Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Alle dagene stod skrevet i din bog Gudstjeneste med konfirmation 27. september 2020, 16. søndag e. trinitatis i Gratiakirken. LGJ. Salmer: Tak, Gud, for hver en nyfødt morgen; Tak, Gud, at du skabte mig; Jesus er opstandelsen og livet; 62v1-4; 189; 410 v1-3; 20; 46 Salme 139,16-18 og Johannes 11,21-27: Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. Martha sagde til Jesus: ”Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.” Jesus sagde til hende: ”Din bror skal opstå.” Martha sagde til ham: ”Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Jesus sagde til hende: ”Jeg er opstandelsen og livet! Den som lever og tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?” Hun svarede: Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, ham, som kommer til verden.” Tristan og Samson har tegnet en disposition til Salme 139 og Lazarus’ liv og opvækkes fra graven på flip-overen. Et menneskes liv fra moders liv – fødsel – dåb – barndom – livet på cykel – i skole – på knæ og i glæde hos Gud – i uddannelse – arbejde – familie – alderdom og begravelse. Og dette liv giver Gud os denne fantastiske overskrift: I. ”Alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.” En af de gange, hvor vi havde konfirmand­undervisning, læste vi om at vore navne var skrevet i ”Livets bog”. Det står flere steder i Bibelen! Og så øvede vi på et salmevers: ”Enhver, som tror og blive døbt, han vist skal salig blive, thi han ved Jesu blod er købt, som ham sit liv vil give og blandt Gud Faders børnetal i livets bog, som gælde skal, med rosenblod indskrive.” (397v1) Da vi blev døbt blev vore navne skrevet ind i Livets bog i himlen. Og fra da af har det bare været sådan med alle vore dage: ”De stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet!” Derfor bygger konfirmationsdagen – og alle andre dage – på, at vore navne er skrevet i Livets Bog, og at alle vore dage står i Guds bog i Himlen. Jeres navne blev skrevet der for ca. 14 år siden. 14x365 = 5.110 dage (plus et par skuddage). Dagene blev skrevet, før de bliver formet. Gud former dem. Han ved, hvad han vil gøre for jer og med jer. Skal man så være bange for dagen i morgen? Skal man bekymre sig for den? Skal man lægge sine egne planer? Skal man gå sine egne veje? Det vil jo være dumt at vælge noget, som er imod vores Almægtige Gud og Fars plan. Det vil være tåbeligt at vælge en anden vej end Jesus har til os, ham, som har al magt i himlen og på jorden – og vil være med os alle dage. Jo, vi kan være trygge. II. Men hvordan bliver vi trygge? David forklarer: Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. Vi bliver trygge, når Guds tanker kommer ind i vore tanker. Hvordan lærer vi Guds tanker at kende? Gennem vor kristne familie og venner og menighed. De kender Guds tanker og fortæller os dem. Og da er alt godt! Gud fortæller os, hvad han tænker, når vi læser og lytter til bibelen og hører en bibelsk prædiken Hvis vi nøjes med vore egne tanker, kan vi blive bekymrede og bange. Da tænker vi, at vi er alene. Hvis vi nøjes med andre menneskers tanker – måske dem, som ikke kender Gud og ikke tror på ham, da følger det, de foreslår. Sådan kommer vi bort fra Gud ind i mørket. Der er eksempler i Davids liv, hvor han gik helt forkert. Han slog en mand ihjel for at få hans kone, fordi hun var så smuk og han begærede hende. Det var ikke sådan, det skulle være. Og hvad gjorde David? Han skjulte det for Gud og mennesker – og da visnede hans liv – han fik det som når man går i en ørken. Det var forfærdeligt. Men så kom en profet til ham og afslørede ham. Og han bekendte sin synd for Gud – og Gud tilgav. Og da blev han igen vejledt af Gud! Da blev livet godt – igen. (S, T og jeg talte om det forleden, da vi læste Davids Salme 32 og talte om Skriftemålet med syndsbekendelse og tilgivelse). Derfor siger David af egen erfaring: Hvor er dine tanker dyrebare for mig. Der er en rigtig god sammenfatning i nr. 20 i salmebogen: Da vi var fortabte, vor Gud vidste råd: hans Søn kom iblandt os, opledte og fandt os, brød døden, som bandt os. – Ja, Gud vidste råd. Det har vi brug for at høre og hvile i både i gode og vanskelige dage. III. David fortæller om gode og vanskelige dage i Salme 139 sit liv, at han nogle gange forsøgte at komme væk fra Gud. Men Gud bevarede ham i troen. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i graven, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Siger jeg: «Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig», så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. (v.7-12). Det er nogle af de tanker, som han kalder for ”dyrebare!” Og dem har vi særligt brug for, når der kommer mørke og triste dage. Evangeliet til i dag fortæller, at Martha, Maria og Lazarus oplevede nogle triste dage. De havde tit haft besøg af Jesus, når han var i Jerusalem til en af jødernes højtider. Så gik han ud til Betania og boede hos dem. Johannes fortæller, at JESUS elskede Maria, Martha og Lazarus. Og han lærte dem om Guds tanker. Han lærte dem at lytte til Skrifterne – og forstå dem – og tro på Guds frelse! - Men så blev Lazarus syg. Og de sendte bud efter Jesus. Men Jesus ventede for længe og kom for sent. Da han kom, var Lazarus allerede død og begravet. Martha sagde til Jesus: ”Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.” Vi oplever også mørke dage med sygdom og død, selv om vi er kristne. Problemer i skolen, i familien, i hjemmet, i menigheden. Der er noget, der kan gøre os trist. Hvor er Jesus, når det er mørkt i vore tanker? Ved han om det? David siger: JA. Du er dér. IV. Når vi læser hele sammenhængen, mærker vi, at Jesus havde det hele under kontrol. Han vidste, hvad han gjorde, når han ventede med at komme. Han havde formet en god plan. Og den får vi nu at høre om: Jesus sagde til hende: ”Din bror skal opstå.” Martha sagde til ham: ”Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Martha var godt oplært i troen. Hun vidste, hvad der skulle ske med hendes bror, som de havde begravet for 4 dage siden. Han skulle opstå på den yderste dag. Den tro har vi også fået af Gud. Så er alt vel. Også selv om vi kunne ønske os, at døden ikke fandtes. Men det gør den. Til alle os, som er døbt til Jesus, og som i dåben er begravet med ham og opstået med ham, siger Jesus nu: ”Jeg er opstandelsen og livet! Den som lever og tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.” Det ved vi, fordi Jesus døde og opstod fra graven påskemorgen, og fordi vi blev døbt! Og han former vores liv og alle vore dage. Det er ham, der har al magt i himlen og på jorden. Der findes ikke noget bedre menneskeliv end de har, som Jesus elsker! Jesus elskede Lazarus, Maria og Martha. Og han elsker os. Han elsker Tristan og Samson. Og deres onkler og fastre og mostre og farbror og bedsteforældre på begge sider. Og mor og far og alle søskende. Sikke en herlighed. Og han elsker deres menighed og deres præst. Og han har gode planer for jeres fremtid med håb! Tænk, hvor godt. V. Hvis man tæller alle sine dage, kan vi tælle bagud – og når til 5000. Og tæller vi fremad, bliver det rigtig mange dage. Over 30.000, hvis man bliver 90 år. Men der er noget andet, som er vigtigere at tælle: Det er Guds tanker, det er, hvad Gud tænkte på og gjorde for os, og hvad Gud har lovet os og vil gøre for os frem over. Og det kan vi læse om i Skriften. Martha troede, at Lazarus skulle opstå på den yderste dag, og Martha siger også: ”Jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, ham, som skal komme til verden.” Det tror I også, kære Tristan og Samson. Og jeg vil spørge jer om det om lidt. Og I har igen og igen sagt det – og vist mig og jeres mor og far og søskende, at I virkelig tror, på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, at han er jeres Herre. Den tro er en gave, som I fik i barndommen. Tillid til den treenige Gud, som I tror på, bærer jer. Jeres Gud og fader, jeres Jesus som frelser jer, og jeres Helligånd, som trøster jer. Alle dagene står skrevet i Guds bog, de er formet, før en eneste af dem er kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Summen – det tal, vi får, når vi lægger det hele sammen - er: Gud elsker mig for Jesu skyld! Og resultatet står til sidst: Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. Det er her, der slutter og fortsætter og fortsætter: Du er stadigvæk og altid – lige meget hvad der sker - hos din kære Herre, for han er hos dig! Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk