Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Jesus og skyggebilledet

Prædiken 14. søndag e. trinitatis, 13.9.2020 til vivit.dk/praediken og til Gratiakirken i Aarhus. LGJ.
Salmer: 696, 444, 490, 522.

Salme 39,7
En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den.

Johannes 5,1-15
Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: "Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre." Han svarede dem: "Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå." De spurgte ham: "Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?" Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

I. Skyggebilleder i daglig tale

”En mand vandrer som et skyggebillede!” (Salme 39,7). Vi møder sådan et menneske i evangeliet i dag. Han havde været lam i 38 år. Han var en skygge af den person, han engang havde været – for 38 år siden. Dengang havde han styrke i benene og kunne gå, hvorhen han ville. Men nu lå han sammen med andre ”skyggebilleder”. Evangeliet fortæller jo, at der ved Bethesda Dam lå en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge. Også de var en skygge af de mennesker, de tidligere havde været, da de var raske.

Vi bruger udtrykket: ”at være en skygge af sig selv!” Det betyder, at man ikke længere er, som man var. Man har mistet styrken, evnen, kraften, charmen. Man hører det sagt om en sportsmand, som deltager i en konkurrence, men slet ikke lever op til det, man forventede. Han er ”en skygge af sig selv”. Eller man kan høre det sagt om et ældre menneske, som er skrøbeligt og ikke kan ret meget længere. Men man kan også opleve at blive en skygge af sig selv i ungdommen og midt i livet. Flere af os har oplevet, at livet gik i stå. Du kunne ikke, hvad du plejede. Og du mistede troen på, at du nogen sinde ville kunne det mere. Måske fik du kræfterne tilbage. Eller også blev det ved at være sådan med dig. Du føler, at du er en skygge af den, du engang var. Hvad er man så, hvis man ikke kan, hvad man engang kunne? Et skyggebillede måske?

II. Skyggebilledet i Salme 39

David siger i Salme 39: En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. (Sl 39,7). Det underlige ved Davids ord i Salme 39 er, at han ikke siger det om den, som har mistet sin styrke og kraft. Han siger det om en stærk mand, som både kan gå, hvorhen han vil, og som også kan arbejde og blive tjene mange penge og købe og investere. Det menneske er et ”skyggebillede” – en skygge af det, han burde være.

David forklarer og siger: Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, så jeg ikke synder med tungen; jeg vil lægge et bidsel i munden, når den ugudelige er i nærheden. Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. Men min smerte nagede, mit hjerte brændte i mit indre, jeg stønnede, og det brændte som ild (v2-4). Han erkendte, at han havde ansvar for, hvad han sagde om andre mennesker og til andre mennesker. Og han forsøgte at blive et godt menneske. Men han opdagede, at han ikke var det. Han blev tavs. Han mærkede i hjertet, at han havde så mange forkerte ord om andre. Det er i den situation, han siger: Hvert menneske er kun som et vind­pust. En mand vandrer som et skygge­billede. han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. (v6-7). Han erkender sine store mangler og skyld for Gud.

For David bliver mennesket ikke først et skyggebillede, når det bliver gammelt og svagt, men er det også midt i livet – midt i styrken – midt i livskraften – nemlig fordi han mærker, at han bruger sin livskraft på tomhed og derfor er skyldig.

III. Jesus er det sande billede af et menneske

Det kan evangeliet om den lamme mand ved Bethesda dam hjælpe os til at indse.

Den lamme mand ved Bethesdas dam, som er et skyggebillede af sig selv, møder nemlig en mand, som ikke er et skyggebillede af et menneske, men som er selve mennesket. Han møder Jesus. Jesus er som et menneske skal være. Ikke et skyggebillede, men selve billedet af et sandt og godt menneske. Og samtidig kommer han med guddommelig magt. Han er Guds søn.

Se, hvad han gør for den lamme: Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.” Jesus kommer og tager manden ud af skyggetilværelsen tilbage til et liv med styrke og glæde og fremtid. Nu kunne han igen alt det, han ikke havde kunnet i 38 år.

Og da siger Jesus: ”Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig!” Det tyder på, at manden var blevet lam, fordi han havde syndet – altså gjort noget, som var klart imod Guds vilje – og at det fik som følge, at han blev lam.

Hvad er værre end det? Hvad er en værre straf end at blive lam? Det er at gå fortabt, at blive fordømt på grund af sine synder. Brug ikke dit gode helbred på at leve i ulydighed mod Guds bud. For så vil noget værre ramme dig! Det advarer Jesus om. Det taler David også om i salmen. Han siger: Når du straffer en mand for hans synd, knuser du det, han sætter pris på, som et møl. Hvert menneske er kun som et vindpust.

IV. Jesus frelser os fra skyggetilværelsen

Hvad kan da redde dig, som på grund af dine synder er et skyggebillede af det menneske, du burde være? Hvad kan redde mig, når jeg misbruger min styrke? Og hvad kan redde dig, når du er syg og svag? David svarer i salmen: ”Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig! Fri mig for alle mine overtrædelser!” (Sl 39,8-9). Davids svar er en bøn til Gud: jeg håber på dig! Tilgiv mig! Og han siger lidt senere i salmen: Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, vær ikke tavs, når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, en tilflytter som alle mine fædre.! (Sl 39,13).

Jesus kom til den lamme og spurgte: ”Vil du være rask?” Og den lamme erkendte, at han ikke kunne helbrede sig selv. Og da gjorde Jesus det for ham. Og Jesus gjorde endnu mere: Han døde for hans synd og sejrede over døden!

Jesus spørger også os: ”Vil du fries fra dine synder? Vil du udfries fra døden? Vil du at jeg tilgiver dig for, at du har levet i tomhed? Og vi kan svare med den lamme: ”Herre, jeg har ingen, som kan hjælpe mig!” Og da siger Jesus: ”Dine synder er tilgivet!” Guds tilgivelse giver os håb og evigt liv. Jesus tager os ud af skyggetilværelsen og ind i livets mening, når vi hører hans ord. Jeg ser tomheden i verden og i mit eget liv. Jeg må indrømme, at jeg kun er skyggen af det menneske, jeg var skabt til at være. Men ved troen og dåben er jeg forenet med Jesus. Han har renset mig og jeg er iklædt ham. Og ved nadverens sakra­mente er han hos mig både åndeligt og legem­ligt. For han taler til mig. Og han giver mig sit legeme og blod. Jeg har fremtid og håb.

V. Vores opgave her i livet

Nu sagde Jesus til den lamme, at han skulle rejse sig og tage sin båre og gå. Og det gjorde han. Og på den måde blev han et stort vidnesbyrd om Jesus. Men jøderne kritiserede ham, fordi han bar sin båre på en sabbat. Da forsvarede den lamme sig sådan: ”Det er Jesus, der har sagt, at jeg skal gøre det!”

Det er slet ikke dumt tage Jesu vejledning til sig og bære på det, som Jesus siger, at vi skal bære på. Han siger: Bær hinandens byrder. Bær over med hinanden. Gengæld ikke ondt med ondt. Tilgiv, ligesom I er blevet tilgivet. Og sig altid tak!

Andre vil måske kritisere dig og sige, at det er dumt, at du lever som en kristen. Du får ikke nok ud af livet. Og vi kan også nogle gange selv i vort eget hjerte mærke modstand mod Guds gode vilje med os. Fx kan vi få tanken, at hvis vi er syge og fattige, hvordan kan du da takke Gud?

Men det kan du, fordi han elsker dig. Det kan du, fordi han lover dig fremtid og håb. Det han du, fordi Jesus døde for dine synder. Det kan du, fordi Jesus er hos dig. Det kan du, fordi du er med i en kristen familie, nemlig den kristne kirke. Så hold dig trygt til evangeliet og bær på det i dit liv, som han siger, at du skal bære. Amen.

Hør til sidst det ord, som Jesus sagde til dem, som havde set, at den lamme blev helbredt: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. (Joh 5,24). Det er også Jesu ord til os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk