Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
19
19Prædiken 24. søndag e. trinitatis, 19. november 2023 i Aarhus. LGJ
Salmer: 687, Sl 62, 190, 199v1-4 // 228, 430, 615
Matthæus 9,18-26
Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: "Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve." Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.
Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: "Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst." Jesus vendte sig om, så hende og sagde: "Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig." Og fra det øjeblik var kvinden frelst.
Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: "Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover." De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.
Forstyrrelse
Mens han talte til dem derom, se, da kommer der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: "Min datter er lige nu død; men kom! ” - Jesus lader sig forstyrre, når han taler. Af dem, han taler til. Han prædiker ikke, fordi han selv har behov for at prædike. Han prædiker for tilhørernes skyld. Han var i gang med at undervise om barmhjertighed. Gå hen og lær, hvad det vil sige: ”Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.” Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. (Matt. 9,13)
Og han lader sig forstyrre af mennesker , netop for at gøre det, for mennesker, som han har fortalt om i sin prædiken. Sådan er evangeliet: Det Jesus siger, det gør han. En bibelsk prædiken er altid et ord om Guds barmhjertighed ind i vor forstyrrelse - det forstyrrede, ødelagte, ind i virvaret og døden.
----
Sådan er det ikke, når vi snakker og diskuterer. Ofte taler vi f or vores egen skyld for at få noget sagt . Og vi har det ikke altid godt, hvis vi bliver afbrudt. Og vore ord følges ikke op af barmhjertighed. Nogle gange tværtimod.
---
Men Jesus venter ligefrem på at blive afbrudt af mennesker, han taler til, forstyrret af deres bøn og råb, som han kalder frem, når han taler til os.
Første forstyrrelse
Mens han talte til dem derom, se, da kommer der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: "Min datter er lige nu død; men kom! ”
Datteren er lige nu død. Intet menneske kan hjælpe . Han kaster sig ned. ”Min datter er lige nu død; men kom …” Men kom!
Faderen siger ”min datter!” om sin lille pige. Hans datter i 12 år. Vi mærker kærligheden og smerten.
Men mærker også troen: Kaster sig ned. Beder om det, som intet menneske kan. Tilbedelse og bøn.
---
Og hvad er vi hos Gud? Er du hans datter, hans søn, hans barn? Ja! De, som Gud har taget til sig i dåben og gjort til sine børn, er døtre og sønner hos Gud. Derfor ved vi, at Gud vil hjælpe os.
Han har skabt os . Mon han så ikke vil holde os i live? Mon ikke han vil vække os til live igen på den yderste dag?
Sådan må vi lytte til evangeliet. Lytte og kaste os ned. Lytte og afbryde med bøn. L ytte og bringe vores umulige nød til ham. Din. Min. D in datter , dine kære, din familie. Det er ikke at forstyrre . D et er netop at ære ham. Jesus Kristus æres, når vi bruger ham. For den levende Gud er en Gud for mennesker.
Nu er han på vej til en synagogeforstanders hus for at gribe ind overfor selveste døden. Er der noget, der kan standse ham? Ja. En anden datter!
Anden forstyrrelse
Og se, en kvinde, som havde haft svære blødninger i tolv år, nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe .
Jesus lader sig igen forstyrre. Han standser op. Lader denne kvinde blive helbredt og frelser hende. Hun havde båret på sin lidelse i 12 år. Det kunne vel nok udskydes og vente til senere. Havde hun ventet i 12 år, kunne hun vel vente en time eller en dag mere? Men evangeliet fortæller os, at Jesus hjælper i den time, han hjælper. Det gør han bare.
Når Herren hjælper den ene, er det aldrig på bekostning af en anden. Han prioriterer ikke det ene menneske over det andet. Hvis mennesket er i nød, er det lige meget, hvor stor eller lille nøden er. Han hjælper han.
Hvorfor skulle hun da gå i 12 år? Hvorfor skulle du gå med en smerte i lige så mange år – eller flere? Eller bare i et år. Det kan være rigeligt. – Men livet er jo egentlig en vandring mod døden. Alle mennesker, som troede på Gud, er døde af sygdom eller fordi legemet gik i stykker til sidst. Organerne svigtede. Hendes 12 år var vanskelige. Men det er dine år også.
Lukas fortæller i sin beretning, at i ngen læger k unne hjælpe. Hun havde brugt en formue på at få hjælp, men det nyttede intet.
Men Gud gav hende noget kostbart: Troen. Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: "Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst." Troen.
Vi kan sige så meget til os selv: ”Det går ikke. Jeg er svigtet af Gud. Intet nytter. Mennesker vender ryggen til mig. Der er intet håb for mig. Jeg er uren.” Det stod i Moseloven, at hun var uren pga sine blødninger.
Men hun havde fået en gave af Gud. Et lille ord var begyndt at vokse i hende. Hun sagde til sig selv: ”Bare jeg rører ved det yderste på hans kappe, bliver jeg frelst!” Troen på Jesus. Frelse og redning er i passiv. Det er ikke noget vi gør, men noget vi bliver. Det er noget, Jesus gør.
Og Jesus siger til kvinden, der havde lidt af blødninger i 12 år: ”Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.” Hvilket ord: ”Datter!” Samme nære forhold mellem Jesus og hende, som der var mellem synagogeforstanderen og hans døde datter. Og det er lige netop, hvad vi får lov at være ved dåben og ved den tro, som Gud gav os, og som han nærede og lod vokse, så der var et lille håb hos os fra Gud. Derfor tror og håber vi. Frelsen er fra Jesus. Han er frelser. Derfor bliver jeg sørget for her i livet og i døden. Jeg ”bliver” frelst, fordi han frelser mig.
Tredje forstyrrelse
Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: "Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover." De lo ad ham;
Mennesker, som deltog i begravelsen, spillede fløjte og klagede over den døde, sådan som det var skik. Og da kommer Jesus og siger: ”Hun døde ikke. Hun sover.” Og da spærrer de med deres latter. Latteren i verden høres, når evangeliet siger, at den døde ikke er død, men er gået over fra døden til livet. At de døde i Kristus sover. Er sovet ind og nu er hos Kristus i herligheden.
Denne latter kan vi desværre nogle gange høre hos os selv. Moses fortæller om Abrahams hustru Sara, at hun lo, da Herren sagde: ”Næste år har du en søn.” Det var jo ikke muligt. Derfor lo hun. Men Herren svarede: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alle ting mulige!” - Når fornuften vil forstyrre og forhindre os i at tro, at Jesus døde for vore synder og opstod på den tredje dag, da siger Gud: "Gå væk!" Og derpå frelser han mennesker ved at give dem troen på, at han gav os sin søn, som døde for vore synder, og sejrede over dødens magt.
Det er den eneste grund til, at et menneske bliver frelst. Gud gør det muligt ved Jesus Kristus. Og han gør det ved dåbens bad. Han giver os spædbarnet, den unge, den åndeligt fattige, den døende troen i hjertet.
Jesus lod sig ikke forstyrre af skaren, der lo af ham. Han sagde: ”Gå væk!” og så rejste han datteren op fra døden, fra søvnen.
Jesus lader sig ikke forstyrre af døden, af dine synder og af Djævelens magt. Han beskytter dig og mig, ligesom han beskyttede de to døtre: Faderens datter og kvinden, som han selv kaldte for sin ”datter”. Derfor må og vil vi forstyrre ham i den bøn, han giver os, og sige med kvinden. ”Blot jeg rører ved ham.” ”Blot jeg bliver døbt – og det blev jeg!” ”Blot jeg får hans legeme og blod. Og det fik jeg, og det får jeg." ... "Så bliver jeg frelst!"
Jesus siger til kvinden: "Vær frimodig, datter!" Og den frimodighed giver han også til os: i Joh 16: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” (Joh 16,33).
Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk