Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

En salme, du kan synge på din vandring


hør prædiken
hør gudstjeneste

18. søndag e. trinitatis, 30.09.2018 i Aarhus, Leif G. Jensen
Salmer: 42v1-2, 49, 542, 417, 430 42v4-6

Salme 121
Valfartssang. Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.

Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke.
Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten.
Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv.

Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.

1.

”Valfartssang”. Det ord kan vi godt bruge til noget. For er livet ikke en valfart? Vi er på farten. Valfart betyder ”vandre færd” … Er Salme 121 måske en af de sange, vi behøver på vores livsvandring? Hvad kan den mon betyde for os?

Valfart findes indenfor mange religioner. Valfart til hellige floder, templer og byer. Men også selv om man er en a-religiøs dansker, kan man som menneske føle, at man er på vandring, på vej et sted hen. Man tror måske ikke på skæbnen og mener heller ikke, at der er et bestemt mål for livet. Man er sin egen herre og gud, og derfor sætter man sine egne mål her i livet og vandrer for at nå dem. Men måske kan denne salme ændre vores valfart, hvis vi synger den og får den samme tro som salmisten har? Som kristne har vi salmedigterens tro på Herren, himlens og jordens skaber. Men måske troen er svækket? Du er træt på din vandring. Du synger ikke meget. Troen visner, og vi føler os på egen hånd. Da er denne salme en GAVE til os og vores redning.

Vi ved fra Gamle Testamente, at valfartssalmerne (Salme 120-134) var skrevet til folket, når de drog til Jerusalem! Gud havde givet israelitterne et sted, hvor han ville møde dem og åbenbare sig for dem i den gamle pagt. De drog på valfart til påske, hvor de fejrede befrielsen fra Egypten med slagtningen af et lam. Også til pinse, hvor de fejrede, at de havde fået et land med mad og velstand (en slags høstfest). Og senere på året hvor de fejrede, at Gud boede hos dem i et telt under ørkenvandringen. De boede selv i løvhytter. Det var "løvhyttefesten". Det var deres julefest. Valfartssalmerne var sange om, at Gud var deres befrier og livgiver, og at han boede midt iblandt dem.

Vi ved fra Jesu ord i Nye Testamente, at det også gælder os i dag – og alle dage: Jesus sagde jo: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!””Hvor to eller tre samles i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.” Vi har også påskefest, pinsefest og julefest. Disse højtider fylder livet med håb og mening. Vi er på vandring gennem hele livet. Og på denne vandring holder vi små pauser, hvor vi synger til Gud. Det er søndagens gudstjeneste og andagten i hverdagen. Her mærker vi, at vi på en særlig måde er hos din Gud. Vi synger en salme, beder en bøn og lytter til et stykke fra bibelen. Når Gud taler til os og minder os om, at han selv blev menneske i julens under befriede os fra synden og døden i påsken og giver os troens liv ved Helligånden (pinsens fest). Når vi synger med på denne og de andre valfarts-salmer, kan vi virkelig erfare, at Gud kan findes, og at han findes.

2.

Først synger vi: ”Jeg løfter mine øjne”. Når vi ser op, er det måske, fordi der er håb, og fordi vi skal møde nogen. Vi ser op, når vi forventer os noget godt.

Men mange gange ser vi ikke op, men slår øjnene ned. Og det kan der være to grunde til: Enten fordi vi føler, at der ikke er noget at se frem til, eller fordi vi skammer os og slår øjnene ned i skam. To meget forskellige grunde. Den eWne, ”fordi der ikke er noget at se frem til”. Du føler, at du er alene, ensom og overladt til dig selv. Du ser ikke nogen fremtid. For du føler ikke, at der findes nogen, som står bag mit liv, der er ingen, som følger dig, og ingen, som du kan vente på, eller som venter på dig. Heller ingen at komme hjem til og ingen at være noget for. Der er bare dig og kun dig. Derfor slår du øjnene ned. Den anden grund til at slå øjnene ned er skammen. Når du skammer dig, hænger det sammen med, at der faktisk er nogen, som venter på dig og forventer noget af dig, men du svigtede dem. Der er nogen at komme hjem til og nogen at være noget for. Men du har svigtet. Og Gud findes og ser dig. Men du har lige misbrugt livet og ikke elsket ham og din næste. Skam. Vi kender både til følelsen af ensomhed og tomhed. Og vi slår øjnene ned.

Men manden i salmen gør det modsatte. Han løfter sine øjne til bjergene og spørger: ”Hvorfra kommer min hjælp?" Og han har et svar. Et fantastisk svar. Et svar, som han har lært, lært af dem, som kender Guds ord – Moses og Profeterne. Vi, som blev døbt som små og voksede op i en kristen familie og menighd, har lært noget ufatteligt værdifuldt i barndommen af dem, som sang for os, sang med os, førte os til dåben og lærte os bibelhistorie. "Ingen er så tryg i fare, som Guds lille børneskare." Sådan lærte vi at synge. Og det var trygt. Vi lærte at bede til Gud som vores far. "Fader vor, du som er i himlene!"

3.

Salmen svarer på spørgsmålet: "Min hjælp kommer fra Herren – himlens og jordens skaber.” Et dobbelt svar!

”Min hjælp kommer fra Herren.” Var det ikke det, Jesus blev kaldt, da han var blevet født. ”I dag er der født jer en frelser i Davids By, han er Kristus, Herren.” Min hjælp kommer fra Herren, nemlig fra JESUS. For da han kom til os, blev jo tavsheden brudt. Da ophørte ensomheden. Da var vi mennesker ikke mere alene og overladt til os selv. Nu var Gud forenet med vores menneskenatur. Det er bare så stort. Han kender os og vores svaghed, ensomhed.

Og da jeg blev døbt, blev jeg bragt hen til ham af mine forældre i den kristne menighed. Jeg blev hans barn. Når jeg føler mig tom og alene, så må jeg huske på min dåb og høre evangeliet om Jesus. Og på min valfart og vandringsfærd får jeg lov at gå i kirke og modtage Jesu legeme og blod. Og der kan jeg synge salmer om Gud som min far og frelser. Og de søndage, hvor jeg ikke kan synge, fordi jeg er både træt og tom, da kan jeg høre de andre synge. Og jeg får nye kræfter til at vandre videre i tro på Gud. Og jeg får også kræfter til synge en næste søndag, hvor der er andre kristne, som ikke kan synge, men behøver at høre min sang, min tro og min glæde.

N år du så alligevel må slå øjnene ned på grund af dine svigt, din selviskhed, din griskhed, din misbrug af sex og penge og dine dårlige ord, og at du gik helt forkerte veje, da kan du alligevel løfte din øjne til det kors, hvor Jesus døde, til Ham, som døde for dine synder og bar din skam.

Og ”min hjælp kommer fra himlens og jordens skaber”! Israelitterne havde bare et lille land. Når de skulle til påskefest, gik måske fra Galilæa til Jerusalem. Nogle hundrede kilometer. Men hver eneste sten og busk på vejen var skabt af Herren. Også stjernerne, som lyste om natten. Og månen og solen. Det gælder også for os. Vi tror på Gud fader den Almægtige, himlens og jordens Skaber. Så er jeg ikke alene. Jeg skal ikke selv finde vej i livet. Jeg har en Skaber, som er Herren, en Skaber, som blev menneske, og som taler i Evangeliet og er hos mig i Sakramenterne. Når du ser ud i haven, når du går på fortovet og går forbi et træ eller hæk, da husk: Herren har skabt det hele. Og månen og solen er hans værk. Og du er hans værk.

4.

Salmen tager os med ind i mange forskellige livs-situationer. Den kan synges overalt på vores ”vandre-færd”: ”Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Herren bevarer dig!” Du har en livvagt, som støtter dig altid. Dag og nat. Han er også livvagt for dine søstre og brødre i troen overalt i verden. De, som er forfulgt, fordi de tror på Jesus, de, som er på en vanskelig tjeneste med ansvar for et barn og for et menneske som er ramt af sygdom. Gud er deres hjælper. Og Gud er din hjælper. Han sover ikke. Se op! Se hen til Jesus! Hør evangeliet og mærk i nadveren, at han er hos dig. Og vid, at du vandrer sammen med millioner af kristne i denne verden.

”Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten. Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv.” Du har mødt onde og farlige ting i livet. Men der var en, som aldrig forlod dig: din skygge. Men din skygge er jo bare dig selv og hjælper ikke. Dit spejlbillede giver ikke fællesskab. Men nu er Herren din skygge. Nat og dag. Han bevarer dig fra alt ondt. Herren er blevet menneske. Hans navn er Jesus. Han har forenet sig med dig. Derfor er han dig lige så nær som din skygge. Og han er din Frelser, din Herre.

5.

”Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.” Salmen slutter med at forvisse os om, at salmens ord gælder hver eneste dag. Gud bevarer dig, som er døbt og er blevet Guds barn og er med i hans folk. Det gælder ikke kun, når du skal til store stævner og samvær med mange, men også når du går ud og ind til hverdag. Vi føler os ofte alene. Men da kan vi nynne: ”Herren er hos mig. Han bevarer mig." Vi kan synge: "Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare." Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 01.10.2018. post@vivit.dk