FARSI1. søndag efter påske (I)
Kollekt
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din usigelige nåde, at du ved din kære Søn, vor Herre Kristus, har givet os dit hellige ord og dine sakramenter til vor trøst, for at vi dér skal finde tilgivelse for vore synder. Vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi af hjertet tror dit ord og gennem dåben og nadveren styrkes i troen fra dag til dag, indtil vi bliver til evig tid salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 30
Salme af David. En sang ved tempelindvielsen.
Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet;
du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp,
og du helbredte mig.
Herre, du løftede mig op fra helvedet ,
du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
Lovsyng Herren, I hans fromme, tak hans hellige navn!
For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet;
om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.
Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle.
Herre, i din nåde gjorde du mit bjerg til en fæstning;
men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel.
Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde.
Hvad vinder du ved mit blod, når jeg går i graven?
Kan støvet takke dig og fortælle om din trofasthed?
Hør mig, Herre, og vær mig nådig, Herre, kom mig til hjælp!
Du forvandlede min klage til dans,
du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.
Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør;
Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
(eller)
1. Mosebog 32,22-32
Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten.
Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. "Slip mig!" sagde han, "det er ved at blive lyst." Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér.
Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet". Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.
Epistel: 1. Johannesbrev 5,4-12
For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?
Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét. Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd dog større; for det er Guds vidnesbyrd, at han har vidnet om sin søn. Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig, men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.
Evangelium: Johannes 20,19-31
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt."
Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke."
Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" Derpå sagde han til Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror."
Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
Translation: English: NKJ (New King James 1982) eller KJV (King James Version).
Kilde for oversættelsen til Farsi og Cantonese: https://www.wordproject.org/bibles/parallel/b_40/
ENGLISH
JOHN 20:19-31
19 Then the same day at evening, being the first day of the week, when the doors were shut where the disciples were assembled for fear of the Jews, came Jesus and stood in the midst, and saith unto them, Peace be unto you. 20 And when he had so said, he shewed unto them his hands and his side. Then were the disciples glad, when they saw the LORD.
21 Then said Jesus to them again, Peace be unto you: as my Father hath sent me, even so send I you. 22 And when he had said this, he breathed on them, and saith unto them, Receive ye the Holy Ghost: 23 Whose soever sins ye remit, they are remitted unto them; and whose soever sins ye retain, they are retained.
24 But Thomas, one of the twelve, called Didymus, was not with them when Jesus came.
25 The other disciples therefore said unto him, We have seen the LORD. But he said unto them, Except I shall see in his hands the print of the nails, and put my finger into the print of the nails, and thrust my hand into his side, I will not believe.
26 And after eight days again his disciples were within, and Thomas with them: then came Jesus, the doors being shut, and stood in the midst, and said, Peace be unto you.
27 Then saith he to Thomas, Reach hither thy finger, and behold my hands; and reach hither thy hand, and thrust it into my side: and be not faithless, but believing.
28 And Thomas answered and said unto him, My LORD and my God.
29 Jesus saith unto him, Thomas, because thou hast seen me, thou hast believed: blessed are they that have not seen, and yet have believed.
30 And many other signs truly did Jesus in the presence of his disciples, which are not written in this book:
31 But these are written, that ye might believe that Jesus is the Christ, the Son of God; and that believing ye might have life through his name.
مزامير ايش 30
ای خداوند تو را تسبیح میخوانم زیراکه مرا بالا کشیدی و دشمنانم را بر من مفتخر نساختی.
2 ای یهوه خدای من، نزد تو استغاثه نمودم و مرا شفا دادی.
3 ای خداوند جانم را از حفره برآوردی. مرا زنده ساختی تا به هاویه فرونروم.
4 ای مقدّسان خداوند او را بسرایید و به ذکر قدوسیّت او حمد گویید!
5 زیرا که غضب او لحظهای است و در رضامندی او زندگانی. شامگاه گریه نزیل میشود. صبحگاهان شادی رخ مینماید.
6 و امّا من در کامیابی خود گفتم، جنبش نخواهم خورد تا ابدالآباد.
7 ای خداوند به رضامندی خود کوه مرا در قوّت ثابت گردانیدی و چون روی خود را پوشانیدی پریشان شدم.
8 ای خداوند نزد تو فریاد برمیآورم و نزد خداوند تضرع مینمایم.
9 در خون من چه فایده است چون به حفره فرو روم؟ آیا خاکْ تو را حمد میگوید و راستی تو را اخبار مینماید؟
10 ای خداوند بشنو و به من کرم فرما. ای خداوند مددکار من باش.
11 ماتم مرا برای من به رقص مبدل ساختهای. پلاس را از من بیرون کرده و کمر مرا به شادی بستهای.
12 تا جلالم ترا سرود خواند و خاموش نشود. ای یهوه خدای من، تو را حمد خواهم گفت تا ابدالآباد.
يوحنا ايش 20
19 و در شامِ همان روز که یکشنبه بود، هنگامی که درها بسته بود، جایی که شاگردان بهسبب ترس یهود جمع بودند، ناگاه عیسی آمده، در میان ایستاد و بدیشان گفت، سلام بر شما باد !
20 و چون این را گفت، دستها و پهلوی خود را به ایشان نشان داد و شاگردان چون خداوند را دیدند، شاد گشتند .
21 باز عیسی به ایشان گفت، سلام بر شما باد. چنانکه پدر مرا فرستاد، من نیز شما را میفرستم .
22 و چون این را گفت، دمید و به ایشان گفت، روحالقدس را بیابید .
23 گناهان آنانی را که آمرزیدید، برای ایشان آمرزیده شد و آنانی را که بستید، بسته شد .
24 امّا توما که یکی از آن دوازده بود و او راتوأم میگفتند، وقتی که عیسی آمد با ایشان نبود .
25 پس شاگردان دیگر بدو گفتند، خداوند را دیدهایم. بدیشان گفت، تا در دو دستش جای میخها را نبینم و انگشت خود را در جای میخها نگذارم و دست خود را بر پهلویش ننهم، ایمان نخواهم آورد .
26 و بعد از هشت روز باز شاگردان با توما در خانهای جمع بودند و درها بسته بود که ناگاه عیسی آمد و در میان ایستاده، گفت، سلام بر شما باد !
27 پس به توما گفت، انگشت خود را به اینجا بیاور و دستهای مرا ببین و دست خود را بیاور و بر پهلوی من بگذار و بیایمان مباش بلکه ایمان دار .
28 توما در جواب وی گفت، ای خداوند من و ای خدای من .
29 عیسی گفت، ای توما، بعد از دیدنم ایمان آوردی؟ خوشابحال آنانی که ندیده ایمان آورند .
30 و عیسی معجزاتِ دیگرِ بسیار نزد شاگردان نمود که در این کتاب نوشته نشد .
31 لیکن این قدر نوشته شد تا ایمان آورید که عیسی، مسیح و پسر خدا است و تا ایمان آورده، به اسم او حیات یابید .
Cantonese
詩篇 30 章 [Cantonese]
耶和華阿、我要尊崇你、因為你曾提拔我、不叫仇敵向我誇耀。
2 耶和華我的 神阿、我曾呼求你、你醫治了我。
3 耶和華阿、你曾把我的靈魂從陰間救上來、使我存活、不至於下坑。
4 耶和華的聖民哪、你們要歌頌他、稱讚他可記念的聖名
5 因為他的怒氣不過是轉眼之間 ． 他的恩典乃是一生之久 ． 一宿雖然有哭泣、早晨便必歡呼。
6 至於我、我凡事平順、便 說、我永不動搖 。
7 耶和華阿、你曾施恩、叫我的江山穩固 ． 你掩了面、我就驚惶。
8 耶和華阿、我曾求告你 ． 我向耶和華懇求、 說 、
9 我被害流血、下到坑中、有甚麼益處呢 ． 塵土豈能稱讚你、傳 說 你的誠實麼。
10 耶和華阿、求你應允我、憐恤我。耶和華阿、求你幫助我。
11 你已將我的哀哭變為跳舞、將我的麻衣 脫去、給我披上喜樂 ．
12 好叫我的靈〔原文作榮耀〕歌頌你、並不住聲。耶和華我的 神阿、我要稱謝你、直到永遠。
約翰福音 20 章 [Cantonese]
19 那日 （ 就是七日的第一日 ） 晚上、門徒所在的地方、因怕 猶太 人、門都關了 ． 耶穌 來站在當中、對他們 說、願 你們平安。
20 說了這話、就把手和肋旁、指給他們看 ． 門徒看見主、就喜樂了 。
21 耶穌 又對他們 說、願 你們平安 ． 父怎樣差遣了我、我也照樣差遣你們。
22 說了這話、就向他們吹一口氣、說、 你們受 聖靈 。
23 你們赦免誰的罪、誰的罪就赦免了 ． 你們留下誰的罪、誰的罪就留下了。
24 那十二個門徒中、有稱為低土馬的 多馬 ． 耶穌 來的時候、他沒有和他們同在。
25 那些門徒就對他 說、我們已經看見主了 。 多馬 卻 說、我非看見他手上的釘痕、用指頭探入那釘痕、又用手探入他的肋旁、我總不信 。
26 過了八日、門徒又在屋裡、 多馬 也和他們同在、門都關了 ． 耶穌 來站在當中 說、願 你們平安。
27 就對 多馬 說、伸過 你的指頭來、摸 （ 摸原文作看 ） 我的手 ． 伸出你的手來、探入我的肋旁 ． 不要疑惑、總要信。
28 多馬 說、我的主、我的 神 。
29 耶穌 對他 說、 你因看見了我纔信 ． 那沒有看見就信的、有福了。
30 耶穌 在門徒面前、另外行了許多神蹟、沒有記在這書上。
31 但記這些事、要叫你們信 耶穌 是 基督 、是 神的兒子 ． 並且叫你們信了他、就可以因他的名得生命。