Tilbage til Forside


Kantate

Flere andagter

Ugens andagt i 2024

pastor Leif G. Jensen

 

Uge 6, 5. - 11. feb. 2024

De store ting i livet sker "af sig selv"

Med Guds rige er det som med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde. (Markus 4,26-28)

De store ting i livet sker ikke, fordi vi bekymrer os om natten og præsterer om dagen. De sker ”af sig selv”. Der er rigeligt med beviser!

Fx. pumper hjertet både nat og dag, uden at vi gør det mindste. Gud, vor Skaber, gør det. Og troen i hjertet: Den gav Gud os med genfødslen i dåben. Og han holder troen i live ved Evangeliet, mens vi lytter. Han frelser os ved dåben og Evangeliets ord, som bevarer os i en sand tro.

Den undervisning gav Jesus engang ved søen, da han underviste om Guds rige. Det er med Guds rige ligesom en mand, der har tilsået sin jord. Det vokser af sig selv ved den kraft, der er i sædekornet, i Ordet.

Det er godt at vide for os, som ikke kan tro. Gud giver os troen ved Ordet og sørger for alle de store ting i livet.

 

Uge 5, 29. jan. - 4. feb. 2024

Dødstegn som livstegn

Beretningen om profeten Jonas, hans flugt, stormen og havdyret. (Jonas Bog kapitel 1 og 2)

Fortællingen om Jonas og havdyret kan måske hjælpe os, når vi uventet rammes af ulykke. Se nemlig, hvordan det, der tydede på undergang for Jonas, alligevel blev vendt til noget godt. Gud havde talt til Jonas og sagt, at han skulle gå til storbyen Ninive med et budskab fra Gud. Men Jonas valgte i stedet charterferie på Middelhavet. Og da kom ulykkerne væltende:

En storm slog skibet ud af kurs og truede med forlis. Søfolkene var alle afgudsdyrkere. Der står, at de var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. ... Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn (Jon 1,5). - Den levende Gud, himlens og jordens Skaber, var ved at vende disse mennesker om til sig. Han brugte Jonas’ ulydighed dertil. Det var Herren, som sendte stormen, som de oplevede som livstruende. Men stormen blev deres station på vejen tilbage til Gud. Stormen var et livstegn!

Derefter blev Jonas kastet i havet, og et havdyr slugte ham. Igen kunne det jo kun forstås som hans undergang. Profeten Jonas, bad fra havdyret til Gud: "Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se?" (Jon 2,4). Men alligevel blev det hans redning. For et havdyr slugte ham, og han var 3 døgn i havdybet, indtil han blev kastet op på landjorden i levende live. Havdyret var et livstegn!

Sådan er der også ting i vores liv, som isoleret set ser ud til at fratage os livet. Men det er Gud, som i sin godhed vil føre os til omvendelse og gøre vort liv til velsignelse for andre mennesker. Du kæmper måske desperat med et problem og ser ingen udvej. Men Gud er den levende Gud, som virker i dit liv, også gennem storme, sygdom og lidelse.

Stormen og havdyret var ikke Jonas’ undergang, men hans redning. Og det, som er svært i dit liv, det er fra Gud! Derfor kan du bede, som Jonas gjorde: ”Men du, Herre min Gud , løftede mig op fra graven. Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!” (Jon 2,7-10).

Når du er døbt til at tilhøre Gud Fader, Søn og Helligånd, kan du råbe til din Gud. Og han redder dig fra synd og død. Inden længe vil du erfare hans redning. Enten ved at du mærker hans hjælp i sygdom, eller ved at han henter dig hjem til sig gennem døden, så du er hos ham i herlighed for evigt og altid.

Uge 3, 15.- 21. jan. 2024

Herlighed

Men Jesus svarede dem: «Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Joh 12,23-24)

Jesus Kristus - himlens og jordens Herre - blev menneske. Det var herligt. Vi har sunget om det i julen. Og vi fortsætter. For herligheden får sit højdepunkt og endelige mål i påsken, når han bliver ophøjet på korset og dør.

Han hjælper os til at forstå, hvad det handler om, når han fortæller om hvedekornet. Hvedekornets herlighed er ikke at komme på udstilling og blive beundret. Hvedekornets herlighed åbenbares, når det lægges i jorden og dør.

Sådan også med himlens og jordens Herre. Hans herlighed åbenbares i fornedrelsen og lidelsen. Han bærer vore synder, tager vor straf og lider døden. Men påskemorgen opstår han for at drage alle til sig.

Dette evangelium rammer os på søndag, hvis vi går i kirke. Her læses evangeliet fra Johannes 12,23-33. Og mens vi hører det, drager himlens og jordens Herre os til sig. Vi drages også ind i tjeneste hos ham. Og vi risikerer at få samme skæbne som et hvedekorn. Men det er ikke det værste, der kunne ske med os. Det er faktisk det bedste, der overhovedet kunne ske.

 

Uge 2, 8.- 14. jan. 2024

Hvad er da et menneskebarn?

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? (Salme 8,4)

David stiller spørgsmålet til sin HERRE. Han nævner din himmel, månen og stjernerne, dine hænders værk. Han spørger: Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?

Vi forsvinder ikke for Gud i mængden. For vi er skabt i Guds billede. Skabt til at gå ind i de opgaver, Gud har givet os.

David siger om det menneske, Gud sørger for: Alt har du lagt under menneskets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier. David havde som hyrdedreng fårene under sig. Dem skulle han vogte. Og som konge vogtede han et helt folk. Også vi har en lille eller stor opgave i dette liv. Vi har ansvar for børn og forældre. Vi har ansvar for kolleger og for brødre og søstre i menigheden. Vi har en opgave der, hvor vi bor.

Hvad er da et menneske, at du tager dig af det og husker på det. Det første i vores liv er hver eneste morgen, at vor Herre tager sig af sit menneske. Han husker på os fra vor dåb til vor grav. Han tæller vore hovedhår. Herren husker os og sørger for os. Og i troen husker vi på ham og siger ham tak.

 

Uge 1, 1.-7. jan. 2024

Altid håb?

"Der er håb for dine efterkommere,” siger Herren. ”Dine børn skal vende tilbage til deres land.” (Jeremias 31,17)

HERREN taler håb til os mennesker, som oplever, at livet er håbløst.

”Der er håb!” Det sagde HERREN til sit folk, efter at de brutalt var ført i fangenskab år 586 f. Kristi fødsel. Nebukadnezars soldater var trængt ind og havde bortført folket. Det var Guds dom, fordi folket havde vendt sig til afguder og svigtet kærligheden. Men midt i dommen forkyndte Herren håb ved sin profet. Håb til dem, der havde svigtet pagten. Han pegede frem på den pagt, som Messias ville oprette, når han kom til sit folk og tilgav dem deres synder (Jer 31,31).

”Der er håb”, sagde HERREN til familier i Betlehem, hvor Herodes soldater var trængt ind og havde myrdet de mindste drengebørn for om muligt at ramme den nyfødte konge, Messias. Sådan havde også Faraos soldater gjort i Egypten, da de førstefødte drenge­børn skulle dræbes. Alligevel var der håb. For Gud reddede Moses, som senere udfriede sit folk fra slaveriet. Og han sørgede for, at Jesus Kristus undslap fra Herodes, så han senere kunne komme tilbage og udfri sit folk fra deres synder.

"Der er håb!" Det siger HERREN også til os. Han siger det i sin menighed ved enhver barnedåb. For i dåben forenes et menneske med Jesus Kristus. Dåben renser os for arvesynden og for al gerningssynd. I dåben dør og opstår den døbte med HERREN til evigt liv. Derfor jubler vi med apostlen Peter og siger: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3). Det er trygt for forældre, at Gud slutter pagt med deres nyfødte barn i en usikker verden, hvor børn ikke regnes for meget værd. Der er håb!

"Der er håb!" Også ved en kristen begravelse. Menneskeligt håb er udslukt, fordi en af vore kære er død, et barn, en voksen eller en ældre. Men vi takker Gud for håbet om opstandelse til evigt liv og evig salighed.

HERREN taler HÅB ind i vore liv ved Evangeliet om Jesus. Sådan giver han os et godt nytår.

www.vivit.dk, post@vivit.dk