Tilbage til prædiken-oversigt... så du ikke bliver udmattet undervejs

7. søndag e. trinitatis (I), 14. juli 2013 i København og Aarhus (LGJ)
Salmer: 2, Salme 67, 26, 29, 496v4-6, 55v2

Evangelium: Markusevangeliet 8,1-9
I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: "Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra." Hans disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?" Han spurgte dem: "Hvor mange brød har I?" "Syv," svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.

I de dage var der igen en stor skare. Vi kender måske bedst den anden beretning, hvor der var fem tusind mennesker, fem brød og to fisk. Men det gentog sig. Her med fire tusind mennesker og syv brød og nogle småfisk.

Sådan er der også gentagelser i vores liv. Livet afhænger faktisk af, at de grundlæggende ting gentager sig. Ingen af os kan springer de der seks til ni timers søvn over. Vi kan heller ikke undlade morgenmad og aftensmad, blot fordi vi fik mad i går. Ikke fordi det er underholdende og spændende at sove og spise, men alene fordi det er nødvendigt. Det nødvendige er mange gange trivielt på grund af gentagelsen. Men vi gør ikke vrøvl. For vi ved jo godt, at det er nødvendigt. Derfor går vi på arbejde igen og igen. Og derfor køber vi ind, vasker tøj, laver mad og gør rent igen og igen.

Det samme gælder med vedligeholdelse af venskab, ægteskab og andre fællesskaber. Derfor inviterer vi vore venner igen og igen. Vi holder fødselsdage i familien eller samles bare til en grill i haven. Ikke fordi vi har fundet på en ny måde at være sammen på, men bare for at være sammen.

Det samme gælder den ugentlige søndagsgudst­jeneste. For Gud har sagt: Husk hviledagen, så du holder den hellig! Lad Guds ord bo rigeligt hos jer, så I synger til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, og sig altid tak for alt i Jesu navn.

Evangeliets gentagelser

Evangeliet fortæller, at fire tusind mennesker var samlet hos Jesus. De blev faktisk hos ham i hele tre dage. Og de brugte deres medbragte forsyner op. Jesus bandt dem til sin mund. Ordet satte sig i deres hjerter, ord med håb og fremtid, ord om, hvad de skulle bruge deres liv på, og ord om Himmeriget, som var kommet nær med tilgivelse og frelse, fordi Jesus var hos dem.

Men er det virkelig nødvendigt for os at høre Evangeliet igen og igen? Har vi ikke hørt søndagens evangelium og de andre tekster så ofte, at vi ikke behøver gentagelser? Jo, vi har hørt det ofte. Men troen og kærligheden kan afblomstre og visne, hvis vi mest går med vores egne tanker. Derfor skal troens ord skal ind i vore hjerter igen og igen.

To ord i evangeliet fortæller hvorfor: ”udmattet undervejs”. … for at de ikke skal blive udmattet undervejs. Vi kan blive udmattet undervejs her i menigheden, på arbejdet, i ægteskabet, i familien og i vore egne hjerter. Vi bliver udmattede og afkræftede, når vi mister synet for Guds vilje med os og synet for, hvad han har gjort for os. Da kalder de fire tusind mennesker på os og siger: Kom med til gudstjeneste i ødemarken! Ja, du har ganske vist hørt evangeliet tidligere, men hør det igen! Du har været til nadver før, men knæl igen og tag imod Jesu legeme og blod. Du kender også de andre i menigheden helt godt. Men kom sammen med hinanden igen på søndag!

Vi vil gerrne have afveksling, når vi hører evangeliet. Derfor arrangerer vi f.eks. sommerlejr med et rigt fællesskab. Vi har gæste-gudstjenester, kirkefrokoster og inviterer gæstetalere. Alt sammen skal tjene til, at vi kan høre evangeliet, så vi ikke bliver udmattede, men bevarer i troen undervejs.

Omsorg for legemet

Evangeliet viser os også Guds omsorg for vores legeme. De fire tusind mennesker blev nemlig ikke til åndelige individer, som efterhånden kunne undvære mad, bare fordi de hørte på Jesus. Det var faktisk lige modsat. Jo længere de var hos Jesus og lyttede til hans undervisning, desto mere kom de til at mangle mad. Som kristne er vi ikke undtaget de jordiske behov og trivialiteter.

Og Jesus viser omsorg: Han siger: ”Jeg ynkes over skaren. Sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs.” Han deler sin omsorg med disciplene. Og han deler den også med os. Jesus spurgte: "Hvor mange brød har I?" "Syv," svarede de. Det betyder for os, at vi skal se efter og overveje, hvad Gud har givet os. Hvordan er dit helbred? Hvor mange penge har du? Og hvad har du af tid? Han spørger ikke, hvad du har til overs, når du har sørget for dig selv, men til alt det, du har.

Hvad skal det da bruges til? Til os selv? I evange­liet skulle disciplenes syv brød bruges på de fire tusind. Gud vil bruge det, vi har på andre. Ja, på andre! Vi skal bruge livets gaver på hinanden og andre. Og i første omgang på dem, vi hører ordet sammen med, for at ingen af os skal blive udmattede og give op. For hvordan vil din søster og bror i menigheden tænke om Evangeliet, hvis de bliver svigtet og må gå alene hjem til ensomhed, sult eller sygdom?

Takken

Men hvad nytter syv brød? De kan vel ikke gøre så stor en forskel. Nej, ikke brødene i sig selv. Men nu gør Jesus noget ved det, disciplene havde og ved vi har: Han takker.

Takken forvandler vort helbred og arbejde, vores tid og talenter og vore penge fra at være vort eget, som vi har opnået ved slid eller ved held, til at være gave og fælles gods. Dit helbred, arbejde, dine penge og din tid er en gave til fælles gavn.

Uden takken vil vi blive udmattede. Vi vil spare sammen, samle sammen og holde på tingene og bekymret tænke, at vi behøver det selv. - Men Jesus takkede.

Der er utallige opfordringer til tak. F.eks. Salme 92: ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste, at forkynde din godhed om morgenen og din trofasthed om natten.” Og i Filipperbrevet: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus (Fil 4,6-7).

Hvis vi gerne vil have afveksling i hverdagen, når vi går på indkøb, er på arbejde, når vi skal sove, og når vi gør alt det nødvendige, da skal vi bare bruge takken. Da veksler vi tingene fra at være ”vore” til at være ”Guds”. Og vi får dem som gave. Og det er tusind gange bedre at leve i tak end i utilfredshed.

Og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. - Sådan må vi også dele ud til hinanden og til andre.

Velsignelsen

Men har vi så meget, at vi kan give væk af det? Jo, og der er endnu mere: De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Nu bruger Markus ordet ”velsigne” om takken. Jesus velsigner fiskene.

Vi gør jo meget ud af, at det, vi skal spise sammen, er velsmagende, særligt når vi har gæster. Men det er jo også vigtigt, at et er velsignet. Velsmagende og velsignet. Begge dele. Velsign maden, mens du står ved komfuret og laver mad. Syng en takkesang og tag gode bibelord om Guds omsorg frem ved siden af de gode opskrifter i kogebogen. Da bliver maden velsignet af Gud.

Og hvad så med resterne? Dem samlede de sammen. Syv brød blev til syv kurve med brød. Underligt. Underligt, sådan som Gud sørger også for os. Her er endnu en grund til at takke Gud for de små ting i vores ellers så trivielle hverdag. Da bliver det ikke kedeligt at rydde af bordet og vaske op og sætte tilbage i køleskab og lægge i fryser. Tænk, han sørger for dig. Der var noget til overs!  

Og han sendte dem bort

Da Jesus var færdig, sendte han dem bort. Om lidt er vi også færdige her i kirken for i dag. Og han sender os hjem. Nu har han dækket vores behov for i dag. Og vi må leve endnu en uge med slid og slæb, eller også tage på en dejlig ferie. Vi er færdige til det, når vi har været hos Jesus og lyttet til hans ord. Og han sendte dem bort. Han sender os bort. Derfor går vi i fred og glæde! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 14.07.2013. post@vivit.dk