Forside

7. søndag efter trinitatis (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Salme 47,2-3

Alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jubelråb for Gud!
For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, en mægtig konge over hele jorden.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Du, som ved din Søn i ørkenen rigeligt bespiste tusinder
med syv brød og nogle få fisk,
vi beder dig:
Vær også nådig hos os med din velsignelse,
vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød,
så vi først søger dit rige og din retfærdighed
og siden må fornemme din hjælp i alt det,
vi behøver til legeme og sjæl,
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Det, ingen kan sige sig selv

Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. (Matthæus 10,26-27)

Sandheden om menneskelivet kender ingen af os fra os selv. Den må åbenbares for os af Skaberen, Frelseren, Livgiveren. Og den åbenbaring kaldes Evangelium! Glædeligt budskab.

Jesus siger: ” For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene.” 

Der er noget godt at sige om dette liv og denne verden, hvor døden gør det af med os alle, og hvor synd og skyld huserer, hvor børn fødes i smerte og arbejde kan gøre ondt. 

Jesus hviskede sine disciple Evangeliet i øret, for at de skulle prædike det fra tagene. Og det gjorde de. Sådan gik det til, at evangeliet blev forkyndt i hele verden - også hos os. Sådan skabte han sin kirke og menighed.

Det er den største gave at høre Evangeliet om Guds omsorg i småt og stort, og om syndernes forladelse og evigt liv ved Jesu død og opstandelse. Jesus Kristus er i sin kirke, når vi holder gudstjeneste. I evange­liet siger og giver han os det, intet menneske kan sige eller give sig selv.

Læsning fra Det gamle Testamente: Prædikerens Bog 3,1-11

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

Lektie: Apostlenes Gerninger 14,8-20

I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. Denne mand lyttede, når Paulus talte. Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, sagde han med høj røst: "Rejs dig og stå på dine ben!" Da sprang han op og kunne gå.
Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: "Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!" Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: "Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde." Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at ofre til dem.
Da kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion, som fik folk overtalt, så de stenede Paulus; de slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. Men disciplene slog kreds om Paulus, og han rejste sig op og gik ind i byen. Næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe.

Evangelium: Matthæus 10,24-31

En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

ENGLISH

Eccl. 3:1-11 NAU
There is an appointed time for everything. And there is a time for every event under heaven--
2 A time to give birth and a time to die; A time to plant and a time to uproot what is planted.
3 A time to kill and a time to heal; A time to tear down and a time to build up.
4 A time to weep and a time to laugh; A time to mourn and a time to dance.
5 A time to throw stones and a time to gather stones; A time to embrace and a time to shun embracing.
6 A time to search and a time to give up as lost; A time to keep and a time to throw away.
7 A time to tear apart and a time to sew together; A time to be silent and a time to speak.
8 A time to love and a time to hate; A time for war and a time for peace.
9 What profit is there to the worker from that in which he toils?
10 I have seen the task which God has given the sons of men with which to occupy themselves.
11 He has made everything appropriate in its time. He has also set eternity in their heart, yet so that man will not find out the work which God has done from the beginning even to the end.

Acts 14:8-20 NAU
8 At Lystra a man was sitting who had no strength in his feet, lame from his mother's womb, who had never walked.
9 This man was listening to Paul as he spoke, who, when he had fixed his gaze on him and had seen that he had faith to be made well,
10 said with a loud voice, "Stand upright on your feet." And he leaped up and began to walk.
11 When the crowds saw what Paul had done, they raised their voice, saying in the Lycaonian language, "The gods have become like men and have come down to us."
12 And they began calling Barnabas, Zeus, and Paul, Hermes, because he was the chief speaker.
13 The priest of Zeus, whose temple was just outside the city, brought oxen and garlands to the gates, and wanted to offer sacrifice with the crowds.
14 But when the apostles Barnabas and Paul heard of it, they tore their robes and rushed out into the crowd, crying out
15 and saying, "Men, why are you doing these things? We are also men of the same nature as you, and preach the gospel to you that you should turn from these vain things to a living God, WHO MADE THE HEAVEN AND THE EARTH AND THE SEA AND ALL THAT IS IN THEM.
16 "In the generations gone by He permitted all the nations to go their own ways;
17 and yet He did not leave Himself without witness, in that He did good and gave you rains from heaven and fruitful seasons, satisfying your hearts with food and gladness."
18 Even saying these things, with difficulty they restrained the crowds from offering sacrifice to them.
19 But Jews came from Antioch and Iconium, and having won over the crowds, they stoned Paul and dragged him out of the city, supposing him to be dead.
20 But while the disciples stood around him, he got up and entered the city. The next day he went away with Barnabas to Derbe.

Matt. 10:24-31 NAU
24 "A disciple is not above his teacher, nor a slave above his master.
25 "It is enough for the disciple that he become like his teacher, and the slave like his master. If they have called the head of the house Beelzebul, how much more will they malign the members of his household!
26 "Therefore do not fear them, for there is nothing concealed that will not be revealed, or hidden that will not be known.
27 "What I tell you in the darkness, speak in the light; and what you hear whispered in your ear, proclaim upon the housetops.
28 "Do not fear those who kill the body but are unable to kill the soul; but rather fear Him who is able to destroy both soul and body in hell.
29 "Are not two sparrows sold for a cent? And yet not one of them will fall to the ground apart from your Father.
30 "But the very hairs of your head are all numbered.
31 "So do not fear; you are more valuable than many sparrows.

FARSI / PERSISK

جامعه ايش 3
 برای‌ هر چیز زمانی‌ است‌ و هر مطلبی‌ را زیر آسمان‌ وقتی‌ است‌.
 وقتی‌ برای‌ ولادت‌ و وقتی‌ برای‌ موت‌. وقتی‌ برای‌ غرس‌ نمودن‌ و وقتی‌ برای‌ كندن‌ مغروس‌.
 وقتی‌ برای‌ قتل‌ و وقتی‌ برای‌ شفا. وقتی‌ برای‌ منهدم‌ ساختن‌ و وقتی‌ برای‌ بنا نمودن‌.
 وقتی‌ برای‌ گریه‌ و وقتی‌ برای‌ خنده‌. وقتی‌ برای‌ ماتم‌ و وقتی‌ برای‌ رقص‌.
 وقتی‌ برای‌ پراكنده‌ ساختن‌ سنگها و وقتی‌ برای‌ جمع‌ ساختن‌ سنگها. وقتی‌ برای‌ در آغوش‌ كشیدن‌ و وقتی‌ برای‌ اجتناب‌ از در آغوش‌ كشیدن‌.
 وقتی‌ برای‌ كسب‌ و وقتی‌ برای‌ خسارت‌. وقتی‌ برای‌ نگاه‌داشتن‌ و وقتی‌ برای‌ دورانداختن‌.
 وقتی‌ برای‌ دریدن‌ و وقتی‌ برای‌ دوختن‌. وقتی‌ برای‌ سكوت‌ و وقتی‌ برای‌ گفتن‌.
 وقتی‌ برای‌ محبت‌ و وقتی‌ برای‌ نفرت‌. وقتی‌ برای‌ جنگ‌ و وقتی‌ برای‌ صلح‌.
 پس‌ كاركننده‌ را از زحمتی‌ كه‌ می‌كشد چه‌ منفعت‌ است‌؟
10  مشقّتی‌ را كه‌ خدا به‌ بنی‌آدم‌ داده‌ است‌ تا در آن‌ زحمت‌ كشند، ملاحظه‌ كردم‌.
11  او هر چیز را در وقتش‌ نیكو ساخته‌ است‌ و نیز ابدیت‌ را در دلهای‌ ایشان‌ نهاده‌، بطوری‌ كه‌ انسان‌ كاری‌ را كه‌ خدا كرده‌ است‌، از ابتدا تا انتها دریافت‌ نتواند كرد.

اعمال رسولان ايش 14

 و در لِستره مردی نشسته بود که پایهایش بیحرکت بود و از شکمِ مادر، لنگ متولّد شده، هرگز راه نرفته بود.
 چون او سخن پولُس را می‌شنید، او بر وی نیک نگریسته، دید که ایمان شفا یافتن را دارد.
10  پس به آواز بلند بدو گفت، بر پایهای خود راست بایست! که در ساعت برجسته، خرامان گردید.
11  امّا خلق چون این عمل پولُس را دیدند، صدای خود را به زبان لیکاؤنیه بلند کرده، گفتند، خدایان به صورت انسان نزد ما نازل شده‌اند.
12  پس برنابا را مشتری و پولُس را عطارد خواندند زیرا که او درسخن گفتن مقدّم بود.
13  پس کاهن مشتری که پیش شهر ایشان بود، گاوان و تاجها با گروه‌هایی از خلق به دروازه‌ها آورده، خواست که قربانی گذراند.
14  امّا چون آن دو رسول یعنی برنابا و پولُس شنیدند، جامه‌های خود را دریده، در میان مردم افتادند و ندا کرده،
15  گفتند، ای مردمان، چرا چنین می‌کنید؟ ما نیز انسان و صاحبان علّتها مانند شما هستیم و به شما بشارت می‌دهیم که از این اباطیل رجوع کنید به سوی خدای حیّ که آسمان و زمین و دریا و آنچه را که در آنها است آفرید،
16  که در طبقات سلف همهٔ امّت‌ها را واگذاشت که در طُرُق خود رفتار کنند،
17  با وجودی که خود را بیشهادت نگذاشت، چون احسان می‌نمود و از آسمان باران بارانیده و فصول بارآور بخشیده، دلهای ما را از خوراک و شادی پر می‌ساخت.
18  و بدین سخنان خلق را از گذرانیدن قربانی برای ایشان به دشواری باز داشتند.
19  امّا یهودیان از انطاکیّه و ایقونیه آمده، مردم را با خود متّحد ساختند و پولُس را سنگسار کرده، از شهر بیرون کشیدند و پنداشتند که مرده است.
20  امّا چون شاگردان گِردِ او ایستادند برخاسته، به شهر درآمد و فردای آن روز با برنابا به سوی دِرْبه روانه شد

متی ايش 10
24  شاگرد از معلّم خود افضل نیست و نه غلام از آقایش برتر.
25  کافی است شاگرد را که چون استاد خویش گردد و غلام را که چون آقای خود شود. پس اگر صاحب خانه را بَعْلْزَبُول خواندند، چقدر زیادتر اهل خانهاش را.
26  لهذا از ایشان مترسید زیرا چیزی مستور نیست که مکشوف نگردد و نه مجهولی که معلوم نشود.
27  آنچه در تاریکی به شما می‌گویم، در روشنایی بگویید، و آنچه در گوش شنوید بر بامها موعظه کنید.
28  و از قاتلان جسم که قادر بر کشتن روح نیاند، بیم مکنید، بلکه از او بترسید که قادر است بر هلاک کردن روح و جسم را نیز در جهنّم.
29  آیا دو گنجشک به یک فَلس فروخته نمی‌شود؟ و حال آنکه یکی از آنها جز به حکم پدر شما به زمین نمی‌افتد.
30  لیکن همهٔ مویهای سر شما نیز شمرده شده است.
31  پس ترسان مباشید زیرا شما از گنجشکان بسیار افضل هستید.

Cantonese

傳道書 3 章 [Cantonese]
凡事都有定期、天下萬務都有定時.
生有時、死有時.栽種有時、拔出所栽種的、也有時.
殺戮有時、醫治有時.拆毀有時、建造有時.
哭有時、笑有時.哀慟有時、跳舞有時.
拋擲石頭有時、堆聚石頭有時.懷抱有時、不懷抱有時.
尋找有時、失落有時.保守有時、捨棄有時.
撕裂有時、縫補有時.靜默有時、言語有時.
喜愛有時、恨惡有時.爭戰有時、和好有時。
這樣看來、作事的人在他的勞碌上有甚麼益處呢。
10 我見 神叫世人勞苦、使他們在其中受經練。
11  神造萬物、各按其時成為美好.又將永生安置在世人心裡.〔永生原文作永遠〕然而 神從始至終的作為、人不能參透。

使徒行傳 14 章 [Cantonese]
路司得城裡坐著一個兩腳無力的人、生來是瘸腿的、從來沒有走過。
他聽保羅講道。保羅定睛看他、見他有信心、可得痊愈、
10 就大聲說、你起來、兩腳站直。那人就跳起來而且行走。
11 眾人看見保羅所作的事、就用呂高尼的話、大聲說、有 神藉著人形、降臨在我們中間了。
12 於是稱巴拿巴為丟斯、稱保羅為希耳米、因為他說話領首。
13 有城外丟斯廟的祭司、牽著牛、拿著花圈、來到門前、要同眾人向使徒獻祭。
14 巴拿巴、保羅、二使徒聽見、就撕開衣裳、跳進眾人中間、喊著說、
15 諸君、為甚麼作這事呢.我們也是人、性情和你們一樣.我們傳福音 給你們、是叫你們離棄這些虛妄、歸向那創造天、地、海、和其中萬物的永生 神。
16 他在從前的世代、任憑萬國各行其道.
17 然而為自己未嘗不顯出證據來、就如常施恩惠、從天降雨、賞賜豐年、叫你們飲食飽足、滿心喜樂。
18 二人說了這些話、僅僅的攔住眾人不獻祭與他們。
19 但有些 猶太 人、從安提阿和以哥念來、挑唆眾人、就用石頭打保羅、以為他是死了、便拖到城外。
20 門徒正圍著他、他就起來、走進城去.第二天、同巴拿巴往特庇去、

馬太福音 10 章 [Cantonese]
24 學生不能高過先生、僕人不能高過主人.
25 學生和先生一樣、僕人和主人一樣、也就罷了.人既罵家主是 別西卜、何況他的家人呢。〔別西卜 是鬼王的名〕
26 所以不要怕他們.因為掩蓋的事、沒有不露出來的.隱藏的事、沒有不被人知道的。
27 我在暗中告訴你們的、你們要在明處說出來.你們耳中所聽的、要在房上宣揚出來。
28 那殺身體不能殺靈魂的、不要怕他們.惟有能把身體和靈魂都滅在地獄裡的、正要怕他。
29 兩個麻雀、不是賣一分銀子麼.若是你們的父不許、一個也不能掉在地上。
30 就是你們的頭髮、也都被數過了。
31 所以不要懼怕.你們比許多麻雀還貴重。

Translation: Engelsk: New American Standard Bible 1977.
Farsi and Cantonese:
https://www.wordproject.org/bibles/parallel/b_40/