Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Langsom til …

Midt i fasten
27.3.2022 i Kbh. og Aarhus, LGJ

Salme 145,8-16
Herren er nådig og barmhjertig, sen [dvs langsom] til vrede og rig på troskab. Herren er god mod alle, hans barmhjer­tighed gælder alle hans skabninger. Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. De fortæller om dit herlige kongedømme og taler om din styrke. De vil kundgøre hans vælde for menneskene, hans kongedømmes prægtige herlighed. Dit kongedømme består i al evighed, dit herredømme i slægt efter slægt. Herren støtter alle, der falder, og rejser alle de nedbøjede. Alles øjne er rettet mod dig, og du giver dem deres føde i rette tid. Du åbner din hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

1. Om at være langsom til noget

Det lyder ikke så godt, hvis man er langsom og sen til noget. Det gæler jo om at være hurtig både i skolen og på arbejdspladsen. Hvis man vil have en god løn og blive anset for noget, skal man være rimelig hurtig.

Men det er jo ikke alt, som det gælder om at være hurtigst til. Hurtigt ophidset, hurtig til at argumentere og svare igen. Det er nogle gange rigtig godt, hvis man er langsom og sløv til den slags. Hør, hvad Jakob Herrens bror, siger i sit brev: Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle (Jak 1,19-21). Og det overraskende er nu, at Gud, den almægtige, evige, som er alle steder og ved alle ting, han sen noget. Der er noget, han udsætter og venter med, sådan at man tænker, det gør han nok aldrig nogen sinde. Den mest sløve i verden i hele skaberværket. Ja, det virker som om han slet ikke har lyst til at gøre den der ene ting. Han venter og udsætter det.

2. Herren er langsom til vrede

Salme 145 forkynder det: Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab.

Men er det godt eller skidt, at Herren er langsom til at blive vred og straffe? Mange vil jo nok ønske, at Gud vil straffe de rigtigt onde i verden, så ondskaben ikke får lov at gøre så mange men­ne­sker ondt! Bare han dog ville gribe ind nu. Men han langsom til det og ønsker det ikke! Hvorfor? Der står i Salme 145, at han er langsom til det, fordi han er ”rig på troskab”. Hvad er han da tro imod? Han er tro imod de mennesker, som har syndet imod ham! Hvad har han da lovet dem? Han har lovet at sende dem redning mod alt det onde, de har gjort, ja, mod alt det onde. De ondeste af de ondeste og de frommeste af de frommeste. Dem alle. Os alle. Vil være nådig og barmhjertig mod dem.

Tænk på, hvor langsom Herren var overfor Adam og Eva, da de havde valgt Gud fra og var dødsens. Da kom Herren ikke som lyn fra en klar himmel. Nej, han kom vandrende og spurgte stille: ”Hvor er du?” og ”Hvad har du gjort?” Og efter at Adam og Eva var kommet med alle deres elendige bortforklaringer, talte Gud Herren til Djævelen og med et løfte om et barn, kvindens afkom skal knuse slangens hoved! - Hvor blev dommen af? Den skulle ramme kvindens afkom i stedet for Adam og Eva. Derfor døde de ikke den dag, men blev levende den dag, for de fik troen på, at Herren ville komme som et barn og frelse dem.

Vi fik i fastetiden stærke beviser på, at Herren er langsom til vrede. For tre søn­dage siden hørte vi, at Jesus var sammen med sine disciple, og de diskuterede, hvem der var den største. Og hvad gjorde Jesus? Han blev ved at fortælle om sin kærlig­hed og tilgi­velse, og at han ville give sit liv for dem. Og dén aften indstiftede det måltid med tilgi­velse, som var deres redning. Han bad også for dem, at deres tro ikke måtte svigte.

Og forrige søndag hørte vi i evangeliet, at Jesus spurgte Jesus sine discip­le og en stor skare: ”Hvor længe skal jeg være hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?” Svaret var: Indtil han havde gjort alt det for dem, som var nødvendigt … indtil han havde udholdt det værst tænkelige for os mennesker. Her var stærke beviser på, hvor langsom Herren var til vrede.

Det afgørende bevis på, at HERREN er langsom til vrede, får vi om ca. 3 uger, nemlig på langfredag: Jesus var blevet fanget, og blev forhørt, blev beskyldt. Blev han vred?Nej, han blev ikke vred. Han var mild. Enten sagde han ingenting, eller også sagde han noget mildt. … Hvordan kan det være? Ville I ikke være blevet vrede i den situation? Det var jo uretfærdigt, urimeligt og ufatteligt ondt. Men Jesus var sen til vrede. Sådan er HER­REN. Straffede han så ikke synden? Jo. Men han ventede, ventede og ventede. Og til sidst faldt straffen Men den faldt på ham selv, da han blev korsfæstet og døde. Han tog vor hidsighed, alt det, vi var og er hurtige til, men burde vente med, hurtige til at følge vore egne lyster, hurtige til at retfærdig­gøre os selv, hurtige til at forsvare os selv, hurtige til at fremhæve os selv og hurtige til at give os selv ære. Alt det tog han på sig.

Når han så endelig slår til overfor dig og straffer, da hører du ikke om din straf, men du hører om hans egen død på korset! Her ser du Guds vrede! Du ser Jesus som et lam, der bærer verdens synd! Gud er langsom til vrede. Og når dommen ved verdens udsende udskydes, og når vor egen død udsættes, da er det fordi Herren venter, for at vi må høre evangeliet og ved evangeliet blive vendt om til tilgivelsen og stole på, at Herren gav sit liv for os. Paulus fortæller om sig selv: Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmo­dighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv (1 Tim 1,16).

3. Salmen sammenfatter og fortæller til sidst, hvad vi skal sige til, at Gud er så ufattelig langsom til vrede:

Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger. Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. - Gud kalder os alle med sin godhed, barmhjertighed og tilgivelse. Og når vi ser HERREN på korset, er der kun én ting at gøre: at sige TAK. Alle dine skabnin­ger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. Det gælder hele livet og i alle forhold. Salmen siger jo: Herren støtter alle, der falder, og rejser alle de nedbøjede. Sådan er Herren mod dig, når du er faldet og nedbøjet. Derfor ser vi hen til ham. Salmen fortæller det sådan: Alles øjne er rettet mod dig, og du giver dem deres føde i rette tid. Du åbner din hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

Vantroen venter ikke på Guds hjælp men misbruger Guds langmodighed til at fortsætte i jagt efter nydelse i ulydighed. Og da rammer dommen til sidst, selv om Gud udsætter den for at alle må omvendes til syndernes forladelse. Herren er langsom til vrede og rig på troskab.

Dette evangelium om at Gud er langsom til vrede samler os passions-tiden – lidelses-tiden. Og vi skal igen i denne påske høre, at Gud straffer sin egen Søn i stedet for at ramme os. Og dommen er borte. Jesus er vor redning. Ved dåben blev vi forenet med ham. Herren er god og trofast og nådig og barmhjertig. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk