Flere andagter

Ugens andagt 2021

Ugens andagt fra www.vivit.dk, skrevet af kirkens præster. Ideer og kommentarer er velkomne!
Skriv til post@vivit.dk.

Uge 3: 18. - 24. januar

Tar' du med på bjerget?

Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. (Lukas 9,28)

Forestil dig, at du står overfor en meget vanskelig opgave, som du skal løse alene. Andre kan ikke hjælpe dig. Måske du da spørger nogle af dine nærmeste venner om at tage med dig et sted hen, hvor I kan være sammen en dag eller to, for at de kan bede til Gud sammen med dig.

Det var baggrunden, da Jesus tog 3 venner med op på bjerget for at bede. Evangelisten Lukas fortæller, at det skete omtrent otte dage efter, at Jesus ”havde sagt dette”. Og "dette" var den store opgave, han skulle udføre: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag" (Lukas 9,22).

Jesus skulle lide meget, blive forkastet, kasseret og straffet. Han skulle lide straffen for sit folks gudløshed og ugerninger. Også for vore ugudelighed og selviskhed. På den måde ville Jesus sørge for, at vi frikendes og tilgives af Gud. Når du har gjort noget forkert og er skyldig, da har Jesus lidt straffen i dit sted. Han elsker dig. Han døde for dine synder og opstod fra de døde for at give dig evigt liv.

Ikke så mærkeligt, at Jesus trak sig tilbage for at få styrke til dette! Han gik op på bjerget for at bede sammen med Peter, Jakob og Johannes.

Tar' du med på bjerget på søndag? Der kan du bede sammen med to eller tre andre kristne i Guds kirke. I kan tale med hinanden og med Gud om, hvorfor I har brug for tilgivelse. Og I kan se Jesus i evangeliet. Det kan blive en vanskelig dag, men det bliver også godt - på søndag - i gudstjenesten!

Uge 2: 11. - 17. januar (Sigmund Hjorthaug)

Hvor er du, Gud?

Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, ... og hans mor sagde til ham: «Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.» (Lukas 2,45-46 og 48)

En kristen spørger somme tider: "Herre, hvor er du?" Det kan være i særlige trengselstider, når man sørger, fordi man har mistet en af sine kære. Det kan være, at man selv er ramt af alvorlig sygdom. Eller der kan være problemer med ens barn. Der er meget i livet, som kan bringe os i stor nød. Da spørger vi "Hvor er du Herre? Hvorfor hjælper du ikke?" Det synes, som om Jesus er borte, at han ikke er hos os mere.

Maria følte denne smerte, da Jesus var borte.

Men Jesus er os aldrig så nær, som når vi føler, at han er langt borte! Det står i bibelens Salme 46: Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler.

Netop når vi er i trængsel, er han os særligt nær og bliver vor styrke. Han er dig nær gennom sit Ord. Han vil, at du holder dig tæt til hans Ord. Derfor sker det, at han skjuler sig. Han tager sin følbare nåde fra dig, for at du skal holde dig til hans Ord alene. Han er dig også nær i den hellige nadver, hvor han giver dig sig selv med alt, hvad han er og har, selv om du ikke føler det. Han vil, at du skal tro det. Tro, at du får syndenes forladelse, når du spiser og drikker hans legeme og blod i nadveren! Og du kan også bruge korsets tegn. Tegn det på dit bryst. På den måde minder du dig selv om, at du er døbt til ham, og at du tilhører ham, og at alt hans er dit.

Uge 1: 4.-10. januar

Tænk, hvis Gud gjorde noget lignende med os!

I denne uge har vi Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar. Så skal der synges om Jesus og de vise mænd fra Østerland. Og det er os, der skal synge. "Dejlig er den himmel blå!" "De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem .." Læs Matthæus 2 og se, hvad Guds gjorde for de vise mænd fra Østerland! Deres hjerter blev levende, fordi de troede på Kristus. Man kan jo kun blive glad af det. Sikken en god start på det nye år! - Tænk, hvis Gud gjorde noget lignende med os!

Men det gør han. ... Det kan vi læse i Titus-brevet kap. 3,4-7, som er brevlæsningen på Hellig Tre Kongers søndag: Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og for­nyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i hå­bet skulle blive arvinger til evigt liv.

Først: Hvad mener apostlen med, at det "ikke var, fordi vi havde gjort retfærdige gerninger"? Det svarer han selv på i verset forinden: Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden (Tit 3,3).  Det er sådan vi var. Og sådan er vi uden Kristus!

Dernæst: Hvordan frelste han os da? Underligt nok nævner Paulus ikke det, der skete, da Kristus døde og opstod for os for 2000 år siden og blev vor Frelser. Han nævner noget andet, som Gud gjorde personligt med os for ikke helt så længe siden. Paulus forklarer: Det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i hå­bet skulle blive arvinger til evigt liv (v5-7).

Gud frelste os personligt, da vi blev født igen, igenfødt og fornyet I dåben. Det samme har Jesus også lært os: ”I må fødes på ny!” ”Hvad der er født af kød er kød og kan ikke se Guds rige. I må fødes på ny ... af vand og Ånd” (Joh 3). Det er ikke nok at være født af en mor og eksistere. For vi bærer synd og død i os fra vores fødsel til grav. Vi skal fødes igen, hvis vi skal være Guds børn. Det gør Gud i det bad, der genføder.

Altså: Først lader Gud sig føde og bliver menneske for at frelse os; derpå frelser han os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden. Derfor kan enhver kristen sige: "Jeg er kristen, fordi Gud har frelst mig ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden." Og vi kan føje til: "Jeg er gjort retfærdig ved Guds nåde og skal arve evigt liv!"
- Men hvad så, hvis du har glemt din dåb og ikke tror på Jesus? Ja, så kalder han jo dig tilbage til din frelse og til din dåbs pagt lige nu, men du hører Evangeliet.

Ved troen og dåben deler vi skæbne med kloge mænd fra Østerland og med alle, som Gud har frelst ved tro og dåb. I det nye år kan vi som vismænd rejse afsted med kostbare gaver for at tilbede Jesus og ofre til ham, idet vi tjener vore søstre og brødre. Det er vores gudstjeneste her i verden: at tilbede og ofre i tak.

Uge 53: 28. dec. - 3. januar

J E S US

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Lukas 2,21)

Hvad skulle jomfru Maria kalde sit barn? Det havde Gud fortalt hende allerede før undfangelsen. Han skulle kaldes "Jesus". For det navn svarede fuldkomment til, hvad han skulle være og gøre i sit liv: JESUS = Herren frelser.

Englen Gabriel sagde til Maria: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus."

Han skulle hedde Jesus, fordi han skulle være hjælper sit folk, gøre det for evigt. "Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." (Lukas 1,31-33).

Herrens engel kom også til Josef, da han hverken vidste ud eller ind, fordi han tænkte, at Maria havde været ham utro: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." (Matt 1,21-22).

Navnet Jesus er det skønneste navn i verden. I salmen "Jesus, det eneste", synger vi, at det er det helligste og reneste navn fyldt med herlighed, kærlighed, nåde, sandhed og magt. Det er så godt at sige ”Jesus!”, og at sige det til Ham. Sig det i din bøn. Og bed Fadervor i ”Jesu navn”.

Hver gang vi kommer i kirke er det også ”i Jesu navn”. Jesus siger jo: "Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem." Det, vi ikke har, det kommer han med i gudstjenesten.

Jesus er J E S U S. Når vi læser i Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannes-evangeliet, lærer vi ham at kende. Og mens tilliden til ham vokser, siger vi med større og større glæde: "Jesus! Min Herre! Min Kristus! Min Frelser! Min Bror! Min Talsmand! Min Genløser! Min Trøster! Min Ven!"

I løbet af det nye år vil gennem Evangelierne åbenbare sig for os som J E S U S, så vi også bliver ved med at bede, synge og forkynde hans navn.

Da kan vi også sige hans navn som det sidste ord, før vi dør og sover ind i troen på ham. J E S U S. Amen.