Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
16
16Juleaftensdag 24. dec. 2023 i Kbh og Aarh. (LGJ)
Salmer i Kbh: 76, Kom alle kristne; 85v1-4; v5-10 // Jeg kommer til din; 89v1-2; 110. Udgang 74v3
Salmer i Aarh: 76, 85; Hyrderne holdt nattevagt; 110; 74v3
Lukas 2,1-14
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: «Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.» 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: 14Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
… i tryghed
Tryghed betyder alt. Den tryghed, vi har i os selv, går i stykker før eller senere. Men den tryghed, vi har i Gud, vor Frelser, er stærk og kan overvinde alt, fordi han Gud Fader, vor almægtige Far, og vor Frelser og Herre i alle ting. Når du er tryg hos ham, er livet godt, selv om det er svært at leve. For du har ikke din tryghed i dig selv eller i andre mennesker, men i Gud.
Se Josef og Maria, som fik et liv med mange besværligheder. Højgravid og nødt til at vandre 200 km. til fods eller siddende på et æsel. De kunne ikke fravælge rejsen. Kejser August tvang det jødiske folk til underkastelse. Og da de kom til Betlehem var der nye besværligheder fra deres egne landsmænd. Ingen plads i herberget. Urimeligt. De måtte nøjes med en ringe stald.
Lukas beskriver ikke her i kapitel 2 Marias og Josefs følelser og kampe . Han nøjes med at fortælle, hvad der skete. Men i kapitel 1 har han viser han os, at Maria levede i tryghed hos Gud midt under alt det, der skete. Vi får at vide, at denne unge pige påtog sig opgaven at blive Guds mor. Hun stolede på Gud. Hun sagde: ”Lad det ske med mig, efter dit ord!” Lukas skriver til os, hvad øjenvidner fortalte ham. Og Maria er hans første øjenvidne: Derfor kan han fortælle om hendes besøg hos sin slægtning Elisabeth, som fødte Johannes døber. Tryghed!
Vi ved også, at Josef fandt tryghed i , at Maria var jomfru og skulle føde Guds Søn. Matthæus fortæller: Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. … Og han gav ham navnet Jesus (Matt 1,24-25). Englen havde nemlig forklaret, at barnet skulle ”frelse sit folk fra deres synder” (Matt 1,21). Så var alt vel!
Maria og Josef blev båret af Guds løfter om Messias i De hellige Skrifter sammen med englens ord, som nu gik i opfyldelse. Og de var med til at bære hinanden, når de delte troen på Guds ord. Senere blev de båret af det, Betlehems hyrder og senere også hvad den gamle Simeon og Anna fortalte om barnet Jesus.
Gud har også givet os sit ord, Den hellige Skrift, med alle løfterne om Messias, der skulle fødes som et barn og frelse folket fra deres synder. Og vi har også opfyldelsen og læser om Marias og Josefs og hyrdernes glæde og tryghed i et svært liv. Og vi har en kristen menighed, hvor vi kan dele det med hinanden. Jesus Kristus har også givet os den hellige nadver, hvor han lover at være til stede med sit legeme og blod under brød og vin. Lige så ringe som dengang. Men også lige så virkeligt og nært. Det gør os trygge hos Gud. Sammen i familien. Sammen i menigheden.
… i besvær og tjeneste
Der en underlig sammenhæng mellem det besværlige liv, Maria og Jesus får, og at Jesus er hos dem. Deres liv blev jo især besværligt på grund af barnet, på grund af Jesus. Uden barnet havde rejsen til Betlehem været langt lettere. Uden barnet havde de ikke senere skullet flygte til Egypten, da Herodes ville dræbe barnet. Hvis Maria og Josef havde fravalgt Jesus, havde de været uden lidelse og havde undgået en usikker og farlig fremtid. Men da havde de også været uden barnet, uden Guds Søn, uden Gud. Midt i livets største smerte, var Gud hos dem. Som menneske. I Marias moderliv. I krybben. Som flygtninge i Egypten. Da vismændene kom. Og senere da han voksede op i Nazaret. Ja, barnet var på en måde årsagen til smerten, men samtidig også deres Frelser og redning.
Sådan er der også en underlig sammenhæng i vore liv mellem livets besværligheder og Guds nærvær hos os.
Hvor kommer nemlig besværlighederne i vore liv fra? Hvor kommer smerten ved fødsel og børneopdragelse fra? Hvor kommer besværet med at skaffe mad på bordet og et godt hjem? Og hvor kommer sygdommen fra? Og døden? Bibelen giver et klart og tydeligt svar: Det var Gud, der sagde ”Den dag, du spiser af det træ, jeg sagde du ikke skal spise af, den dag skal du dø døden!” Og det var Gud, der sagde: ”At jord er du kommet, til jord skal du blive.” Det var Gud, der sagde til Adam: «I dit ansigt sved skal du spise dit brød.» Og til Eva sagde han: ”Med smerte skal du føde børn.” Men han sagde også, at jomfruens barn, skal blive verdens frelser og knuse Djævelens magt.
Det barn er Jesus. Han døde for vore synder og sejrede over døden påskemorgen. Han er Gud Faders gave til os. Vi lever i en verden med tusinde glæder og gaver. Men her er også smerte og død, som Gud har lagt på menneskelivet for at vi skal søge Gud og frelses fra vore synder.
Alligevel sidder det dybt i os, at smerte, sygdom og død umuligt kan være fra Gud. Men vore egne tanker om, hvordan Gud er, og hvad han vil med os, er farlige. De kan forføre os, så vi fravælger lidelse og smerte, som Gud lægger på os i ægteskabet, ved børnefødsel, i familieliv og menighedens liv. Da har vi brug for at lytte til, at Gud kaldte Maria og Josef til tjeneste og til at bringe ofre – men samtidig var hos dem.
Gud lægger også byrder på os. Men samtidig er han hos os, som han var hos Maria og Josef. Han siger jo: Kom til mig, I, som bærer tunge byrder, siger Jesus. Og tag mit åg på jer, for det er gavnligt, og min byrde er let (Matt 11).
… i frygt og fred
Det bekræfter Lukas, når han fortæller om hyrderne på marken, at Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt! (v9). Den store frygt kom fra Herren. Og samtidig sagde englen, hvor de kunne finde Herren og finde tryghed og fred i den store frygt. Og det er evangeliet også til os: E nglen sagde til dem: «Frygt ikke! For se, jeg forkynder jer en stor glæde … I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. (v10-11)
Derfor giver vi ikke op, selv om vi erfarer stor frygt på grund af synden og døden i os. For Jesus er hos os i Evangeliet. Vi kan være trygge under alle forhold, uanset hvad Gud lader os komme ud for her i livet. Ved troen og dåben, som Gud gav os, er vi forenet med Jesus, ligesom Maria og Josef blev forenet med Jesus, da Maria bar ham i maven, og da han lå hos dem i krybben.
Han kommer os nær denne jul, når vi hører evangeliet og modtager ham selv i nadverens brød og vin. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk