandheden, at det var Guds direkte indgreb ved Helligånden, der havde gjort hende gravid? Hvor skulle hun gøre af sig selv?

I al hast forlod hun Nazareth, hvor hun boede. Næsten som en flugt. Alligevel var hun ikke på flugt. Hun var på vej til sin slægtning, Elisabeth. For englen Gabriel havde sagt, at denne kære tante eller moster ville forstå hende. Hun, som var barnløs og højt oppe i årene, var nu i sjette måned. Hun ville tro Maria - og forstå. Hos hende kunne hun synge og takke Gud.

Da Maria kom til Zararias’ og Elisabeths lille hus i Judæas bjergland, blev hun modtaget med tro og håb. Og Elisabeth kaldte Maria for ”Herrens moder”! Og det var lige netop, hvad hun var! Hun bar jo Herren i sit moderliv. Hun skulle være mor til himlens og jordens Herre, verdens Frelser!

Det var denne modtagelse, der fik Maria til at synge. Lukas fortæller nemlig: Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser.  

På samme måde har vi brug for at være sammen med andre kristne, og gerne nogen, der gamle og erfarne i troen. Når vi er sammen med ”tros-slægtninge”, møder vi forståelse, og takken får nye vinger. Hvor godt og stort at være sammen en ældre kristen, som kender Gud og anser dåb og genfødsel for den største gave i livet. Hvor godt og herligt at gå til alters i menigheden og bagefter kunne give knus og ønske hinanden til lykke med, at vi sammen modtog Jesu legeme og blod, og at Herren bor i vore hjerter. Da kan vi synge: ”O Jesus, søde Jesus, dig, ske hjertens tak evindelig, som med dit legem og dit blod, så kærlig mig bespise lod!”

Mere skal der ikke til for at vi kan takke Gud! Men så meget skal der også til!

 

Uge 12: 16.-22. marts 2020

Ikke højt smørrebrød

Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: «Hvad er det?» For de vidste ikke, hvad det var. 2 Mosebog 16,14-15.

Israelitterne var blevet udfriet af Egypten. Nu var de ikke længere slaver, men frie mennesker. Gud havde ført dem gennem Det Røde Hav. De på vej gennem en ørken til det land, Gud havde lovet dem. Men maden var elendig. Og mange ønskede sig tilbage til livet som slaver, fordi maden var bedre dér. - Der står, at "de gav ondt af sig" (2 Mos 16,12).

Da gav Gud sit folk brødet fra himlen. Ikke højt smørrebrød, men sund kost. Alle fik, hvad de behøvede for at leve. De kaldte det "manna". Og Gud ledte dem i ørkenen.

Som kristne er vi også blevet befriet fra et slaveri, nemlig slaveriet under begæret, selviskhed, griskhed, utugt og den død, som følger i kølvandet på alt det, som Bibelen kalder "synd". Vi blev befriet, da Jesus på korset døde i vort sted og betalte den gæld, vi har pådraget os. Og han tog os så at sige med gennem Det Røde Hav, da vi blev døbt. For "vi begravet med ham ved dåben til døden", for at vi skal leve med Jesus Kristus i tro og med håb. (Det står i Romerbrevet 6,3-5!)

Skulle vi så klage over, at der ikke er højt smørrebrød og luksus i hverdagen? Gud sørger for sine børn. Det gjorde han dengang under israelitternes ørkenvandring, og det gør han også i dag for sin kirke. Det gælder alle mennesker. Og det bliver vores virkelighed ved dåb og tro. Derfor kan vi synge med glæde:

Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går,
og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!
Salmebogen nr. 35 vers 8 (gl. udgave)

 

Uge 11: 9. - 15. marts 2020

Et smil af tryghed

Danmark blev i denne uge "lukket ned", og regeringen forbød os at samles mere end 100 mennesker ad gangen for at undgå virus-smitte. Man bad også alle borgere om at tage det med ro og ikke gå i panik. For der er varer nok i butikkerne, hvis vi undlader at hamstre. - I den forbindelse foreslog en af regeringens ministre, at vi giver butiksansatte et godt smil, når vi vover os ud og handler. Det er en dejlig og god opfordring! : )

Når vi fysisk rykker et skridt tilbage i forhold til hinanden for at undgå at smitte eller blive smittet, kan vi samtidig rykke et skridt tættere sammen ved at spørge ind til hinandens helbred og dele et godt ord fra Evangeliet i telefon, på mail og i sms. Den slags smil gør godt - særligt i denne tid.

Vi kan "smile" til hinanden og andre ved at nævne nogle af trosbekendelsens store og stærke ord: "Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber!" "Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som …." "Og på Helligånden, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv."

Hvor godt og trygt at være Guds skabte menneske, som han har omsorg for! Hvor godt og trygt, at Gud har bevist det ved selv at blive menneske og påtage sig vores liv inklusiv vores skyld og vore sygdomme, og at Gud ved Jesus har sejret over døden og alt det onde og den Onde! Hvor godt og trygt, at Gud Helligånd giver os fællesskab med Gud og med hinanden ved Evangeliet, Dåben og Nadveren, og således tilgiver os alle vore synder og sørger for evigt liv til os!

Derfor kan vi give hinanden og andre et smil af tryghed, fordi vi blev døbt og fik troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Han gør os trygge, uanset hvad der ellers sker i denne verden.

 

Uge 10: 2. - 8. marts 2020

Hvor længe?

Jesus spurgte hans far: "Hvor længe har han haft det sådan?" Han svarede: "Fra han var barn. ..."  (Markus 9,21).

Der findes meget lidelse i verden. Verden sukker: Hvor længe, hvor længe? Hvornår bliver der fred, hvornår bliver der våbenhvile? Hvor længe skal jeg ligge i denne smerte, hvor længe skal jeg bære på denne sorg?

Vi har også alle erfaret en stor nød i vores eget liv. Vi kender også til at spørge: "Hvor længe, hvor længe?" Vi spørger sådan, når arbejdet er fyldt med sten, vanskeligheder og besvær; eller når vi har syge børn eller selv er syge; når sygdommen er langvarig og lidelsen stor; eller når vi er bundet og bastet til omstændigheder og forhold som er ulykkelige i familien, i samfundet, på arbejdspladsen eller i menigheden. Vi spørger Gud i bønnen. Vi deler måske vores sorg og spørgsmål med hinanden. Vi siger det ud i luften. Eller vi siger det inden i os selv - til os selv - og til Gud: "Hvor længe?"

Der bliver spurgt sådan to gange i beretningen, hvor en far kommer til Jesus med sin lidelse (Markus 9,14-29). Men overraskende nok er det Jesus, der stiller spørgsmålet.

Først spørger han os alle: "Du vantro slægt ... hvor længe skal jeg være hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?" - Her mærker vi, at Jesus selv lider under verdens vantro og oprør mod Gud. Han kom ind i vor verden, for at være hos os, indtil han havde båret vore synder på korset og havde sejret over dødens magt. Så længe blev han. Og han er her stadig i evangeliet og sakramenterne.

Dernæst spørger han den far, som kommer med sin søn, der er ramt af dæmoniens lidelse. Jesus spørger: "Hvor længe har din dreng haft det sådan?" - Vi mærker, at Jesus har medlidenhed og går ind i faderens og sønnens lidelse. Han er også hos dig midt i din lidelse og vil skabe en udvej.

 

Uge 9: 24. februar - 1. marts 2020

Mens vi strides ...

De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. (Lukas 22,24)

Det var aftenen før langfredag. Apostlene og Jesus holdt påskemåltid. Jesus fortalte dem, hvor meget han havde længtes efter dette øjeblik: «Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.» (Lk. 22:15-16). Men desværre ... desværre. Apostlene var optaget af inbyrdes diskussion og strid. Underligt. Men sådan var de.

Underligt, at vi også kan være sådan. Der opstår strid og uenighed i familien, i ægteskabet, i menigheden. Og ingen er i stand til at løse striden. Derfor mister vi hinanden lidt efter lidt.

Hvad gjorde Jesus, da apostlene diskuterede? Han bad for dem! Lukas fortæller i de efterfølgende vers at Jesus sagde: Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. - Jesus bad for sine apostle om, at deres tro ikke skulle svigte.

Vi ved fra Romerbrevet 8, at Jesus i dag går i forbøn for os. Det er godt at vide, når vi næste gang havner i en håbløs diskussion i familien, ægteskabet og i menigheden! Jesus beder til Gud om, at vores tro ikke må svigte og at Satan ikke får held med at ødelægge fællesskabet, som vi har med hinanden og med Gud.

 

Uge 8: 17. - 23. februar 2020

En sang om kærligheden [Jesus]

Apostlen Paulus skriver om kærligheden i 1 Korintherbrev 13. Her ser vi, hvad vi mangler. Men det er også en beskrivelse af kærligheden, som Gud har vist os den i Jesus Kristus. Hvis man udskifter "kærlighed" med Jesus Kristus, bliver kapitlet om muligt endnu mere fyldt med trøst. Ord med [ ] klammer erstatter "kærligheden" og "den".

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har [Jesus], er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har [Kristus], er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har [Guds Søn], gavner det mig intet.
[Jesus] er tålmodig, [han] er mild, [han] misunder ikke, [Kristus] praler ikke, bilder sig ikke noget ind. [Han] gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. [Han] finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. [Han] tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
[Jesus Kristus] hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, [Jesus], disse tre. Men størst af dem er [Jesus].

 

Uge 7: 10. - 16. februar 2020

2 Timoteusbrev 3,10-17

EFTERFØLGELSE og FORFØLGELSE:
Du derimod har fulgt mig i lære, i livsførelse, i beslutsomhed, i troskab, i langmodighed, i kærlighed, i udholdenhed, i forfølgelser, i lidelser som dem, jeg kom ud for i Antiokia, Ikonion og Lystra. Hvad jeg end har måttet udstå af forfølgelser, så har Herren reddet mig ud af dem alle. Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.
Apostlen Paulus skriver til Timotheus. En kristen er ikke sin egen herre, men tilhører Herren Jesus Kristus, som viser os kærlighed, troskab og langmodighed. Lever vi i hans efterfølgelse, vil vi blive forfulgt: Forfulgt af vore syndige lyster, der gør oprør. Og forfulgt af et en gudløs kultur, der forstår frihed som frihed til at gøre, som man selv har lyst til.

PÅ EGEN HÅND:
Men onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild.
Apostlen advarer Timotheus og os. Livet uden Jesus Kristus er et liv på egen hånd. Og det fører i ulykke.

BLIV VED DE HELLIGE SKRIFTER!
Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.
En kristens grundvold er De hellige Skrifter og Jesus Kristus, som gennem Skriften giver visdom til frelse. Det er en stor gave at have kendt Gud helt fra sin barndom.

... OG BLIV VEJLEDT OG BLIV VOKSEN I DIN TRO!
Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.
Bibelen er Guds ord - indblæst af Gud selv. Bibelens krav og bud kan i den grad afsløre os som syndere og vise os, hvem vi er i os selv. Og Bibelens løfter og evangelium kan i den grad give os tilgivelse og håb. Sådan bliver vi udrustet til al god gerning.

 

Uge 6: 3. - 9. februar 2020

Hvedekornet

San­de­lig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. (Johannes 12,23-25)

Hvad er bedst: ét enkelt hvedekorn eller 25 hvedekorn? Det er 25, for de kan drysses på yoghurten og give os liv. Spørgsmålet er så, hvordan man får 25 korn, hvis man kun har et enkelt.

Hvis vi ikke kendte svaret, ville vi ikke kunne regne det ud. For det er imod al fornuft, at man kan lægge noget i jorden og lade det gå til grunde for at få det 25 gange tilbage. Men naturen har lært os det. Derfor kører landmanden tillidsfuldt sækkevis af korn ud på markerne og sår det i april, for at høste det 25 gange tilbage i august.

Når Jesus fortæller om hvedekornet, som lægges i jorden og dør, taler han både om sig selv og om os.

Selv gav han sit liv som offer for vore synder og blev lagt i graven. På den tredje dag opstod han og bragte os frelse fra synden og døden. Gennem evangeliet skænker han os håb og evigt liv. Og han kalder på os, så vi giver os hen for vor næste og for hinanden. Hvis vi elsker vort liv på den falske måde ved at leve for os selv uden at ofre os for hinanden og andre, mister vi livet. Men følger vi Herrens kald og giver os hen i tjeneste, da fyldes livet med mening.

 

Uge 5: 27. januar - 2. februar 2020

Plant dig i havet!

Herren svarede: «Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. (Luk 17,6 )

Når vi ved, at Gud er med os, kan vi gro og vokse i denne menneskefjendtlige verden. Vi kan sige til os selv: ”Plant dig der, hvor Gud siger, at der er brug for dig. Lev der med håb. For du er jo der, hvor Gud vil have dig!” Det kan vi virkelig sige, fordi vi tror på Jesus Kristus og stoler på, at hans vilje er den bedste, også selvom det virker lige så umuligt, som det er for et morbærtræ at slå rødder i havet.

Det underlige og store er, at jo mindre troen tager sig ud, desto stærkere er den. Troen er vores bånd til Jesus. Og hans hånd holder dig fast. Kristen tro er tro på Kristus. Det er en tillid, som knytter to personer sammen: Dig og Gud.

Bøn: Kære Gud! Det er lige meget med mit helbred og min løn. Lad mig være hos dig og mine kære. Og lad mig være til gavn. Lad mig få øjnene op for, hvordan du gennem mine kære ustandseligt hjælper mig og sørger for mig. Ja, du hjælper mig også på utallige måder gennem mennesker, som slet ikke kender dig. Jeg møder dem overalt som buschauffører, ekspedienter, politibetjente, sygeplejersker og rengøringsfolk. Tak for alt, hvad du gennem dem gør for mig. Tak for min familie. Tak for mine venner. Tak for fred i landet. Tak for min kristne menighed. Lad mig også tjene dem. Amen.

 

Uge 4: 20. -26. januar 2020

Giv mig det vand!

Jesus svarede kvinden: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde: "Herre, giv mig det vand!" Johannesevangeliet 4,13-15

Jesus var på vandring sammen med sine disciple og kom til byen Sykar i Samaria. Da Jesus ved middagstid satte sig ved en brønd udenfor byen, kom en kvinde for at hente vand. Jesus bad hende om vand. Det undrede hun sig over. For en jøde talte ikke gerne med en samaritaner - og slet ikke en kvinde. Hun mærkede, at Jesus ville hende det godt. Og da fortalte han hende om det vand, han havde til hende: at det i hende kunne blive en kilde til evigt liv. Samtalen endte med, at hun både vidste sig afsløret og omfavnet af Gud. For Jesus fortalte hende alt om hendes liv. Hun indså, at han var Messias, Kristus, Frelseren. Og denne tro blev som en kilde inden i hende. Og kilden gav hende evigt liv.

Når vi hører Guds ord, bliver vi også afsløret på den gode måde. For Gud, som ser og ved alt, er vor Herre og Frelser. Han ved, hvordan det står til hjemme hos mig. Og når jeg hører, hvad han sagde til kvinden i Samaria, kan jeg høre det som ord til mig. Med dette ord i hjertet har jeg evigt liv.

BØN: Herre, tak, at du afslører mig på den gode måde. Du ved, hvordan det står til i min familie. Du kender til skænderierne, misforståelserne og misbruget. Derfor kom du til kvinden med hjælp. Og nu kommer du til mig med sandheden og nåden. Tak, Herre! Amen.

 

Uge 3: 13. -19. januar 2020

Rør ved os!

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem. Markus 10,13

Dit lille barn har slået sig. Og du har set såret og rørt ved det flængen på knæet. Det skal det forbindes. Og forbindingen skal skiftes og ses efter. Det bliver dig, der gør det. For du har rørt ved det. Du er nødt til at hjælpe, og du gør det gerne. - Eller du rører ved en god vens økonomi og ser, hvad der er brug for. Derfor kan ikke bare trække dig, men kommer med et godt råd, ja, måske med mere end det.

Andre gange siger vi: ”Det vil jeg ikke røre ved.” Det betyder, at vi ikke involverer os. For hvis vi først har rørt ved det, har vi fået ansvar og involveret os. Grunden til, at man siger fra, kan være helt i orden, nemlig fordi vi ikke kan hjælpe og kun vil skabe forkerte forventninger og gøre det hele vanskeligere, hvis vi rører ved vedkommendes situation.

I evangeliet fortælles, at man bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem. Røre for at hjælpe. Røre for at velsigne. For Guds folk dengang var velsignelsen ord, som skabte fremtid og håb. Hvis man blev velsignet af Guds profet, kunne man hvile i, at Gud sørgede for alt.

Vores fremtid formes også, når Guds Søn, Jesus Kristus, rører ved og velsigner os. Og det har han gjort på to måder: Først har han rørt os ved at blive menneske. Han er gået totalt ind i vores liv, da han tog vort kød og blod på sig. Det betød endda, at han døde i vort sted og besejrede døden for os. Dernæst har han givet os to sakramenter: dåben og nadveren. I dåben genføder os og iklæder os sig selv (Gal 3,27). Og i nadveren giver os sit legeme og blod. Sådan tager han os i favn og velsigner os. Derfor er alt godt.

BØN: Herre, tak, at du har påtaget dig at være menneske hos os og med os. Tak, at du i dåben har iklædt os dig selv, så vi aldrig skal være alene og ene. Tak for den hellige nadver, hvor du i søndags gav os dit legeme og blod. Tak for din velsignelse. Og Herre, giv os mod til at røre ved hinanden og andre, så vi bringer din velsignelse videre! Amen

 

Uge 2: 6. -12. januar 2020

Glæd os!

"Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, de år, vi oplevede ulykke!" Salme 90v15

Når vi bliver ydmyget og livet er svært, tænker vi måske, at det er tilfældigheder, eller at Gud har forladt os. Men der er også en anden mulighed: at det er Gud, der ydmyger os for at velsigne os.

Moses skrev om det i Salme 90: Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: «Vend tilbage, I mennesker!» (Sl 90v3). Og han beskrev, hvordan livet visner: Om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. Vi går til i din vrede, vi forfærdes ved din harme. Du har stillet vore synder for dine øjne, vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys (v6-8). Vi mærker at livet forgår, når vi oplever nederlag, sygdom, svigt og død, og vi mærker nogle gange meget stærkt, at vi er syndere.

Under ørkenvandringen erfarede Moses det sammen med Guds folk. Og hvad var der at gøre ved det? Jo, han kunne bede til Gud om nåde og frelse. Og det gjorde han: Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, de år, vi oplevede ulykke!" (v15). Han havde lært, at Herren ikke svigter sit folk. Under ørkenvandringen gav han dem manna og sørgede for vand i 40 år. Men mange i folket var utilfredse og så det ikke som en velsignelse fra Gud. Derfor bad Moses: Lad dine tjenere få dit værk at se, lad deres børn se din pragt! Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk! (v16-17).

Gud viser os sin herlighed ved at give os vort daglige brød og ved at tilgive os vores synder. Moses beder om, at han selv og Guds folk må se det. Det må vi også bede om.

Bøn: Gud, lad os se dine velgerninger, dem, som du jo er i fuld gang med at gøre med os og hos os og vil gøre i 2020. Gør os taknemmelige, så vi derved også får stærke hænder og bliver til velsignelse for vor næste, vor familie, vor menighed og vort land i det nye år. Amen.

 

Uge 1: 30. dec. 2019 - 5. jan. 2020

Da de var rejst …

Da de var rejst, viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til.” (Matthæus 2,13)

Da de var rejst ... Dagene med de vise mænd fra Østerland havde været overvældende og vidunderlige. Men nu var de rejst. Vi kender følelsen fra vores eget liv, når gode venner er taget afsted og hverdagen begynder. Livet var så godt, mens vi var sammen. Men nu er de rejst. Hvad nu?

Sådan kan Josef også have følt det, ikke mindst fordi han umiddelbart derefter måtte flygte i al hast. For kong Herodes ville slå Marias barn ihjel. Men han havde de vise mænds gaver, guld, røgelse og myrra, og Gud talte til ham i en drøm. "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten og bliv der, indtil jeg siger dig til!"

Vi er lige så godt stillet som Josef. Vi har Guds gaver: Dåben og Nadveren. I dåben blev vi født som Guds børn, tilgivet og frelst. Og i nadverens brød og vin er Jesus legemligt hos os os med sit legeme og blod. Og Gud taler til os endnu klarere end i en drøm, nemlig i Evangelierne. Her kan vi læse og høre, hvad Jesus lærte sine apostle. For han bad dem om at fortælle det videre, så mennesker til alle tider kunne høre hans ord og frelse med vejledning til at leve. Derfor bruger vi Evangelierne i den kristne menighed søndag efter søndag. Her sammenfattes alle Guds løfter i Gamle Testamente. Og her vejleder Gud os. Derfor er vi ikke alene. Og vi har håb og vished fra Gud, når vi ligesom Josef møder modgang og vanskelige udfordringer. Da må vi holde os til Guds klare vilje i de 10 bud, og klynge os til frelsens gave, som vi får i dåben og nadveren sammen med Guds ord.

 

Uge 1: 30. dec. 2019 - 5. jan. 2020

Nytårsbøn

Treenige Gud! Ved din nåde slutter og begynder vi nu igen et år som dine børn og pilgrimme. Dine velgerninger imod os har været utallige, selvom vi har fortjent din vrede. I din hellige menighed har du bevaret dit hellige ord og dine dyrebare sakramenter. I det timelige har du velsignet og sørget for os med alt godt til legeme og sjæl.

Herre! Ved det gamle års slutning ofrer vi dig vore fattige hjerters tak og priser din barmhjertighed.
* Du vor aller kæreste Far! Tilregn os ikke vore synder, men tilgiv os i nåde!
* Jesus, trofaste Frelser! Udslet for din fortjenestes skyld vore overtrædelser!
* Gud Helligånd! Forny os i det indre menneske, så vi ikke tager gamle synder med ind i det nye år.

Lad din nåde være ny over os hver morgen. Bevar dit rene og sande ord hos os som vort hjertes trøst. Oplys vore lærere og prædikanter og velsign deres hellige arbejde.Gode Gud! Velsign dem, der leder og styrer. Og frem de beslutninger, der er efter dine bud. Velsign dem, der er forældre og har ansvar for andre. Giv styrke og lykke til enhvers arbejde. Opfyld vore sjæle med sand gudsfrygt, og giv din ånds fred i vore hjerter.

Frels din kirke fra vildfarelser. Bevar vort folk fra krig og ulykke. Hjælp de undertrykte, mæt de sultende, befri de uskyldigt fangne, plej de syge, forbarm dig over enker og faderløse. Før de døende fra døden til livet.Herre!

Lær os at handle efter din vilje. Ræk os din hånd, når vi falder. Bliver vi trætte i vort kald, da styrk os med himmelsk liv og kraft. Red os i nød og fare. Vær vor læge i sygdom og svaghed. Og skal vi skilles fra dette liv i det nye år, da lad os kunne anbefale vor sjæl i dine hænder.

Herre! Vær os nådig. Bønhør os for Jesu Kristi skyld! Amen.

(Bøn fra kirkens alterbog)