Tilbage til Forside

Flere andagter

Ugens andagt 2021

Ugens andagt fra www.vivit.dk, skrevet af kirkens præster. Ideer og kommentarer er velkomne!
Skriv til post@vivit.dk.

Oversigt:

Uge 8/2021: Hjælp til lykke

Uge 7/2021: Krisehjælp

Uge 6/2021: Hvad er der brug for?

Uge 5/2021: Hvad er pointen?

Uge 4/2021: Når Himmeriget kommer nær

Uge 3/2021: Tar' du med på bjerget?

Uge 2/2021: Hvor er du, Gud?

Uge 1/2021: Tænk, hvis Gud gjorde noget lignende med os

Uge 53/2020: J E S U S

Uge 8: 22. - 28. februar

Hjælp til lykke (Davids salme 32)

"Ugens andagt" gennemgår frem til påske syv bibelske salmer. Uge 7 var der "krisehjælp" i Davids salme 6. Denne uge er der "hjælp til lykke" i Davids salme 32.

Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig. (Salme 32 vers 1-2)

David var konge i Israel. Han var rig og magtfuld. Men det var ikke ensbetydende med lykke. - Penge og magt gør ingen lykkelig. Et menneskes lykke i sin inderste og mest ægte form er at høre sammen med dem, som elsker os på trods af vore synder og Ham, som har skabt os, fordi han har tilgivet os.

David fortæller os om sin ulykke: Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang. For dag og nat lå din hånd tungt på mig, min livskraft svandt ind i sommerens hede. Sela. (vers 3-4). Det er den største ulykke: vores skyld, og at vi ikke vil indrømme den. Benægtelse og fortielse tapper os for livskraft og fastholder os i skylden.

David fortæller om vejen ud af ulykken: Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela (vers 5). Vi får ikke at vide, hvad David havde på samvittigheden. Kun at han fortalte det til Herren. Der opstod en fortrolighed i ham, så han sagde: "Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren!" Fortrolighed opstår, når man har tiltro. Og vi mærker, at David stolede på, at Herren ville tilgive. Mærk hans lykke i ordene: "Og du tilgav min syndekyld."

I denne tid op til påske, vil de gode ord om Jesu lidelse og død for vore synder give os den nødvendige tiltro, så vi får fortrolighed til Gud og åbner os. Det kristne evangelium er jo netop budskabet om, at Gud tilgiver os, fordi Jesus Kristus bar vore synder og døde på korset. Gud ER nådig og barmhjertig. Det ER han. Derfor kan vi betro os til ham - tillidsfuldt - og modtage hans tilgivelse.

Til lykke med tilgivelsen!

Idé til bibellæsning:
Læs et afstnit fra vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie. Eller læs Markus-evangeliet 14,43-52. Og brug Salme 32 som din bøn.

Salme 32
Maskil af David.

Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld,
og i hvis sind der ikke er svig.

Da jeg tav, sygnede min krop hen,
mens jeg stønnede dagen lang.
For dag og nat lå din hånd tungt på mig,
min livskraft svandt ind i sommerens hede. Sela

Min synd bekendte jeg for dig,
og jeg skjulte ikke min skyld.
Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren,
og du tilgav min syndeskyld. Sela

Derfor beder alle fromme til dig, når du er at finde.
Bruser de vældige vande frem, skal de ikke nå dem.
Hos dig søger jeg skjul, du beskytter mig mod trængsel;
du lader jubel over min redning lyde omkring mig. Sela

Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.
Vær ikke som heste og muldyr uden forstand,
deres kræfter tøjles med tømme og bidsel,
når de ikke vil komme hen til dig.
Mange plager rammer den ugudelige,
men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.

Glæd jer over Herren,
fryd jer, I retfærdige,
alle I oprigtige skal juble!

(Oversættelse: Bibelselskabet 1992)

 

Uge 7: 15 - 21. februar

Krisehjælp (Davids Salme 6)

Når vi kommer ud for katastrofer og ulykker, kan vi gribes af rædsel. Samfundets svar er "krisehjælp". Det er godt og flot, at sådanne tilbud gives. Men hvem kan hjælpe det enkelte menneske, når kroppen sygner hen, og når sjælen gribes af rædsel?

Herre, straf mig ikke i din vrede! Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag, helbred mig, Herre, for min krop sygner hen, og min sjæl er grebet af rædsel.

Sådan beder mennesket i Bibelens sjette salme. Han er grebet af angst, angst for den Gud, som står bag hans liv, nu hvor livet er i stykker.

"Krise" er et græsk ord, som betyder "dom". Krisehjælp betyder: hjælp i dommen.

Når krisen skyldes personlig skyld, ulægelig smerte og døden selv, er det ikke let at forestille sig effektiv krisehjælp. Det nytter ikke bare at påstå, at Gud er kærlig og god. Sådanne "lette ord" har ikke tyngde i forhold til erfaringen af lidelse og følelsen af at være forladt af Gud.

Her træder Jesus Kristus overraskende frem i mørket med hjælp. Aftenen før sin død blev han selv grebet af forfærdelse og angst i Getsemane: "Min sjæl er fortvivlet til døden!" Han bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt (Mark.14,33-35). Han, som havde hjulpet andre ud af fortvivlelse og opvakt mennesker fra de døde, var nu på vej ind i angst og død. Han blev ramt af den vrede og dom, vi har fortjent med vores liv.

Jesus fylder os ikke med lette ord om kærlighed, men står selv midt i krisen og tager dommen alvorligt. Det giver hans kærlighed tyngde og styrke. Tag imod ham og hans hjælp i den kommende tid - søndage og hverdage. Lær ham at kende, mens livet er lyst og let. Da vil du have en hjælper, som gør dig åben for krisen i andres liv, og som er hos dig, når det bliver mørkt i dit eget liv.

BØN: Herre, red mit liv, frels mig i din godhed!

Fastetiden begynder onsdag 17. febr. Så er der 40 hverdage til påske. Dagen kaldes "askeonsdag" i kirkens kalender. Udtrykket "sæk og aske" har Jesus givet os i Matthæus 11,24.

Idé til bibellæsning:
Læs et afstnit fra vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie. Findes bag i salmebogen. Eller læs Markus-evangeliet 14,32-42. Brug Salme 6 som bøn.

Salme 6
For korlederen. Til strengespil.
Al-ha-sheminit. Salme af David.

Herre, straf mig ikke i din vrede,
og tugt mig ikke i din harme!
Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag,
helbred mig, Herre, for min krop sygner hen,
og min sjæl er grebet af rædsel.

Herre, hvor længe endnu?
Vend tilbage, Herre, red mit liv,
frels mig i din godhed!
Ingen påkalder dig i døden,
hvem takker dig i graven?
Mine suk udmatter mig,
hver nat væder gråden mit leje,
min seng er våd af mine tårer.
Mit øje er sløret af sorg,
det er udslukt, for mine fjender er mange.

Bort fra mig, alle I, der volder ondt!
Herren har hørt min gråd,
Herren hørte, da jeg bønfaldt ham,
Herren tager imod min bøn.
Alle mine fjender beskæmmes og gribes af rædsel,
i et nu drives de tilbage med skam.

(Oversættelse: Bibelselskabet 1992)

Uge 6: 8. - 14. februar

Hvad er der brug for?

”Der er brug for smukke kvinder og mænd, dejlig mad og vin - og nydelse. Der er brug for, at nydelsen bliver stærkere og varer længere, så længe som muligt.” ”Og der er brug for fri handel, så økonomien og dermed velstanden og velfærd kan vokse.” –

Overraskende nok er det Jesus, som siger det: "For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken." (Matthæus 24,38). … "Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle." (Lukas 17,28-29).

Eksemplerne, han tager frem fra bibelhistorien, beskriver vores tid med sexdyrkelse, som ødelægger os, og forurening, som kvæler os. Det er skræmmende læsning, men også en stor hjælp. For Jesus Kristus fortæller os samtidig, hvad vi har brug for, og hvor hjælpen findes.

Der er brug for retfærdighed, gode ægteskaber, nøjsomhed hos den rige og hjælp til fattige. Der er brug for omsorg for hinanden.

Og hjælpen findes i hans undervisning. Men aller mest i hans liv, hans død i vort sted og hans sejr over døden for os. Her er tilgivelse og frelse. Gud Fader tilgiver os for vort misbrug af sex og vort overforbrug af mad og vin og teknik.

Hvad er der brug for? Der er brug for, at Gud kalder os ud af nydelsens rus, tilgiver os og frelser os fra død og dom. Det er gaven til os i det evangelium, Jesus Kristus giver os.

Uge 5: 1. - 7. februar

Hvad er pointen?

Jesus tager ofte udgangspunkt i billeder fra hverdagen, når han fortæller sine lignelser. Vi nikker genkendende. Men lignelserne indeholder også næsten også altid noget, som man må undres over. Ofte sker der noget, som ellers ikke sker i virkeligheden, og det er her, pointen ligger gemt!

En af de mest kendte lignelser er evangeliet på søndag. Den lyder sådan: «En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.» Da han havde sagt det, råbte han: «Den, der har ører at høre med, skal høre!» (Lukas 8,4-8)

En bonde sår sit korn i marken. Det er normalt. Det er også normalt, at ikke alt korn vokser op og bærer frugt. Men det er er påfaldende og underligt, at en sædemand/bonde kan finde på at sprede sit korn så ødselt som i denne lignelse. Han strøer om sig til højre og venstre. Han er ikke påpasselig med, hvor kornet falder.

Heri skal vi se vi Guds godhed og hans ønske om, at alle skal høre Guds ord. Det er et kald til, at vi som menighed og kirke forkynder evangeliet til alle. Gør ikke forskel på mennesker! Lad alle høre Guds ord! Det er en vigtig pointe.

Det fremgår også af, at Jesus – efter at have fortalt lignelsen – råbte: ”Den, som har øre at høre med, han skal høre.” Sådan råbte han! Det, som afgør, hvem frelsens evangelium er beregnet for og gælder, er altså, om de har ører at høre med. Har vi det, da er Evangeliet til os! Og det har vi jo!

Her er lignelsens afgørende pointe: Vi skal høre Evangeliet. Vores liv afhænger af, at vi hører Guds ord, at det slår rod i os, så det knytter os til Jesus Kristus, vor Herre.

 

Uge 4: 25. - 31. januar

Når Himmeriget kommer nær, bliver alt af nåde - ufortjent

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
Matthæus 20,1

Jesus fortæller i lignelsen, at Himmeriget ligner en vingårdsejer, som gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Han fandt dem i en lille kø af ledige arbejdere på torvet. De var stået op lidt før solopgang. De havde sagt farvel til kone og børn i håb om at der var et arbejde for dem. Og det var der. Vingårdsejeren aftalte at give dem 1 denar, hvis de arbejdede den dag i hans vingård fra solopgang til solnedgang. 12 timer. Hårdt, men også fair. Det er ikke så tungt at slide i det, hvis vi ved, at vi får til det daglige brød.

Nu gik vingårdsejeren ud flere gange i løbet af dagen. Han ville se, om han kunne finde flere arbejdere, flere, som havde brug for dagligt brød. Og han fandt flere. Nogle ved den 3. time (kl. 9), igen ved den 6. og 9. time (kl. 12 og 15). Og igen ved den 11. time (kl. 17). – Er det mon derfra vi har udtrykket: den 11. time?

Da det blev aften og solen gik ned, skulle de have deres løn. De, som blev ansat kl. 17 – 1 time før solnedgang – og som næsten ikke havde fået udført noget som helst, de fik 1 denar. Overraskende! Ufortjent!

 

Uge 3: 18. - 24. januar

Tar' du med på bjerget?

Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. (Lukas 9,28)

Forestil dig, at du står overfor en meget vanskelig opgave, som du skal løse alene. Andre kan ikke hjælpe dig. Måske du da spørger nogle af dine nærmeste venner om at tage med dig et sted hen, hvor I kan være sammen en dag eller to, for at de kan bede til Gud sammen med dig.

Det var baggrunden, da Jesus tog 3 venner med op på bjerget for at bede. Evangelisten Lukas fortæller, at det skete omtrent otte dage efter, at Jesus ”havde sagt dette”. Og "dette" var den store opgave, han skulle udføre: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag" (Lukas 9,22).

Jesus skulle lide meget, blive forkastet, kasseret og straffet. Han skulle lide straffen for sit folks gudløshed og ugerninger. Også for vore ugudelighed og selviskhed. På den måde ville Jesus sørge for, at vi frikendes og tilgives af Gud. Når du har gjort noget forkert og er skyldig, da har Jesus lidt straffen i dit sted. Han elsker dig. Han døde for dine synder og opstod fra de døde for at give dig evigt liv.

Ikke så mærkeligt, at Jesus trak sig tilbage for at få styrke til dette! Han gik op på bjerget for at bede sammen med Peter, Jakob og Johannes.

Tar' du med på bjerget på søndag? Der kan du bede sammen med to eller tre andre kristne i Guds kirke. I kan tale med hinanden og med Gud om, hvorfor I har brug for tilgivelse. Og I kan se Jesus i evangeliet. Det kan blive en vanskelig dag, men det bliver også godt - på søndag - i gudstjenesten!

Uge 2: 11. - 17. januar (Sigmund Hjorthaug)

Hvor er du, Gud?

Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, ... og hans mor sagde til ham: «Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.» (Lukas 2,45-46 og 48)

En kristen spørger somme tider: "Herre, hvor er du?" Det kan være i særlige trengselstider, når man sørger, fordi man har mistet en af sine kære. Det kan være, at man selv er ramt af alvorlig sygdom. Eller der kan være problemer med ens barn. Der er meget i livet, som kan bringe os i stor nød. Da spørger vi "Hvor er du Herre? Hvorfor hjælper du ikke?" Det synes, som om Jesus er borte, at han ikke er hos os mere.

Maria følte denne smerte, da Jesus var borte.

Men Jesus er os aldrig så nær, som når vi føler, at han er langt borte! Det står i bibelens Salme 46: Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler.

Netop når vi er i trængsel, er han os særligt nær og bliver vor styrke. Han er dig nær gennom sit Ord. Han vil, at du holder dig tæt til hans Ord. Derfor sker det, at han skjuler sig. Han tager sin følbare nåde fra dig, for at du skal holde dig til hans Ord alene. Han er dig også nær i den hellige nadver, hvor han giver dig sig selv med alt, hvad han er og har, selv om du ikke føler det. Han vil, at du skal tro det. Tro, at du får syndenes forladelse, når du spiser og drikker hans legeme og blod i nadveren! Og du kan også bruge korsets tegn. Tegn det på dit bryst. På den måde minder du dig selv om, at du er døbt til ham, og at du tilhører ham, og at alt hans er dit.

Uge 1: 4.-10. januar

Tænk, hvis Gud gjorde noget lignende med os!

I denne uge har vi Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar. Så skal der synges om Jesus og de vise mænd fra Østerland. Og det er os, der skal synge. "Dejlig er den himmel blå!" "De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem .." Læs Matthæus 2 og se, hvad Guds gjorde for de vise mænd fra Østerland! Deres hjerter blev levende, fordi de troede på Kristus. Man kan jo kun blive glad af det. Sikken en god start på det nye år! - Tænk, hvis Gud gjorde noget lignende med os!

Men det gør han. ... Det kan vi læse i Titus-brevet kap. 3,4-7, som er brevlæsningen på Hellig Tre Kongers søndag: Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og for­nyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i hå­bet skulle blive arvinger til evigt liv.

Først: Hvad mener apostlen med, at det "ikke var, fordi vi havde gjort retfærdige gerninger"? Det svarer han selv på i verset forinden: Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden (Tit 3,3).  Det er sådan vi var. Og sådan er vi uden Kristus!

Dernæst: Hvordan frelste han os da? Underligt nok nævner Paulus ikke det, der skete, da Kristus døde og opstod for os for 2000 år siden og blev vor Frelser. Han nævner noget andet, som Gud gjorde personligt med os for ikke helt så længe siden. Paulus forklarer: Det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i hå­bet skulle blive arvinger til evigt liv (v5-7).

Gud frelste os personligt, da vi blev født igen, igenfødt og fornyet I dåben. Det samme har Jesus også lært os: ”I må fødes på ny!” ”Hvad der er født af kød er kød og kan ikke se Guds rige. I må fødes på ny ... af vand og Ånd” (Joh 3). Det er ikke nok at være født af en mor og eksistere. For vi bærer synd og død i os fra vores fødsel til grav. Vi skal fødes igen, hvis vi skal være Guds børn. Det gør Gud i det bad, der genføder.

Altså: Først lader Gud sig føde og bliver menneske for at frelse os; derpå frelser han os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden. Derfor kan enhver kristen sige: "Jeg er kristen, fordi Gud har frelst mig ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden." Og vi kan føje til: "Jeg er gjort retfærdig ved Guds nåde og skal arve evigt liv!"
- Men hvad så, hvis du har glemt din dåb og ikke tror på Jesus? Ja, så kalder han jo dig tilbage til din frelse og til din dåbs pagt lige nu, men du hører Evangeliet.

Ved troen og dåben deler vi skæbne med kloge mænd fra Østerland og med alle, som Gud har frelst ved tro og dåb. I det nye år kan vi som vismænd rejse afsted med kostbare gaver for at tilbede Jesus og ofre til ham, idet vi tjener vore søstre og brødre. Det er vores gudstjeneste her i verden: at tilbede og ofre i tak.

Uge 53: 28. dec. - 3. januar

J E S US

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Lukas 2,21)

Hvad skulle jomfru Maria kalde sit barn? Det havde Gud fortalt hende allerede før undfangelsen. Han skulle kaldes "Jesus". For det navn svarede fuldkomment til, hvad han skulle være og gøre i sit liv: JESUS = Herren frelser.

Englen Gabriel sagde til Maria: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus."

Han skulle hedde Jesus, fordi han skulle være hjælper sit folk, gøre det for evigt. "Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." (Lukas 1,31-33).

Herrens engel kom også til Josef, da han hverken vidste ud eller ind, fordi han tænkte, at Maria havde været ham utro: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." (Matt 1,21-22).

Navnet Jesus er det skønneste navn i verden. I salmen "Jesus, det eneste", synger vi, at det er det helligste og reneste navn fyldt med herlighed, kærlighed, nåde, sandhed og magt. Det er så godt at sige ”Jesus!”, og at sige det til Ham. Sig det i din bøn. Og bed Fadervor i ”Jesu navn”.

Hver gang vi kommer i kirke er det også ”i Jesu navn”. Jesus siger jo: "Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem." Det, vi ikke har, det kommer han med i gudstjenesten.

Jesus er J E S U S. Når vi læser i Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannes-evangeliet, lærer vi ham at kende. Og mens tilliden til ham vokser, siger vi med større og større glæde: "Jesus! Min Herre! Min Kristus! Min Frelser! Min Bror! Min Talsmand! Min Genløser! Min Trøster! Min Ven!"

I løbet af det nye år vil gennem Evangelierne åbenbare sig for os som J E S U S, så vi også bliver ved med at bede, synge og forkynde hans navn.

Da kan vi også sige hans navn som det sidste ord, før vi dør og sover ind i troen på ham. J E S U S. Amen.

Ugens andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk