Gud være os nådig og velsigne os,
han lade sit ansigt lyse over os. (Sl 67,2)
Kære Herre Jesus Kristus! Vi takker dig, fordi du af din store nåde har indstiftet den hellige nadver, hvori du giver os dit legeme og blod at spise og drikke. Vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi ikke bruger denne gave uværdigt, men at vi kan bekende vore synder, komme din lidelse og død i hu og tro syndernes forladelse og således dag for dag vokse i tro og kærlighed, indtil vi ved dig bliver evigt salige, du, som med Faderen lever og regerer i Helligånds enighed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Halleluja.
Jeg elsker Herren, for han har hørt min tryglen,
han vendte sit øre mod mig, da jeg råbte.
Dødens bånd omgav mig, helvedes* trængsler ramte mig,
jeg fandt kun nød og elendighed.
Da påkaldte jeg Herrens navn: Ak, Herre, red mit liv!
Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig;
Herren vogter de uerfarne, jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.
Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig.
Du har reddet mit liv fra døden,
mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.
Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land.
Jeg troede, derfor talte jeg. Jeg er hårdt plaget.
Jeg sagde i min angst: Alle mennesker er løgnere.
Hvordan kan jeg gengælde Herren
alle hans velgerninger mod mig?
Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn.
Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk.
Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv.
Ak, Herre, jeg er din træl, jeg er din træl, din trælkvindes søn,
du har løst mine lænker.
Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn.
Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk,
i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem.
* Note: Rettet fra "dødsrigets trængsler" (1992 oversættelsen) til "helvedes trængsler".
Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.