Krise og kors

Noas kirke

Noa byggede på verdens første "kirke-skib", dengang Gud havde talt sin dom ind over menneskeheden. Det var krisetid.

Havde man dengang spurgt tilskuerne til Noas skibsprojekt, ville de fleste nok have sagt, at det var Noa, der var i krise. - Også i dag tales der om, at kirken er i krise. Kun få går i kirke. Man siger, at kirken har et problem. Og det er sandt nok. Men hvad er problemet?

Skibet med Kristus som frelser Tegnet af Lil Lyrstrand

Også Noa havde problemer. Det var en svær tid at leve i. Noa vidste om krisen - om dommen. Men han kendte også redningen. Derfor byggede han kirke-skibet midt i verdens krise og kaos.

Korsets kirke

Ligesom arken både var et krise-tegn og et frelse-tegn, sådan er det kristne kors i dag både et krise-tegn og et frelse-tegn.

Når der prædikes om tilgivelse i kirken, hører man nogle sige, at kirken er i krise. Man mener, at budskabet om Jesus som korsfæstet og opstanden er overhalet af vor tids psykologi og menneskeforståelse.

Alligevel bliver vi ved evangeliet - og forstår det helt traditionelt, sådan som det bekendes i trosbekendelsen om søndagen. Altså ligesom de første kristne troede det og videregav det, og som evangelister og apostle har overleveret det i Bibelen.

Vi erkender, at vi er i krise på grund af vores synd og skyld. Derfor bekender vi vore synder. Men samtidig bekender og glæder vi os over, at Gud har grebet ind ved at give os Kristus som frelser midt i krisen. Han rækker ud efter os med sin tilgivelse og griber personligt fat om os i dåben, skriftemålet og i den hellige nadver. - Jo, det er krisetid. Men krisen overvindes hos Kristus. Hos ham er redning og frelse.