Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Herren er kommet herned
Prædiken 3. søndag e. hellig 3 kongers dag. Kbh og Aarhus. LGJ
Salmer: 33,1-3, - (Kongevers), - (Sl8) – 536 // 31, 432, 33,4-7
Evangelium: Matthæus 8,1-13
Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren." Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!" Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem."Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: "Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt." Han sagde til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." Men officeren sagde: "Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det." Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: "Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren." Men til officeren sagde Jesus: "Gå, det skal ske dig, som du troede!" Og hans tjener blev helbredt i samme time.
Jesus har været på bjerget og med skarerne og fortalt dem: Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres (Matt 5,3). Han har fortalt dem Guds vilje for mennesket i de ti bud, vist dem barmhjertighed, tilgivelse, undervist om almisse, bøn fog faste. Han har fortalt, at bekymringer er nytteløse, og at deres Fader har omsorg. Og han har til slut vist dem klippen, vi kan bygge på og stole på, når stormen kommer.
Nedenfor bjerget findes en spedalsk mand med uhelbredelig sygdom og skal dø. Og i Kapernaum bor en officer, som har en dreng, som lider. Hvad hjælper det dem, at han underviser på bjerget? Hvordan vil det gå dem?
Nedenfor bjerget er også vi, som har været syge eller vil blive syge. Her er vi, som også skal dø. Hernede er vi hedninger, som er for ringe til at HERREN kommer ind til os. Og vi kender nogen, som lider forfærdeligt.
Nu fortæller evangelisten os: Da Jesus var kommet ned fra bjerget. … Og han har forinden med stor omsorg fortalt os, hvem Jesus er: født af en jomfru, og at hans navn skal være Immanuel, ”Gud med os!” Og han siger til sidst, hvad Jesus har lovet os: ”Og se, jeg er med jer alle dage.” Så er der håb og frelse for os, som er hernede!
1.
Hør, hvordan det lød igen og igen i Den hellige Skrift, at HERREN er kommet ned! 7 Så sagde Herren [til Moses]: «Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, 8 og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning, … 9 Nu har israelitternes klageskrig nået mig. (2 Mos 3,7-9)
KOMMET NED! LAGT MIG DERES LIDELSER PÅ SINDE. KOMMET NED FOR AT REDDE DEM.
Og i de to beretninger er der lidelse og fangenskab: En spedalsk og en officers dreng, der lider forfærdeligt og er på vej til at dø.
Og to gange bliver der sagt, at Jesus er Herren. Kyrie! Kyrie! Herre! Herre! Den spedalske siger det. Og en romersk officer siger HERRE, til Jesus.
Når vi hører, at HERREN er kommet ned fra bjerget, da tager Gud os ved ordet ind i den verden, som enhver troende jøde levede i, når de lyttede til Herrens ord i Den hellige Skrift. Og den bliver også vores, når vi lytter. Derfor hører vi Guds ord hver søndag – og læser det hver dag.
Hør flere ord fra Gamle Testamente: 20 Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop. (2 Mos 19,20).
Det bjerg blev helt afgørende for Guds folk: For her gav Herren Moses de 10 bud og alle ordningerne for deres gudstjeneste og tilbedelse. Moses havde tegningen til Guds hus med ned fra bjerget. Og de byggede Guds hus, ligesom vi har bygget en kirke.
Og 9 når Moses kom ind i teltet, steg skysøjlen ned og stod i indgangen til teltet, og Herren talte med Moses. 10 Når folket så skysøjlen stå i indgangen til teltet, rejste de sig alle sammen, og de kastede sig ned, hver i sin teltåbning.(2 Mos 33,9-11). Ligesom de spedalske kastede sig ned for Jesus og sagde til ham: ”HERRE”
5 Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: «Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. 7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; (2 Mos 34,5-7).
For en jøde betød det noget stort at have Guds bud og gudstjenesten med offerlammet. Det hørte de hver sabbat i synagoge-gudstjenesten. Og de blev bevaret i troen på HERREN.
Men det største var, at Herren en dag selv ville komme ned fra bjerget og blive en Menneskesøn. Sådan ville han føre alle sine skabte mennesker ud af døden, sygdommen, skylden, synden, gråden, smerten og hjem til herlighed til det land, hvor døden ikke findes mere, ikke mere sorg, ikke mere skrig, ingen tårer, ingen bekymringer, ingen overtrædelser, synd og skyld. Det vil alt sammen være borte. Når Matthæus skriver: Da Jesus var kommet ned fra bjerget, spiller alt dette med.
Vi hørte sidste søndag også, at Moses bad til HERREN på bjerget: ”Lad mig dog se din herlighed!” Og det er nu, at han viser os sin herlighed.
2.
Og nu ser vi hans herlighed hernede hos os, i lidelsens verden. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren." Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!" Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Spedalskheden var dengang en uhelbredelig sygdom. Spedalske måtte ikke have socialt fællesskab med andre. Skulle advare andre mod smitten. Det ved Matthæus. Derfor siger han ”SE!” Det her er ekstraordinært. Det sker aldrig blandt mennesker. Og alligevel sker det her. Den raske rækker ud, men bliver ikke smittet. Det er den syge, der smittes af den raske. Livet vinder over døden. HERREN er hos os. Jesus Kristus er HERREN, som vi må tilbede.
Vi kan betro os til Jesus og kalder ham HERRE, som den spedalske gjorde: ”Herre, hvis du vil, kan du rense mig!” Vi kan bede: Herre, hvis du vil, kan du holde mig i live, helbrede mig, sikre mit liv, redde mig i døden, føre mig til evigt liv, tilgive mig mine synder, give mig med klæder, sko, mad og drikke, ægtefælle og børn, marker og kvæg og alt, hvad jeg ejer. Hvis du vil, kan du sørge for det land, jeg bor i og redde os fra krigen. Hvis du vil, kan du rense mig!”
Den spedalske mand tror, at Jesus kan. Men han ved ikke, om han vil.
Sådan også med os. Men vi ved ikke, om han vil helbrede os for den sygdom, vi bærer på nu.
Alligevel ved vi det aller vigtigste:
Vi ved tre sikre ting om HERRENs vilje:
1) At han har skabt os og vil at vi lever.
2) At han blev menneske og vil frelse os fra vore synder og oprejse os til evigt liv.
3) At han vil være med os alle dage, både i medgang og modgang.Det ved vi, fordi han har sagt det til os i Den hellige Skrift, og helt personligt til os, da vi blev døbt.
Når vi bliver ramt af sygdom og lidelse, som de to mænd i evangeliet, har vi desperat brug for at HERREN er hos os og at vide, at han ikke har forkastet os. Og det ved vi. Han trøster os et andet sted: ”Alle ting virker sammen til gode for dem, som elsker Gud, dem, som er kaldet af ham.” (Romerbrevet 8,28). Alle ting. Også det, som vi ikke synes om. I salme 103 møder vi denne vished hos David: 2 Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! 3 Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. 4 Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed. (Ps. 103:2-4 D92)
Rammes vi så ikke af skyld? Jo. Af sygdomme? Jo. Af døden? Jo. Men Herren frier os fra det alt sammen. Det gør han. Gud vil redde sine mennesker fra sygdom og død. Mange gange her i livet. OG til sidst, når han vækker os op af jorden ved Jesu genkomst.
Han er hos sin kære Eva, der rammes af smerte, når hun føder, og hos sin kære Adam, når han spiser sit brød i ansigtets sved, og når han vender tilbage til støvet. Han er med dig, som han har givet troen og dåben! Vi ved ikke alt om, hvordan Herren fører os her i livet. Men vi ved om hans skabervilje og frelsesvilje. Og at han er steget ned. Herned. Og han vil bevare os i dåbens pagt til vor sidste stund. Føre os til evigt liv. Hør hans løfte: 37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; 38 for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. 39 Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. (Joh 6,37-39)
Dette og meget mere trøster Herren os med i dag. Han viser os det og siger os det i evangeliet. Det kan vi stole fuld og fast på. Det er vor glæde i dag og i morgen. I gode dage og i svære dage. Og den dag, vi skal dø. Derfor siger vi med salmisten: 5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, 6 så højt som han troner, så dybt ned som han ser? 7 Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige. (Salme 113,6).
Ingen er som vor HERRE JESUS. Han kommet ned til os og er herned i sit ord og sine sakramenter. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk