Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Hjælp i bekymring

15. søndag e. trinitatis 17. sep. 2023 i Odense, Aarhus og København. (LGJ)

Salmer: 35v1-6: Lille Guds barn - 26 Til himlene rækker - #4 Se, liljen på marken // 29 Gud skal alting mage – 430 – 35v7-8 Lille Guds barn

Matthæus 6,24-34
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser! Amen.

JESUS angriber afgudsdyrkelsen og bekymringerne i dag. Han gør det ved at vise os, hvad vi ikke kan, og hvor vi betyder for vores himmelske far. Og til sidst hjælper han os til at udholde livets plage og gøre det, vi kan i stedet for det, vi ikke kan.

To ting vi ikke kan

Det første, ingen kan: ”Ingen kan tjene to herrer.” (v24). Kan en mand gift mand have en elskerinde ved siden af og være lige god og trofast mod dem begge? Aftaler og omsorg for den ene støder sammen med det, han har lovet den anden. Frem og tilbage. Går det? Er det muligt? Man kalder det ”utroskab”. I vor kultur kaldes det også af nogle for ”et åbent forhold” og tolerance.

Sådan også med Gud og afguderne i Gamle Testamentes tid. Guds folk mente, at de kunne kombinere troen på Herren med Baal-dyrkelsen. Gud sagde: Det er hor, utroskab! Det første lyder sådan: Du må ikke have andre guder! Jesus siger det samme: I kan ikke tjene både Gud og Mammon. Mammon er et andet ord for penge.

Men er det ikke os, der behersker pengene? Det er jo os, der tjener dem ved vort arbejde. Hvordan kan de da være en herre over os? Selv om det er os, der tjener pengene og i begyndelsen er herre over dem, kan rollerne langsomt byttes om, så vi uden at mærke det bliver tjenere, som vi dyrker pengene og arbejder for dem. For penge giver frihed, muligheder, magt! Penge giver mulighed for at rejse, holde fri, købe mad og klæder. Derfor kan penge tvinge os ud i slid og slæb.

Derfor kan mammon blive din elsker til anden side. Du har kærlighed til Gud og tror på ham. Det gør du. Men du er ved at få en elsker til den anden side, som du også må tilfredsstille. For denne elsker giver dig ekstra nydelse, fine middage og lækkert tøj. Din elsker hvisker dig i øret og siger: ”Du er nødt til at tjene mig, du er nødt til at tjene lidt mere. Ellers går det ikke. Din kristne gud er god nok. Men det er vel ikke nødvendigt at ”dyrke” Gud. Er det nødvendigt at ”tjene” ham? Er det nødvendigt at lære af Jesus Kristus? Er det nødvendigt at påtage sig opgaver, som ikke giver penge? Har du råd til det? Og når du endelig har fri, da har du vel brug for at nyde dine penge, som du har arbejdet hårdt for.”

Det værste er , at vi mærker, at mammon har ret, når vi føler efter. For vi er jo bekymrede. Det er jo ikke nok, hvad du udrettede i går. Du er nødt til at gøre noget mere. Afsted med dig. Du skal præstere mere, for at være sikker på at du kan forsørge dine børn, sikre dit ægteskab og hjælpe din menighed økonomisk. Osv. Og bekymringen tvinger dig til mere slid, mere arbejde og lader dig ikke finde ro. Vi mister Gud, når vi dyrker mammon. Vi kan ikke tjene både Gud og mammon.

Det andet, vi ikke kan, er ”lægge en dag til vort liv ved at bekymre os” (v27). Jesus spørger om vi kan, for at hjælpe os ud af det bedrag, at vi kan forlænge vort liv og sikre os selv. Hvad gør nemlig bekymringerne? De river i os, anklager os, gør os urolige, gør os anspændte, gør os usikre og får os til at give op. Eller de får os til at rase videre og satse på os selv. ”Jeg bør være en bedre far og mor, en bedre ægtefælle, skaffe mere til min familie og menighed.” Og det forsøger vi så. Men hvad var spørgsmålet? Kan du lægge en meter til din livsvej eller en dag til dit livs længde ved at bekymre dig? Med sit spørgsmål tager Jesus kvælertag på vore bekymringer. De skader mere end de gavner. Jo, vi skal arbejde i familien, i skole, på arbejde, i samfund og i menigheden. Men resultaterne kommer ikke ved at bekymre os. Resultaterne er Guds gave. Derfor kan vi bede: ”Fader vor. Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden … giv os i dag vort daglige brød!” Her er hvile. Hos din Fader.

To spørgsmål om, hvad betyder mest

Jesus spørger: ”Er livet ikke mere end maden og legemet mere end klæderne?” (v25b). Livet sammenlignet med det, vi spiser. Hvad er vigtigst? Og legemet sammenlignet med det, tøj, vi tager på. Hvad betyder mest? Jesus vil have os til at overveje, fordi bekymringerne jo går på de to ting: Mad og klæder. MAD: Det, vi lever af (både det nødvendige og det, vi bare fortærer for at nyde). Og KLÆDER: det, vi omgiver os med af tøj (både det, vi tager om os for ikke at dø af kulde, og det, vi iklæder os i nydelse og for at vise os frem og ”leve livet”). - For os, som lever i velfærd uden frygt for sult og nøgenhed, bliver spørgsmålet endnu mere afslørende. Hvorfor jagte efter MAMMON, når du allerede har mad og klæder? Tak dog i stedet for livet og legemet. Og tag jer bare af hinanden hos Gud. Og tag jer tid til at lytte til Jesus. Han alene kan befri fra afgudsdyrkelse.

Hvorfor er vi så optaget af og bekymrede for penge og mulighederne de ekstra ting, så vi næsten kan slide os op for at bevare velfærd og forbrugsgoder? Er det ikke tåbeligt og ødelæggende?

Derpå viser Jesus os himlens fugle og fortæller, hvordan de får mad: De arbejder ikke, som mennesker gør. De gør andre ting … og mens de gør det, ”giver jeres himmelske far dem føden.” Og da kommer spørgsmålet: ”Er I ikke langt mere værd end de?” Du er skabt i Guds billede. Det er fuglen ikke. Gud blev selv menneske. Han blev ikke en fugl. Gud gav sit blod på korset for vore synder. Her viste han os, at han sætter vort liv over sit eget. Han ofrer ved at give sin søns liv for vore synder.

Han føjer til: ”Læg mærke til markens liljer” (v28) . Og her kommer spørgsmålet: ”Hvis Gud klæder markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende”

Sammenfatningen er mild og let

”I må altså ikke være bekymrede og spørge bekymret om mad og klæder.” - Er det et påbud, eller er det et privilegium? Det er et privilegium! For læg mærke til, hvor indtrængende mild han er. Han siger: ”I lidet troende.” Jeres bekymringer er en tung byrde, som jeres himmelske far nu løfter fra jeres skuldre. Hør: Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. (v32). I behøver ikke bekymre jer.

Hvad skal vi så i stedet? ”Søg først Guds rige!” For tilhørerne dengang var det det letteste af alt. Jesus havde jo sagt til dem, at de var salige, for Himmeriget var deres (Matt 5,3). Frelseren var kommet til dem. - Det gælder også os, som er døbt og er lidettroende. Frelseren er komme til os. Vi er i Guds rige. Du søger det, når du beder: ”Komme dit rige!” Og du er hos din Far.

Og ”søg hans retfærdighed” . Ikke jeres egen, men Guds. Jesus havde jo sagt, at han var kommet for at opfylde den ved sin dåb og sit liv og sin død (3,15 og 5,17). Altså: Hold jer nær til mig. Gud tilgiver jer synd og skyld og gør jer retfærdige ved, at jeg dør for jer. Og den retfærdighed give jeg jer i Evangeliet og Dåben og Nadveren. Derfor er det det letteste i verden: at søge Guds rige og hans retfærdighed. For Jesus er her og giver os det midt i sin kirke ved Evangeliet og sakramenterne.

Og plagen i hverdagen, hvad med den? Ja, den må vi udholde. Også den i morgen. Hvis den kommer fra det, Gud kalder os til at gøre og udholde i familie, på arbejde, i menighed og ægteskab, så er det jo i Guds hånd. Men han fritager os fra bekymringens plage. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk