Palmesøndag (2. række)

Kollekt

Almægtige, evige Gud! Du, som ved din elskede Søns liv som menneske har givet alle mennesker et eksempel på ydmyghed og ladet ham lide pine og dø på korset for vore synder, giv os nådig, at vi erkender dette i en ret tro, og vogter os fra synden, og ved en kristen tålmodighed bliver delagtige i hans hellige pines og døds velgerninger, ved samme din elskede Søn, Jesus Kristus, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Kollekten er hentet fra alterbøger før 1953 (fra Den norske Kirke og Ev.-Luth. Psalmebog, Slesvig). Her tales der mere direkte om Jesu pine, lidelse og død i vort sted for vore synder end i Folkekirkens Alterbog 1992. Sidstnævnte lyder således: Almægtige, evige Gud! Du, som lod din enbårne Søn ydmyge sig, så han påtog sig en tjeners skikkelse og blev lydig til døden på korset; giv os nådigt, at vi i en ret tro holder os til denne vore frelser, efterfølger ham i ydmyghed og lydighed og så omsider bliver salige ved ham, som med idg lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Zakarias 9,9-12

Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.
Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem,
krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender.
For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs
fra cisternen, hvor der ikke er vand.
Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb!
I dag er der en, der forkynder: "Jeg giver dig igen i dobbelt mål."

Epistel: Filipperbrevet 2,5-11

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud, men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

Evangelium: Johannes 12,1-16

Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.
Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: "Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?" Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid."
Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.
Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
Frygt ikke, Zions datter!
Se, din konge kommer,
ridende på et æsels føl.
Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.