Min Herre hersker over alle fjender

Kristi Himmelfarts dag, 14. maj 2015.
Salmer: 214, 217, 222, 325, Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?

Oplæg til bibelkreds over Sl 110 EN KRISTEN TROR OG BEKENDER: ”JESUS ER HERRE!” Det er den mest enkle trosbekendelse. 1. Læs bibeltekster om JESUS som HERRE! Salme 110 og Jesu udlægning i Matt 22,41-46. Luk 2,11: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får ...” Joh 20,28: ”Min Herre og min Gud!” 1 Kor 12,3: Ingen kan sige ”Jesus er Herre!” undtagen ved Helligånden Fil 2,11: Og hver tunge skal bekende. ”Jesus er Herre” 2. Tal om Jesus som jeres Herre ud fra Salme 110 1. Hvordan kommer ”krig” os ved i dag? 2. Hvordan var vi Guds fjender (Rom 5,10 og Ef 2,3)? 3. Hvordan hersker Jesus over sine fjender. Og hvordan kan vi også ”herske over” vore fjender? (Sl 110,1). 4. Hvordan hænger lidelse og magt sammen hos Jesus? Se Sl 110,2 ”magtfulde scepter” og ”præst for evigt” sl 110,4). Se også ApG 1,3 og Hebr 1,1-3. 5. Hvordan vi kan holde fast ved, at Jesus er Herre, også når kristne bliver dræbt, og når I møder modgang? Hent hjælp i beretningen om Stefanus og i kristne martyrer i det nordlige Nigeria. 6. Tal om, hvordan det går til, at en kristen ”villigt” møder frem og tjener Gud (Sl 110,3).

Salme 110
Salme af David.
Herren sagde til min herre: "Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!"
Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender!
Dit folk møder villigt frem på din kampdag. "På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød."
Herren har svoret og angrer det ikke: "Du er præst for evigt på Melkisedeks vis."

Salme 110 er skrevet af en konge. Han fortæller om en samtale mellem hans Herre og Herren. Vi kommer ind, hvor de to øverste taler sammen, derind, hvor strategien bliver lagt, hvor det planlægges, hvordan fjenderne bliver overvundet, og hvordan kongen får vundet sit folk tilbage, så han ejer deres hjerter, så de villigt vil støtte ham i kampen.

Billedet af krig er desværre ikke forældet. Ganske vist er det 70 år siden, at vi som folk var i krig her på egen jord. Men der er lavet film og skrevet om det i jubilæumsåret 70/75, for at vi ikke må glemme, at friheden er en gave. Og vi bliver på mange måder mindet om, at der er stadig rædselsfulde krige i verden i vores baggård. Krig i Syrien og Irak, hvor også danske soldater er udsendt. Selv mødte jeg sidste uge og mødte en biskop fra det sydlige Nigeria. Han fortalte, at han havde været på besøg i det nordlige Nigeria, hvor den lutherske kirke er udsat for overgreb. Menigheder er overfaldet. Mennesker halshugget. Han var der og bad med dem, der havde overlevet – med trøst og håb – fra Herren. Og der er i øjeblikket en serie på DR1 ”Da krigen kom til Toftlund”. Det handler om flygtninge, som kommer fra Syrien og Irak. Hvor skal de bo? Hvordan tager vi imod dem? Og vi hører beretninger fra Middel­havet, om mennesker som lever af andres ulykke. EU sætter militæret ind. Hvorfor sætter de ikke færger ind til at fragte dem over? Fordi krigen er frygtelig, og fordi der ikke er nogen lette løsninger.

Men selv om vi hader krig og tager afstand fra den, så dukker krigens problem også op hos os. Paulus fortæller, at fjenden er lige her. "Mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud ved at hans søn døde" (Rom 5,10).

På Kristi Himmelfarts dag ser vi vores Herre, som den, der hersker ikke kun blandt fjender, der kæmper med våben, men blandt alle fjender, os. Og han vil besejre os, hvis han ikke allerede har gjort det.

I. JESUS REGERER - FRA ZION

Kong David synger i Salme 110, at han har en Herre. Herren sagde til min herre: "Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!" David lærte på den hårde måde, at han havde en Herre: Det var, da han havde taget en anden mands hustru og sørgede for, at manden døde i krigen. Da kom profeten Natan til ham og viste ham, hvad han havde gjort. Og han bad til sin Herre og sagde:: I synd har jeg været fra jeg blev født - i skyld fra min moder undfangede mig (Sl 51,7). Her fortæller han, at problemer med lidelse og ondskab i verden ikke kun skyldes diktatorer og folkeforførere, men stammer fra fra en kristens eget hjerte. Problemet er den nulevende synder, som er i kirke her i dag. Problemet er den magt, vi udfolder i vort begær overfor dem, vi omgås til hverdag. Problemet er den skyld, vi her pådrager os overfor hinanden og overfor Gud.

For os, som er i den situation, er det jo en ufattelig stor gave, at vi kender Jesus som vores Herre, og at han led undergangen selv – dommen – og bar skylden. For det er, hvad vi har hørt fra Apostlenes Gerninger 1,3: "Efter sin lidelse og død ... åben­barede han sig". Han led for os. dem. I Hebræerbreet 1,3 hører vi, at han "han tog sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, da han havde skaffet renselse for vore synder." Sådan kædes hans LIDELSE og hans MAGT sammen. Også i Matthæus-evangeliet hører vi det, da Jesus efter sin død og opstandelse sagde: ”Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor …”

Salme 110 har disse to sider med, når Davids Herre både er Herre og Præst: “Sæt dig ved min højre hånd! ... Du er præst for evig på Melkisedeks vist-” Jesus er HERRE og OFFERPRÆST på én og samme tid. Han er vores nådige konge, som ofrer sig for sit folk! Hvor mange af denne verdens herrer og ledere, har lidt for deres folk?

Det er denne sammenhæng, at vi hører David tale om Herrens ”magtfulde scepter”. Jesus har virkelig magt over alle mennesker. Han har ret til det at bestemme over os, fordi han har ofret sit liv for os. Vi lever kun i kraft af ham. Og han har magt over situationen, fordi det samtidig er ham, der på Zion - på Golgata - ofrede sig for os.

• Han havde magten på Golgata, da han led for os.
• Han havde magten over Stefanus og Stefanus’ fjender, da de stede ham.
• Han havde magten over Saulus, da Saulus forfulgte de kristne. Han har sine disciple – sin kirke – i sin hånd.
• Han har magten i det nordlige Nigeria. Og i Syrien.
• Og han har magten på din arbejdsplads og i det kvarter, hvor du bor.

Det magtfulde scepter rækker Herren ”fra Zion”.Zion er det sted, hvor templet stod og ofret blev bragt. Magtens centrum ligger i Jesu offer for vore synder på Golgata. Det er verdens største magt. Denne magt udfolder Gud overfor os i dag gennem evangeliet, som vi hører nu, og nadveren, som vi her deltager i. Herfra regerer han, når han tilgiver dig og trøster dig i dit hjerte. Her, hvor vi bliver magtesløse, og hvor han som vores korsfæstede og opstandne Herre er vores ét og alt, der er vi for alvor stærke - i ham. "Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror". Evangeliet giver troen og gør salig. Rom 1,16. Derfor siger vi: kan vi i dag sige: JESUS ER MIN HERRE, som er opfaret til himmels og sidder ved Gud Faders højre hånd.

II. JESUS REGERER MIDT IBLANDT SINE FJENDER
"sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!" Han hersker midt iblandt sine fjender, fordi der ikke var andre at regere over. Det er med Jesus og os som med en konge, der vinder et tabt land tilbage. Hele befolkningen var blevet fjender. Ingen ønsker at få deres gamle konge tilbage. Alle ville leve efter deres egne love. Og da så kongen kom, korsfæstede de ham - efter deres egne love: egenkærlighedens, løgnens love. Formålet var, at ingen skyldige blev afsløret. Ingen stolte blev bøjet. Ingen overtrædere blev straffet. "Men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere. ... Medens vi endnu var fjender, blev vi forligt med Gud ved hans Søns død." Rom.5,8.10. Tænk også på bønnen, han bad, da han bar sin torne-kongekrone. Det var fjen­de­bønnen: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør!” Det er udtryk for den største magt på jord. Det er en magt, som vi ikke råder over, men som vi kun kan tage imod som gave: at tilgive og at ofre sig for andre. Jesus er den eneste konge, som regerer sådan blandt sine fjender.

Ved Evangeliets ord får mange mennesker tillid til Jesus og overgiver sig til ham, bliver hans for evigt. Det bliver hans folk. - Men hvad med de mennesker, som afviser sandheden og hans offer, og vil være deres egne konger - og regere videre i deres eget private rige? - Er han ikke magtesløs overfor dem? – Det er et mysterium, at de siger nej. Men han er magtesløs – og står der og kalder. Men på dommens dag må de møde Menneskesønnen som dommer. Han beholder al magt. David forklarer det med ordene: v5 Herren er ved din højre side, på sin vredes dag knuser han konger. Det handler om Dommens dag. Vredens dag, da dem, der forkastede ham, skal dømmes til evig straf.

III. JESUS HANDLER GENNEM SIT FOLK
Til sidst fortæller David om de mennesker, som hører Herren til: ”Dit folk møder villigt frem på din kampdag i hellig pragt. Dine nyfødte kommer til dig som dug af morgenrødens moderskød." Det folk, som David taler om, er Guds folk. Altså mennesker, som ikke mere er Guds fjender, men tilhører Gud og lever i tilgivelsen og barmhjer­tigheden fra ham. De møder villigt frem. Han udruster dem og sender dem ud til kamp.

Jesus siger det i Apostlenes Gerninger 1 før sin himmelfart: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” Det er ikke tvangsudskrivning til hærtjeneste. De tjener ham i glæde. ”Villigt.” For fjendskabet er overvundet. Ligesom unge Esajas stillede sig til rådighed engang, da Gud sagde til ham: "Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet." Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!« Sådan også med Jesu disciple og os. Han sender os.

Men hvordan går det til? Vi får svaret, når Hellig­ånden gennem Davids mund fortæller os hemmelig­heden: "På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød." Om aftenen er der ingen dug. Men om morgenen er den der. Sådan med mennesker, som tror på Gud. Om aftenen var de der ikke - men morgenen er de blevet til. Ligesom duggen falder fra himmelen, sådan kommer Guds børn fra Gud. Vi bliver født oppe fra - af Gud. Ingen kan tage det af sig selv.

Sådan også med vores tro og tjeneste for Gud. Når unge og ældre kristne møder villigt frem, så er det et under. Det kan ikke forklares. Men ét ved jeg: Jesus tilgav mig mine synder. Hvad andet kan jeg sige end: Her er jeg. Kan du bruge mig, så brug mig. Jeg vil ikke længere være min egen regering og herre, men det må du være, Herre. Reger mig fra nu af og altid. Amen.