Forside www.vivit.dk/kirkeaar.htm

Pinsedag (I)

Introitus

I+II: Herrens ånd fylder hele verden, Halleluja;
Og han holder alting sammen,
har kundskab om alt, hvad der siges. Halleluja;
Halleluja, Halleluja. (Visd 1,7)
I: Gud rejser sig, hans fjender spredes,
og hans modstandere flygter for ham. (Sl 68,2
II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
I+II: Herrens ånd fylder hele verden, Halleluja;
Og han holder alting sammen,
har kundskab om alt, hvad der siges. Halleluja;
Halleluja, Halleluja. (Visd 1,7)

Kollekt

Herre Jesus Kristus, du den almægtige Guds Søn!
Vi takker dig, fordi du ved din Helligånd har grundet og endnu i dag skaber din kirke på jorden.
Vi beder dig: Giv os ved dit dyrebare ord din Helligånd i vore hjerter, at han må regere og styre os efter din vilje, trøste os i al fristelse og ulykke og vejlede os i din sandhed bort fra al vildfarelse, for at vi kan blive bestandige i troen, vokse i kærlighed og al god gerning og med et fast håb til din nåde, som du ved din lidelse og død har erhvervet os, blive til evig tid salige, du, som med Faderen lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

 

1 Mosebog 1,1-5 og 2,4-7

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: «Der skal være lys!» Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Det er himlens og jordens skabelseshistorie, dengang Gud Herren skabte jord og himmel. Da var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Lektie: Apostlenes Gerninger 2,1-11

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. v6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål."

Evangelium: Johannes 14,22-31

Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: "Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?"
Jesus svarede ham: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!"

FARSI / PERSISK

پيدايش ايش 1
 در ابتدا، خدا آسمانها و زمین‌ را آفرید.
 وزمین‌ تهی‌ و بایر بود و تاریكی‌ بر روی‌ لجه‌ و روح‌ خدا سطح‌ آبها را فرو گرفت‌.
 و خدا گفت‌: «روشنایی‌ بشود.» و روشنایی‌ شد.
 و خدا روشنایی‌ را دید كه‌ نیكوست‌ و خدا روشنایی‌ را از تاریكی‌ جدا ساخت‌.
 و خدا روشنایی‌ را روز نامید و تاریكی‌ را شب‌ نامید. و شام‌ بود و صبح‌ بود، روزی‌ اول‌.

پيدايش ايش 2
4  این‌ است‌ پیدایش‌ آسمانها و زمین‌ در حین‌ آفرینش‌ آنها در روزی‌ كه‌ یهوه‌، خدا، زمین‌ و آسمانها را بساخت‌.
5  و هیچ‌ نهال‌ صحرا هنوز در زمین‌ نبود و هیچ‌ علف‌ صحرا هنوز نروییده‌ بود، زیرا خداوند خدا باران‌ بر زمین‌ نبارانیده‌ بود و آدمی‌ نبود كه‌ كار زمین‌ را بكند.
6  و مه‌ از زمین‌ برآمده‌، تمام‌ روی‌ زمین‌ را سیراب‌ می‌كرد.
7  خداوند خدا پس‌ آدم‌ را از خاك‌ زمین‌ بسرشت‌ و در بینی‌ وی‌ روح‌ حیات‌ دمید، و آدم‌ نَفْس‌ زنده‌ شد.

اعمال رسولان ايش 2
1  و چون روز پَنْطِیکاست رسید، به یک دل در یکجا بودند.
2  که ناگاه آوازی چون صدای وزیدن باد شدید از آسمان آمد و تمام آن خانه را که در آنجا نشسته بودند پر ساخت.
3  و زبانه‌های منقسم شده، مثل زبانه‌های آتش بدیشان ظاهر گشته، بر هر یکی از ایشان قرارگرفت.
4  و همه از روح‌القدس پر گشته، به زبانهای مختلف، به نوعی که روح بدیشان قدرت تلفّظ بخشید، به سخن گفتن شروع کردند.
5  و مردمِ یهودِ دیندار از هر طایفه زیر فلک در اورشلیم منزل می‌داشتند.
6  پس چون این صدا بلند شد گروهی فراهم شده، در حیرت افتادند زیرا هر کس لغت خود را از ایشان شنید.
7  و همهٔ مبهوت و متعجّب شده به یکدیگر می‌گفتند، مگر همهٔ اینها که حرف می‌زنند جلیلی نیستند؟
8  پس چون است که هر یکی از ما لغت خود را که در آن تولد یافته‌ایم می‌شنویم؟
9  پارتیان و مادیان و عیلامیان و ساکنان جزیره و یهودیّه و کَپَّدُکِیا و پَنطُس و آسیا
10  و فَرِیجِیّه و پَمفِلیّه و مصر و نواحی لِبیا که متصّل به قیروان است و غربا از روم، یعنی یهودیان و جدیدان
11  و اهل کَرِیت و عَرَب، اینها را می‌شنویم که به زبانهای ما ذکر کبریایی خدا می‌کنند.

يوحنا ايش 14
22  یهودا، نه آن اسخریوطی، به وی گفت، ای آقا چگونه می‌خواهی خود را به ما بنمایی و نه بر جهان؟
23  عیسی در جواب او گفت، اگر کسی مرا محبّت نماید، کلام مرا نگاه خواهد داشت و پدرم او را محبّت خواهد نمود و به سوی او آمده، نزد وی مسکن خواهیم گرفت.
24  و آنکه مرا محبّت ننماید، کلام مرا حفظ نمی‌کند؛ و کلامی که می‌شنوید از من نیست بلکه از پدری است که مرا فرستاد.
25  این سخنان را به شما گفتم وقتی که با شما بودم.
26  لیکن تسلّی‌دهنده یعنی روح‌القدس که پدر او را به اسم من می‌فرستد، او همه‌چیز را به شما تعلیم خواهد داد و آنچه به شما گفتم به یاد شما خواهد آورد.
27  سلامتی برای شما می‌گذارم، سلامتی خود را به شما می‌دهم. نه چنانکه جهان می‌دهد، من به شما می‌دهم. دل شما مضطرب و هراسان نباشد.
28  شنیده‌اید که من به شما گفتم می‌روم و نزد شما می‌آیم. اگر مرا محبّت می‌نمودید، خوشحال می‌گشتید که گفتم نزد پدر می‌روم، زیرا که پدر بزرگتر از من است.
29  و الآن قبل از وقوع به شماگفتم تا وقتی که واقع گردد ایمان آورید.
30  بعد از این بسیار با شما نخواهم گفت، زیرا که رئیس این جهان می‌آید و در من چیزی ندارد.
31  لیکن تا جهان بداند که پدر را محبّت می‌نمایم، چنانکه پدر به من حکم کرد همانطور می‌کنم. برخیزید از اینجا برویم.

Cantonese

創世記 1 章 [Cantonese]
起初 神創造天地。
地是空虛混沌.淵面黑暗. 神的靈運行在水面上。
神說、要有光、就有了光。
神看光是好的、就把光暗分開了。
神稱光為晝、稱暗為夜.有晚上、有早晨、這是頭一日。

創世記 2 章 [Cantonese]
創造天地的來歷、在耶和華 神造天地的日子、乃是這樣.
野地還沒有草木、田間的菜蔬還沒有長起來、因為耶和華 神還沒有降雨在地上、也沒有人耕地。
但有霧氣從地上騰、滋潤遍地。
耶和華 神用地上的塵土造人、將生氣吹在他鼻孔裡、他就成了有靈的活人、名叫亞當。

使徒行傳 2 章 [Cantonese]
五旬節到了、門徒都聚集在一處。
忽然從天上有響聲下來、好像一陣大風吹過、充滿了他們所坐的屋子。
又有舌頭如火焰顯現出來、分開落在他們各人頭上。
他們就都被聖靈 充滿、按著聖靈 所賜的口才、說起別國的話來。
那時、有虔誠的 猶太 人、從天下各國來、住在耶路撒冷 
這聲音一響、眾人都來聚集、各人聽見門徒用眾人的鄉談說話、就甚納悶.
都驚訝希奇說、看哪、這說話的不都是加利利 人麼.
我們各人、怎麼聽見他們說我們生來所用的鄉談呢。
我們帕提亞人、瑪代人、以攔人、和住在米所波大米、 猶太 、加帕多家、本都、亞西亞、
10 弗呂家、旁非利亞、埃及的人、並靠近古利奈的呂彼亞一帶地方的人、從羅馬來的客旅中、或是 猶太 人、或是進 猶太 教的人、
11 革哩底和亞拉伯人、都聽見他們用我們的鄉談、講說 神的大作為。

約翰福音 14 章 [Cantonese]
22 猶大 (不是加略人猶大 )問耶穌 說、主阿、為甚麼要向我們顯現、不向世人顯現呢。
23 耶穌 回答說、人若愛我、就必遵守我的道.我父也必愛他、並且我們要到他那裡去、與他同住。
24 不愛我的人就不遵守我的道.你們所聽見的道不是我的、乃是差我來之父的道。
25 我還與你們同住的時候、已將這些話對你們說了。
26 但保惠師、就是父因我的名所要差來的聖靈 、他要將一切的事、指教你們、並且要叫你們想起我對你們所說的一切話。
27 我留下平安給你們、我將我的平安賜給你們.我所賜的、不像世人所賜的.你們心裡不要憂愁、也不要膽怯。
28 你們聽見我對你們說了、我去還要到你們這裡來。你們若愛我、因我到父那裡去、就必喜樂、因為父是比我大的。
29 現在事情還沒有成就、我預先告訴你們、叫你們到事情成就的時候、就可以信。
30 以後我不再和你們多說話、因為這世界的王將到.他在我裡面是毫無所有.
31 但要叫世人知道我愛父、並且父怎樣吩咐我、我就怎樣行。起來、我們走罷。

ENGLISH

Genesis 1:1-5 ESV
In the beginning, God created the heavens and the earth. 2 The earth was without form and void, and darkness was over the face of the deep. And the Spirit of God was hovering over the face of the waters. 3 And God said, "Let there be light," and there was light. 4 And God saw that the light was good. And God separated the light from the darkness. 5 God called the light Day, and the darkness he called Night. And there was evening and there was morning, the first day.

Genesis 2:4-7 ESV
4 These are the generations of the heavens and the earth when they were created, in the day that the LORD God made the earth and the heavens. 5 When no bush of the field was yet in the land and no small plant of the field had yet sprung up-- for the LORD God had not caused it to rain on the land, and there was no man to work the ground, 6 and a mist was going up from the land and was watering the whole face of the ground-- 7 then the LORD God formed the man of dust from the ground and breathed into his nostrils the breath of life, and the man became a living creature.

ESV Acts 2:1-11 ESV
When the day of Pentecost arrived, they were all together in one place. 2 And suddenly there came from heaven a sound like a mighty rushing wind, and it filled the entire house where they were sitting. 3 And divided tongues as of fire appeared to them and rested on each one of them. 4 And they were all filled with the Holy Spirit and began to speak in other tongues as the Spirit gave them utterance. 5 Now there were dwelling in Jerusalem Jews, devout men from every nation under heaven. 6 And at this sound the multitude came together, and they were bewildered, because each one was hearing them speak in his own language. 7 And they were amazed and astonished, saying, "Are not all these who are speaking Galileans? 8 And how is it that we hear, each of us in his own native language?

9 Parthians and Medes and Elamites and residents of Mesopotamia, Judea and Cappadocia, Pontus and Asia, 10 Phrygia and Pamphylia, Egypt and the parts of Libya belonging to Cyrene, and visitors from Rome, 11 both Jews and proselytes, Cretans and Arabians-- we hear them telling in our own tongues the mighty works of God."

John 14,22-31 ESV
22 Judas (not Iscariot) said to him, "Lord, how is it that you will manifest yourself to us, and not to the world?" 23 Jesus answered him, "If anyone loves me, he will keep my word, and my Father will love him, and we will come to him and make our home with him. 24 Whoever does not love me does not keep my words. And the word that you hear is not mine but the Father's who sent me. 25 "These things I have spoken to you while I am still with you. 26 But the Helper, the Holy Spirit, whom the Father will send in my name, he will teach you all things and bring to your remembrance all that I have said to you. 27 Peace I leave with you; my peace I give to you. Not as the world gives do I give to you. Let not your hearts be troubled, neither let them be afraid. 28 You heard me say to you, 'I am going away, and I will come to you.' If you loved me, you would have rejoiced, because I am going to the Father, for the Father is greater than I. 29 And now I have told you before it takes place, so that when it does take place you may believe. 30 I will no longer talk much with you, for the ruler of this world is coming. He has no claim on me, 31 but I do as the Father has commanded me, so that the world may know that I love the Father. Rise, let us go from here.

-------------------

Bemærkninger til teksterne:

Kollekten:
Takken i indledningen er en tilføjelse i forhold til tidligere kollekter, som begyndte med: O Herre Jesus Kristus, du almægtige Guds Søn. Vi beder dig, at du ...

Læsing fra 1 Mosebog 2:
DBS 1992 oversættelser: "Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, v5 var der endnu ingen buske på jorden ..." (1 Mos 2,4-5).
DBS deler vers 4 midt over og lader første halvdel høre til 1.Mos.1 og anden helvdel til kap. 2. Derved brydes verset i stykker, og man forstår ikke, at første halvdel af vers 4 peger fremad mod den beretning, som kommer, men får den opfattelse, at det peger bagud på kapitel 1. Det strider mod ordet "skabelseshistorie" (hebræisk [toledoth]. Ordet går gennem 1. Mosebog som en rød tråd og er overalt overskrift over det følgende. Det angiver, at det følgende afsnit er et resultat af det, som netop er skabt. Således angiver det her, at kap.2,5ff er beskrivelsen af, hvad der blev af skabelsen i kapitel 1.
Måske har det ikke så stor betydning for læsningen, at man tager vers 4a med. Men 1992-oversættelsen skaber baggrund for den bibelkritiske antagelse, at kap. 1 og 2 er to selvstændige beretninger. En rigtig oversættelse af kap.2,4 vil vise, at kapitlerne hænger organisk sammen, ligesom Adam og Adams slægt hører sammen, og ligesom Abraham og Abrahams slægt hører sammen.
Ordet [toledoth] = slægtshistorie/skabelseshistorie findes følgende steder i 1. Mosebog: 2,4; 5,1; 6,9; 10,1; 11,10; 11,27; 25,12; 25,19; 36,1; 36,9; 37,2.
Vores oversættelse følger 1871-oversættelsen.
Både 1931 9g 1992-oversættelsen har valgt ordet "sjæl" fra og skriver i stedet "væsen".
1871-oversættelsen bruger ordet "sjæl". Det hebræiske ord [næfæsj] bruges både om dyr og mennesker: 1.Mos.1,20.21.24; 2.19 (om dyr) og 1.Mos.2,7 og 5.Mos.5,24 (om mennesket).
"Væsen" er et godt valg, fordi det udtrykker mennesket som helhed. Men når man ellers overvejende - ja, næsten konsekvent oversætter [næfæsj] med sjæl i den øvrige del af GT i 1992-oversættelsen, ville det være godt, om man også gjorde det her. Dog ville man dermed miste muligheden for at se, at samme ord bruges om dyr og mennesker i 1.Mos.1 og 2.

Evangeliet:
Traditionelt begynder pinseevangeliet med v. 23. Man har i alterbogen af 1992 valgt at tage vers 22 med, som angiver sammenhængen, som er apostelen Judas’ (ikke Iskariot) spørgsmål, som pinseevangeliet er et svar på.