Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener


Engelsk
Dansk


Prædiken
20

Han tager os med ud i stormen og frelser os

4. søndag e. hellig 3 konger, 2. feb. 2025 i Aarhus og København. LGJ

Salmer:  696, Tillæg og kongevers 178, 31v1.6, 430, 298

Matthæusevangeliet 8,23-27
Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: "Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?"


Det handler om at efterfølge, følge efter. Sådan begynder teksten: Og hans disciple fulgte ham. Jesus har jo kort forinden tale om at efterfølge ham. Det er, hvad en discipel gør. Men det koster noget.

Jesus har umiddelbart forinden talt om efterfølgelse: Og en skriftklog kom til ham og sagde: «Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.» Men Jesus sagde til ham: «Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.» (Matt 8,19-20).

Og vers 21-22: En anden af hans disciple sagde: «Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.» Men Jesus sagde til ham: « Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.»

Når Matthæus derefter siger: Jesus gik i en båd og hans disciple fulgte ham, kan vi forstå vores evangelium i dag som svar på, hvad efterfølgelse er og indebærer. Vi hører, det gik dem, som fulgte med JESUS. Og vi i evangeliet at vide, hvad det betyder os at være døbt, tro på Jesus og følge ham.

1.

Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham.  

Det var bare det, de gjorde. Hvad ellers? De præsterede ikke noget særligt. De gjorde ikke noget særligt fromt. De gik ikke et særligt kristent sted hen. De gik ombord i en båd, fordi Jesus gik ombord i båden. Nok en af de både, de brugte til fiskeri. De ville bare være, hvor Jesus var. - At være kristen er at blive taget med af Jesus, at være i ham og tage med ham gennem livet.

Hvor er det så, han har taget os med hen? Først blev du skabt i din mors liv. Du blev født. Og du blev døbt og blev Guds barn. Iklædt Jesus Kristus. Døden blev overvundet i dit liv allerede da du blev døbt. Skylden blev vasket bort. Sådan begyndte det. Du blev hans discipel. Og det fortsatte med oplæring. Du lærte at bede Fadervor. Nogle af os voksede op i en kristen familie med bøn, bibel og sang. Og i en kristen menighed hvor Jesus var og er hos jer hver søndag. Andre fandt den senere. Familien og den kristne kirke og menighed er som et skib, hvor vi er sammen og sejler sammen. Og Jesus er med. Vi har jo ikke skabt eller valgt vores familie og menighed selv. Det er skabt af Gud og Guds gave til os.

Familien: Vi hørte det her i kirken for 3 søndage siden om familien, der rejste sammen til påskefest. Og Jesus var med. For 2 søndage siden hørte vi, at Jesus var med til et bryllup i Kana. Han er med i ægteskabet og velsigner. I sidste søndag hørte vi i evangeliet, at Jesus er med midt i livet i sygdom og lidelse. Han helbredte en spedalsk og hjalp en dreng ud af frygtelig lidelse. Jo, han vil være hos dig, når du er syg, og når der er lidelse i dit liv. Og i dag hører vi, at han er hos os, når der er storm i vores liv.

At være kristen og at efterfølge Jesus er ikke at blive noget specielt, men at være der, hvor Jesus har sat os. Og vi får lov at følge ham lige netop dér. Nej, vi må ikke bryde ud af familien, ikke bryde ud af ægteskabet, ikke bryde ud af menigheden og ikke isolere os fra andre mennesker, men være sammen med Jesus lige netop dér. Se hustavlen i Lille Katekismus i morgen aften! Der er et ord til præster, ægtefæller, børn, arbejdere, de unge, de ældre. Et ord at læse og følge for enhver kristen!

2.

Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov.

Disciplene havde måske den forestilling, at der aldrig ville opstå vanskeligheder, hvis Jesus var hos dem. Ingen storm. Ingen problemer. Ingen lidelse. Ingen nød. Ingen sygdom. Ingen død. Havde de ikke en Herre, som kunne klare alt? Derfor ville de være mere end sikre på søen, når de sejlede med Jesus. Og det var de også. Men ikke sådan som de forestillede sig. For stormen kom. Båden skjultes af bølgerne. Og Jesus sov.

At Jesus sov, viser os, at Jesus var tryg. Han var selv et menneske som os. Han havde behov for at sove og hvile, ligesom vi har brug for søvn og hvile. Og han sov i tryghed. Han var jo både jomfru Marias søn og Guds Søn. Hans Fader havde sin plan med ham. Det vidste han. Det hvilede han i. Han fulgte sin fars vilje.

Sådan også med dig, som er døbt. Herren har en plan med dig. Du ved, at det ender godt. Din Far sørger for dig. Også når der kommer en storm. Men vores tro er ikke som Jesus’ tro. Vi har kun en lille tro, en svag tro, og den kan næsten forsvinde.

Og det er underligt nok sådan, at der er større fare for at vi mister troen, hvis alt går glat og livet er let og ligetil. For når alt går glat, har vi da ret meget at bruge Gud til? Beder vi? Eller glemmer vi? Da kan vi få den tanke, at vi ikke behøver at råbe om hjælp og at lytte til Jesus og modtage hjælp.

Er det mon ikke derfor der kommer en storm, så det ikke går let og glat, men vanskeligt og galt? I profeten Jonas’ liv sendte Gud stormen for at kalde Jonas tilbage til troen og tjenesten. I Adams og Evas liv kom døden, smerten og sveden, for at de skulle finde frelse i barnet. På samme måde i vores liv. Der kan komme en storm. Og der kommer en storm! Storm i dine tanker og i dit hjerte: måske med angst. I din familie og i dit ægteskab: måske med krise i forhold til børn og forældre. På dit arbejde og med naboer: måske med uforudsete bekymringer og vanskeligheder. I dit legeme: måske med sygdom, lidelse, forkrænkelighed og undergang. Båden skjules af bølgerne. Eller måske i vort land: krig og usikkerhed om vi har en fremtid, om vi vil miste arbejde, hus og hjem, mad og kirke. – Livet kan opleves, som om Gud er borte, og at Jesus sover.

3.

Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?"

Disciplene gjorde det rigtige: de bad til Jesus. ”Herre, frels os!” Og Jesus spørger dem: ”Hvorfor er I bange?” Er det ikke fantastisk: Der er ingen grund til at være bange, når Jesus er hos os. Lige meget hvad. Hvorfor er I bange? Men vi er bange. Vi bliver bange. For vi er det, JEsus siger: "lidettroende". Vi har den lillebitte tro.

Hvor meget tro skal der da til? Evangeliet fortæller i dag, at der ikke skal andet til end at kalde på Jesus, vække Jesus i din bøn, kalde på ham i nøden, bede de bønner, han har lært os at bede. Bede i Jesu navn, når du har angst i dit hjerte, krise i dit ægteskab, problemer i familien og på arbejde og i din menighed. Jo, der kommer storme der, hvor dit skib befinder sig. Men Herren er med!

Hvad så? Sover Jesus ved Faderens højre hånd efter sin opstandelse? Han sov, mens han var i fornedrelsen hos os. Men han sover ikke mere. Han sover ikke, han, som bevarer dig. Han som bevarer Israel, sin kirke, sover ikke. Han bevarer dig (Salme 121).

4.

Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: "Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?"’

Se, hvad Jesus gør, for dem, som råber i nøden og har en lille tro. Han redder dem! Og han er i samme båd som dem.

At være kristen er at være i samme båd som Jesus Kristus. For han er kommet til os. Han har forenet sig med os. Han har taget os med derhen, hvor vi er i livet. Han har sat os i familie og kirke. Og han har givet os en livsopgave. Han døbte os og oplærer os i troen. Derfor er der trygt at være kristen og at gå med ind på den livsvej, han leder os ind i.

Og han rejser sig og kan true af storm og sø, så der bliver blik stille. Det har han gjort tusinde gange i tidligere i dit liv. Og han er den samme i dag og vil gøre det igen og igen – indtil han på den yderste dag oprejser os fra graven og giver os det evige liv.

Folk spurgte: Hvem er dog han? Og vi kender svaret, fordi vi kender denne beretning fra Jesus’ liv. Ja vi ved også, at han døde for vore synder. Og at han opstod fra graven. Jesus er vor Frelser og Herre. Hos dig. Hos os. Med dig. Med os. Med sin kirke i verden.

Derfor vi sejle tør hver sø, / hvor farlig den så bryder; / derfor vi leve tør og dø / på ordet, som det lyder, / i Jesu navn, på Jesu ord, / som ej med himmel og med jord / forgår, men kun forklares. DS 125 v4 og 7

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk