Flere andagter

Ugens andagt i 2023

Og se, engle kom og sørgede for ham!

Matthæus viser os, hvad det indebar for Jesus, at han blev menneske. Han blev underkastet de samme vilkår, som vi lever under. Han behøvede mad, hjælp og beskyttelse: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen (v1). Gud Fader førte ham. Og han lod sig føre af sin Fader. … Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Han oplevede sult, som fører til død. Han blev svækket og tappet for alle menneskelige kræfter. Og fristeren kom og sagde til ham: «Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.» (v3). Den Onde, Djævelen, kaldes her ”Fristeren”. I sult på grænsen af døden kom fristeren til ham. Jesus, Guds søn, mødte Djævelen i en situation, hvor han intet havde at forsvare sig med undtagen Guds godhed. Og den satte Fristeren spørgsmålstegn ved.

Vi lever alle i en verden med død og lidelse. Og vi fristes til at fraskrive os Gud og hans omsorg, især, når vi ikke mærker den, og når vi trues på livet. Og det aller værste, vi da kan høre, er, at Gud er god, bare ikke mod os. For vi har ikke fortjent det. Det er jo sandt.

Men da forkynder Matthæus evangeliet for os. Evangeliet taler stærkt til os, at Guds Søn forstår os og kan have medlidenhed med os, fordi han har prøvet alt dette. Og han gik i døden og bar vor skyld. Og derfor har vi Guds nåde og tilgivelse. Jesus Kristus døde og opstod for os.

Det gør os stærke overfor fristeren, når han vil frarøve os Guds godhed. Jesus Kristus vinder! Han er hos os med løftet om evigt liv og Guds omsorg i dag. Han er hos os i den hellige nadver. Og se, engle kommer og tjener os! (v11)

Tryghed og rædsel

Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle. Herre, i din nåde gjorde du mit bjerg til en fæstning, men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. (Salme 30v7-8)

Når vi har fået en fin tro af Gud og derfor går i fast tillid til, at vi har en nådig Gud ved Kristus, så er vi i Paradis. Men før vi har set os om, kan det vende. Gud lader os miste modet, så vi mener, at han vil rive Herren Kristus ud af vore hjerter. Og han skjuler sig for os, så vi ikke kan få nogen trøst ved ham. Djævelen indgiver hjeret sine rent forfærdelige tanker, så vores samvittighed føler, at den har mistet Gud. Da vrider og vender den sig, som var der bare vrede og unåde imod den, sådan som vi har fortjent det med vore synder.

Fra andagt på 9. februar i "Et år med Luther", Lohse, 2016.

Og se, himlene åbnede sig!

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: «Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!» (Matt 3,1-2)
... Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: «Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!» (Matt 3,16-17)

I denne uge handler det om dåben i Matthæus 3. Igen siger Matthæus: ”Og se!" Denne gang skal vi se himlen åbne sig! Tænk at leve i nærkontakt med Gud Fader under en åben himmel. Er det virkelig muligt?

Svaret er først: Nej, desværre!
For vi mennesker har ødelagt det for hinanden og for os selv på grund af vore synder. Himlen er lukket. Himmeriget er langt borte!

Men svaret er også et stort Ja!
For Gud har givet os sin Søn. Og Johannes Døber forkynder: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” (v2). Så er Himmeriget altså kommet nær. Og Matthæus fortæller, at Jerusalem og Judæa og hele jordanegnen drog ud til Johannes Døber og blev døbt af ham (Johannes Døber), idet de bekendte deres synder (v5-6). Sådan kom Himmeriget til dem. Gud tilgav dem. Så var alt vel. Alt! Ikke fordi syndsbekendelse og vand i sig selv er noget særligt, men fordi Gud stod bag tilgivelsen og vand-dåben.

Det ved vi, fordi Guds Søn, Jesus Kristus, kom til Jordan og blev døbt. Matthæus fortæller: Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: «Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!»

Derfor er det en stor, stor gave at være døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Her åbner Himlene sig over os. Faderen siger: Det er mit barn, som jeg elsker! Og Helligånden kommer over det fortabte menneske i dødens verden. Og Jesus vil være med dette menneske alle dage. (Matthæus 28,19-20).

Uge 4, 23.-29. januar 2023

Se! Da kom der nogle vise mænd ...

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: «Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.» Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: «I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ... (Matt 2,1-5)

Evangelisten Matthæus fortæller som noget af det første, at hedninger fandt Frelseren. Jøderne sad inde med visdommen fra Gud om Frelseren, Messias. Men de blev overhalet af vise mænd fra Østen.

Det har meget at sige til os, som lever i et ”kristent folk”. Gud har sluttet pagt med os i dåben. De fleste af os er kristne. Ja, selv politikere kalder Danmark for et kristent land. Men hvad nytter det, hvis vi som Herodes og ypperstepræsterne har information om Kristus, men ikke bruger den?

De vise mænd fra Østerland brugte det profetord, de hørte, og gik til Betleham og fandt barnet. Stjernen og Profet-ordet viste dem vej. De fandt Kristus og tilbad barnet og bragte det gaver.

Mon ikke Guds pagt i dåben, Guds ord og menighedens fællesskab kan give os lidt af vismændenes glæde? Jesus er jo hos os i dåbens og nadverens sakramente. Og han er hos os i menigheden (Matt 18,20). 

Salmevers: Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen. Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Amen.

Se!

Matt 1,20: Mens han tænkte på dette, SE, da viste Herrens engel sig for ham

Igen og igen siger Matthæus: ”Se!” – ”Og se!” Faktisk 46 gange i løbet af evangeliet. Og hertil kommer de mange andre steder, hvor der står, at ”farisæerne så”, ”disciplene så”, og ikke mindst, at ”Jesus så”. Gud har givet os evangeliet, for at vi skal ”se”, se Jesus som vores frelser, se vor egen situation som mennesker og se os selv, andre mennesker og hele livet i dette lys.

Her er eksempler fra de fire første kapitler:
Kapitel 1: Mens han tænkte på dette, SE, da viste Herrens engel sig for ham (v20).»SE, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os (v23).

Kapitel 2: … SE, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem (v1). … og SE, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var (v9). Da de var rejst, SE, da viser Herrens engel sig (v13). Da Herodes var død, SE, da viser Herrens engel sig (v19).

Kapitel 3: Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og SE, himlene åbnede sig over ham (v16).

Kapitel 4: Da forlod Djævelen ham, og SE, der kom engle og sørgede for ham (v11). Det folk, der sad i mørket, har SET et stort LYS, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem (v16).

Mens vi ser Jesus i evangeliet, bryder lyset frem i vort mørke. Gud giver os tillid til, at han ser os, tilgiver os vore synder og redder os fra døden. Ja, Jesus er os nær, sådan som han lover i evangeliets sidste vers: "Og SE, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" (Matt 28,20).

Bøn: Herre, lad lyset bryde frem hos os. Amen.

Uge 2, 9.-15. januar 2023

Jesus begyndte ved et bryllup

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. (Johannes 2,11).

Jesus og hans disciple var inviteret til bryllupsfest i Kana. Men vinen slap op. Og Jesus forvandlede vand til vin, så brullupsfesten kunne fortsætte i glæde.

Var der ellers ikke meget andet, som var vigtigere at gå i gang med, nu da Jesus skulle indlede sin store mission?

Det mente han åbenbart ikke selv. Apostlen Johannes fortæller: Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Jesus begyndte sit store arbejde ved at deltage i et bryllup og viste os dermed, at han ikke blot ærer ægteskabet, men også selve brylluppet.

Uge 1, 2.-8. januar 2023

Stjerner i vintermørket

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham." Matthæus 2,1-2.

Vi mærker vintermørket i denne tid. I mørket ser vi stjernerne endnu tydeligere end ellers. De fortæller om universets storhed og om deres og vores Skaber. Det fantastisk at se lyset fra de tusindvis af stjerner i mørket.

Men der er også stjerner på jorden. Vi omtaler nogle gange mennesker som ”stjerner”. Nogle gange kan vi se lys og stjerner i et barns eller en vens strålende øjne. Det er også stort. Så mærker vi, at vi lever. Men stjerner har deres tid. Stjerner i universet uddør og slukkes. Og heller ikke vi mennesker har lys og liv i os selv.

Derfor drages vi sammen med de vise mænd af en stjerne, Gud engang tændte på himlen, men især af den stjerne, som han tændte på jorden, nemlig jomfru Marias og Guds Søn i krybben.

Evangeliet på Hellig Tre Kongers dag 6. januar giver os en vidunderlig stjerne at følge, og en stjerne, som vi også kan være hos og tilbede. Stjernen er Jesus Kristus. Han udslukkes aldrig, men lever i evighed. Evangeliet viser os tre måder at lede efter Guds søn på, repræsenteret ved kong Herodes i Jødeland, de skriftkloge i Jerusalem og de vise mænd fra Østerland. Og beretningen udfordrer til at overveje, hvordan vi søger efter Guds Søn.