Artikler om kristen tro

Vi tror på kødets opstandelse

Den evangelisk-lutherske Frikirkes 150. årsmøde i Langelands Menighed, 9.-10. juli 2005

Uddrag af temaforedrag ved årsmødets forhandlingsmøde.

Vi tror på kødets opstandelse

I den kristne kirkes trosbekendelse kommer troen på kødets opstandelse umiddelbart efter troen på syndernes forladelse: "Vi tror på syndernes forladelse, kødets opstandelse ..." Disse to led hænger nøje sammen. Det ene fører det andet med sig. Når Gud tilgiver os, fjerner han syndens evige følger: døden og dommen. Da åbner livet sig til evigheden, til himmelen og herligheden. Og det får følger for livet i hverdagen. Vi mærker sandheden i ordene fra Lille Katekismus: “Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed.”

Kristus stod op fra de døde, efter at han havde lidt straffen for vore synder. Syndernes forladelse og Jesu
opstandelse er udadskillelige. Og derefter følger vores opstandelse. Bibelens budskab forkynder for os, at de,
som er døbte til Kristus, er vokset sammen med ham. Selv om vi mærker døden og synden stærkt, har de ikke
nogen magt over os. Synden og døden er mægtige i sammenligning med vor magt. Det blev tydeligt i året, der
gik. Men i sammenligning med Kristi tilgivelse er synden magtesløs, ja overvundet og besejret.

Vi tror på syndernes forladelse og kødets opstandelse.

Derfor står vi op om morgenen

“Kødets opstandelse” er, når du ikke gider at gøre noget for andre, eller når du har gode grunde til at give op, men alligevel rejser dig, fordi din Frelser har gjort store ting for dig. Nu siger han: “Rejs dig. Stå op fra de døde og lev for mig. Og lev for din bror og søster! Lev for din næste. Lev for din menighed. Spil i kirken, syng af hjertet for Gud, også selv om ingen andre hører på det. Syng af hjertet og af fuld hals i menigheden, også selv om der måske kun er få til at synge med. Tjen Herren ved at stille dig til rådighed for menigheden, dens organist, præst og bestyrelse. Deltag i menighedsmødet og stil dig til rådighed for de andre. - For vi tror på syndernes forladelse og kødets opstandelse.

Kan du ikke - fordi du er tynget og synes, at kristenlivet er håbløst - da benyt dig af, at du har nogen at bekende troen med. Bed en medkristen om at tage dig med i kirke. Ring og sig: "Du er nødt til at tage mig med. For jeg orker det ikke
selv." Og når du følges med din ven fra kirke, vil du vide, at det lykkedes. For sådan er tilgivelsen. Du bliver lettet. Der hviler ikke længere tunge byrder på dine skuldre. Der er ingen bebrejdelser, heller ikke selv om det mislykkes for dig. For du er tilgivet af Gud ved Jesus Kristus, der gav dig sit legeme og blod i søndagens nadver.

Sådan står de døde op

Det er den første opstandelse. Til nyt liv. Bed for præsten, at der må blive prædiket bibelsk også i dag, og at budskabet må nå ind under huden i samvittigheden og hjertet med afsløring og stor trøst og tilgivelse. Bed Gud om at vække præsten og de andre fra de døde og gøre dem levende i troen med håb og kærlighed, og med udholdenhed og tjenersind.

“Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus - af nåde er I frelst - og han oprejste os sammen med ham og satte os i himlen i Kristus.” Og da er vor anden opstandelse også givet os i Kristus. Da skal vi på den yderste dag opstå til evig salighed, fordi vor sjæl og vort legeme tilhører Gud ved troen på Jesus Kristus, Guds Søn.

Det er derfor, vi ikke må komme bort fra syndernes forladelse. For gør vi det, bliver vi i graven, i dovenskaben, resignationen og skylden. Da kan vi umuligt se nogen idé i at være med i en kristen menighed. Da har vi ikke noget at give hinanden andet end skyld og skam, og vi vil snart vil lede efter en alternativ menighed med aktiviteter, som kan adsprede vor kedsomhed. Da kritiserer vi
snart hinanden, så håbløsheden breder sig.

Derfor må og skal vi blive ved evangeliet om syndernes forladelse. Og det gør vi, når legeme og sjæl står op til andagt og kirkegang og samles med andre kristne om Guds ord og den hellige nadver.

For sådan er er Kristus opstået

Alt dette er kun muligt, fordi Jesus Kristus opstod fra de døde, og fordi han kommer til os med syndernes forladelse. Derfor kan vi dagligt stå op til arbejde i Jesu navn. Da tør vi også lægge os til at sove om aftenen - også den aften, vi skal dø. For døden kan ikke skade os. Døden er blot en søvn, og vi vågner op i Paradis hos Herren. Er det ikke et vidunderligt lys at se det gamle år i? I det lys kan vi holde årsmøde med håb og stå op til et nyt år i tjeneste for Herren og for andre mennesker i vore menigheder. For vi tror på kødets opstandelse!

Leif G.Jensen