Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Jo, vi og verden kan kende Jesus!
Pinseprædiken i Gratiakirken og i Martinskirken/i Blans på Lolland. LGJ
Johannes 14,22-31
Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: "Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Jesus svarede ham: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!"Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
I. Spørgsmål
Hvis Gud elsker verden så højt , at han gav os sin egen søn til at dø for vore synder, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16), hvorfor giver han så ikke alle troen? Det spurgte en af apostlene Jesus om. ”Hvorfor giver du dig til kende for os og ikke for verden?” Pinseevangeliet er Jesus’ svar.
II. Svar
Jesus svarer: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord.”
Svaret begynder med, at den, der elsker Jesus, holder fast ved hans ord. Kærlighed begynder med, at man lærer den anden at kende. Og det gør man gennem samtale og samvær, hvor vi lytter, ser og mærker hinanden over tid. Vi kender Jesus ved at lytte til evangeliet. Hører vi ikke Guds ord, kender vi ham ikke, og da kan han ikke give sig til kende for os.
Svaret er derfor: Jesus giver os sit ord, men hvis vi ikke vil høre på ham, lærer vi ham ikke at kende og kan ikke tro.
Et eksempel: Jesus prædikede i Nazarets synagoge for alle i byen. Men de lærte ham ikke at kende. For i sin prædiken sagde han noget, som gjorde, at de følte sig krænket: at de ikke havde noget fortrin frem for en enke i Sarepta (på profeten Elias’ tid) eller fremfor en syrisk hærfører, som var spedalsk (på profeten Elisas tid). Det ville de ikke finde sig i. De forsøgte de at dræbe ham, men han forlod byen. (Luk 4,16ff).
Et andet eksempel var, da Jesus havde givet mad 5000 i ørkenen og dagen efter prædikede for dem, at han var Livets Brød fra himlen, og at han gav sit kød til liv for verden. Resultatet var, at mange disciple forlod ham! (Joh 6,66). De havde ikke brug for, at han gav sit liv for dem. De var gode nok. De ønskede en anden Messias end Jesus.
Hvorfor lærte de ham ikke at kende? Fordi de ikke holdt fast ved hans ord.
Apostlen Johannes forklarer: … Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham. (1,10-11). Og Jesus giver mere baggrund i samtalen med Nikodemus i Joh 3: … de elskede mørket mere end lyset, fordi deres gerninger var onde (3,19) . Og i Joh 8: fordi de har djævelen til fader og gør, hvad deres fader lyster (8,44).
Alligevel er der håb for dem og os! For Jesus’ svar slutter ikke her. Han siger i sidste del af pinse-evangeliet, at han er i gang med at besejre og nedlægge denne verdens fyrste, Djævelen. ”Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre.” Det kommer til sidst i prædikenen.
III. Tro
Men forinden sørger JESUS for sine disciple og for os , så vi kan kende hans FRED og hvile i troen på ham uden at blive forstyrret af alt det, vi ikke fatter. Han siger til dem og os: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”
Jesu ord er fx: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for sine får!” (Joh 10). Her får du lov at være et får, som beskyttes af en trofast hyrde. Jesus er din hyrde. Og Jesus ord er også ord til en søster, der mistede sin bror: ”Jeg er opstandelsen og livet, at den, som tror, skal leve, selv om han dør. (Joh 11). Her er hvile til os i angsten og frygten, når vi mister og dør. Også fordi Jesus føjer dette til: ”og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.” Når vi til og med hører de store ord i Evangeliet, at Faderen og Sønnen tager bolig hos os, da er Himlen op jord. Og hvad siger du til ordene om, at dåben frelser (1 Pet 3,20) og genføder (Titus 3,5), og du i nadveren får Jesu legeme og blod til syndernes forladelse og evigt liv ((1 Kor 11,23ff). Lad os holde fast ved hans Ord og fast om hinanden i vor kristne menighed.
Og hvis vi stadig søger forklaring på, hvorfor vi tror og andre ikke tror, da er her nogle svar: ”De blev ikke født at køds vilje eller af mands vilje, men at Gud!” (Joh 1,13). ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” (6,44). ”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og har sat jer til at bære frugt og blive ved med at bære frugt!” (15,16). Det er kærlighedens svar. Og flere svar er der ikke på dette spørgsmål. I stedet får vi altid to ting af JESUS:
IV. Ord og handling
Det første: Han taler herlige ord, så apostlene og vi klynger os endnu mere tæt til ham. Han siger: ”Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer!” Og hør, hvad han minder os om: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Vær ikke modløse og forfærdede.” Vi tænker på Freden julenat: ”Fred på jorden, i mennesker Guds velbehag!” (Luk 2,14). Fred, fordi Gud blev menneske og blev en af os, for at frelse os. Og vi tænker på Freden påskeaften, hvor Jesus kom og viste dem sine hænder og side og sagde: ”Fred være med jer!” (Joh 20,19f). Fred med Gud ved at Jesus led straffen, du havde fortjent. Fred med liv og håb.
Og det andet: Han tager disciplene med et sted hen, hvor han også vil tage os med hen. Jesus siger: ”Men det, som sker nu, det sker for at verden kan forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!” Jesus tager disciplene med ud i Getsemane, hvor de ser, at han bliver fanget og ført bort. Næste dag bliver han korsfæstet. De blev vidner til hans død. Forfærdeligt. Han havde også tidligere fortalt dem det, men de kunne ikke lide det. ”I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, … ” Men de elskede ham ikke for det. På samme måde kan vi også nogle gange foragte korset, fordi det ser så sort ud, når det hele synes at ende med lidelse og død. Da elsker vi ikke Jesus.
Men alligevel elsker Jesus os og verden. Han rejser sig fra måltidet og fra samtalen og siger ”Lad os gå!” Han går til kors og død. Han bliver det offerlam, som bærer verdens synd. Sådan nedlægger han denne verdens fyrste. Han gør det! Og han siger: ”… denne verdens fyrste kommer, og mig kan han intet gøre”. Nej, Jesus vandt over ham, da han bar vore synder og opstod påskemorgen. Og det skete, ”for at verden kan forstå, at Jesus elsker Faderen og gør sådan som Faderen har påbudt mig.”
Så er det altså muligt for verden og for os at forstå noget: nemlig, at Jesus elsker Faderen og gør som faderen har påbudt: Har båret synder og sejret over døden. Det fortæller Talsmanden os i Evangeliet. Derfor tror vi på Jesus. Og derfor bliver det prædiket i vores kirke og i hele verden. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk