Kort prædiken over evangeliet Matt 25,14-30Om at have talentMatthæus 25,14-15: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.
Udtrykket "at have talent" stammer fra Matthæusevangeliet 25. Jesus fortæller om en mand, som giver sine tjenere en, to og fem talenter, som de skal bruge bedst muligt for ham. En talent svarede på bibelsk tid til godt 30 kg sølv eller 6000 drakmer. Det var værdien af 13 års lønarbejde. Talenterne, som manden gav sine tjenere, svarede derfor til cirka 13, 26 og 65 års arbejds-indtægt. Store summer, som peger på, at talenterne er forbundet med vigtige livsopgaver! Er du far eller mor, har du fået en stor talent og opgave, at sørge dit barn. Det er mindst 13 års intensivt arbejde. Giv dit barn mad og tryghed. Giv det glæde i hverdagen, og opdrag og oplær det i troen på Gud. Vær mor og far med alt det, Gud har givet dig: dine evner, din tid og din økonomi. Er du gift og har en ægtefælle, da elsk og ær din ægtefælle i 26 eller måske 65 år - indtil døden skiller jer eller jeres Herre kommer tilbage. Gør det med alt, hvad du er og har. Hvis du lever alene, er du ikke kaldet til at være ægtefælle og forælder. Hvad skal du da bruge dine talenter til? Tænk på Jesus og Johannes Døber, som heller ikke var gift. Tænk på kvinder og mænd i bibelen, som hverken havde børn eller ægtefælle, men blev til velsignelse for andre menneske. Og læs den lignelse, som Jesus fortæller i Matthæusevangeliet 25 lige efter den om "talenterne". Her siger han: "Jeg var sulten og tørstig, og I gav mig noget at spise og drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. ... Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre, det har I gjort imod mig." Det er store livsopgaver, som fylder livet med mening i lige så høj grad som 13 års børneopdragelse eller 26 eller 65 års ægteskab. Her er nok at gå i gang med for os alle. I lignelsen fik de, som brugte deres talenter, dobbelt udbytte. Det skal fortælle dig, at du kan arbejde med frimodighed i vished om, at Jesus Kristus er din gode Herre, og at du aldrig er alene. Din Herre elsker dig, din familie og din menighed. Han gav dig dine talenter, for at du skal bruge dem i kærlighed i det kald, der er dit. Hvis andre har flere talenter end dig, er det fordi de har andre opgaver, end du har. Og har de færre, er de heller ikke af den grund mindre værd end dig. De har blot et andet kald fra Gud. Bøn: Tak, Gud, at du har kaldt mig til at tilhøre dig. Og tak for kaldet til at tjene dig i hverdagens liv med min næste! Amen |
Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
Herren er min klippe, min borg, min befrier,
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold, min frelses horn og min fæstning. (Sl 18,2-3)
Du frelser de hjælpeløse,
du ydmyger de hovmodiges blik. (Sl 18,28)
Guds vej er fuldkommen,
Herrens ord er lutret,
han er skjold for alle,
der søger tilflugt hos ham. (Sl 18,31)
Du giver mig din frelse som skjold,
din højre hånd støtter mig,
din hjælp giver mig styrke. (Sl 18,36)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved dit hellige ord har kaldet os ind i din vingård, vi beder dig: Giv os din Helligånd i vore hjerter, så vi arbejder trofast i din vingård, vogter os for synd og forargelse, retter os efter dit ord og din vilje og sætter alt vort håb alene til din nåde, som du uforskyldt har belønnet os med i din Søn, Jesus Kristus, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Da sagde Job:
Sandt er det, at det forholder sig sådan; hvordan kan et menneske være retfærdigt over for Gud?
Vil det føre sag mod ham, kan det ikke gendrive én ud af tusind anklager.
Han er vís, og han er stærk, hvem kan trodse ham og slippe godt fra det?
Han flytter bjerge, før de ved af det, i sin vrede får han dem til at styrte sammen.
Han ryster jorden løs fra dens fundament, og dens søjler skælver.
Han befaler solen ikke at stå op, og for stjernerne har han sat segl.
Han alene spænder himlen ud, han går på havets ryg.
Han skaber Løven og Orion, Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen.
han gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles.
Han kan gå forbi mig, uden at jeg ser ham, han kan fare forbi, uden at jeg mærker det.
Hvem kan hindre ham, hvis han vil røve noget? Hvem kan sige til ham: "Hvad er det, du gør?"
Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: "Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo - for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans slægt.' Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde."
Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: "Det vil vi høre dig tale om en anden gang." Dermed forlod Paulus forsamlingen. Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre.
Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. v17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.