Dine bekymringer og din Gud

15. søndag e. trinitatis (I) i Løsning og Århus menigheder ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 681, 35, 29, 31v.6

Matthæus 6,24-34

Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser! Amen.

Hvordan skal det gå til vinter?

I september er naturen i gang med at gøre klart til efterår og vinter. Stærene trækker sammen i store flokke og er snart på vej sydover. Markmusene samler forråd til vinteren. Træerne smider bladene og sætter væksten i stå for at klare vinterens frost og storme. - Men der er også fugle og blomster, som ikke forbereder noget: Musvitterne, som bliver her hele vinteren over. Hvem sørger for dem? Og så er der de dejlige blomster i haverne. De er små undere - kunstværker - fra vores Skaber. Alligevel er de snart borte - "de står i dag, men er borte i morgen".

Hvordan skal det gå os mennesker til vinter. For der kommer vel også en vinter i vores liv? I Salme 103 siger David: Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere. - Vi lever i et velfærdssamfund, hvor mad og klæder ikke er menneskers største bekymring. Men lige så overfyldt som klædeskabet kan være, og lige så mange menuer der er at vælge mellem på McDonalds, lige så tomt kan det være i menneskehjertet. Hvad lever jeg for? Hvad stræber jeg efter?

Jesus fortæller i evangeliet, hvordan det kan blive så tomt og ligegyldigt i livet, og hvorfor bekymringerne vokser sig store. Det hænger sammen med din herre. Din herre fylder dig med bekymringer.

Mammon

Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Mammon - et andet ord for penge - kaldes af Jesus for en herre. Men hvordan kan metalstykker, sedler og kredit-kort være herre over mennesker? Fordi vi skal have dem op af lommen, hver gang vi skal have benzin, købe lidt tøj og have mælk og leverpostej med hjem fra supermarkedet. Og hver gang det bliver den første i måneden, skal vi igen have fat i disse døde ting: Dankortet og sedlerne. Derfor betyder de noget. Pension, løn og lommepenge kommer også til os i form af penge. - Det kunne se ud, som om det er pengene, der gør det muligt at leve, og at alt stammer fra dem. Derfor bliver penge også let målet for menneskelivet. Man lever for at penge og for at bruge penge.

Jesus siger: I kan ikke have to herrer på én gang. Ligesom man ikke kan have to kærester på én gang, sådan kan man heller ikke have to, som man adlyder på én gang. Enten Gud eller mammon.

Penge kommer som regel gennem arbejde. Derfor må vi slide og slæbe for dem. Derfor kan de med rette kaldes for "en herre". En herre, som siger: "Hvis du er syg, får du mindre. Hvis du er doven, får du også mindre. Men hvis du snyder andre, kan du muligvis få lidt ekstra. Og er du ekstra dygtig, giver jeg dig endnu mere." Sådan kan mammon føles som en lænke om foden eller som en pisk, der tvinger os op om morgenen og på arbejde.

Med sådan en herre kan det ikke undgås at få en følelse af uro, frygt eller angst for, hvordan skal det gå. Det kalder vi bekymringer. Bekymringer dukker frem, hver gang der ikke er penge nok. Men også (og det er nok mest sådan vi oplever dem!!), når vi står overfor et problem, som ikke kan klares med penge: Sygdom, ufred, misundelse, uvenskab, meningsløshed, skyld i hjertet, ensomhed, og overfor døden. - Her duer dankortet og bankbogen ikke til noget. Derfor kommer bekymringerne, også selv om vi måske har penge nok.

Mammon søger at drive os mennesker ud i travlhed og på jagt efter at få stadig mere og mere og forbruge mere og mere. Men den lader os i stikken, når livet, kærligheden og fællesskabet med andre er ved at gå i stykker.

Gud

Men er der en anden mulighed? Findes der nogen anden herre? Findes der en levende Gud og Frelser fra dette slaveri? Findes der en himmelsk Far, som sørger for os? Er han til også for pensionister og teenagere? Og for børn?

Jesus forkynder for os, at han findes. Og han vil føre os hen til ham. Han spørger: Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?

Her hjælpes vi til at se bagom klæderne og maden. Vi kan købe klæder og mad for penge. Men legemet og livet stammer ikke fra os selv. Det er Skaberens gave til os. Og når vi ser, hvordan Gud klæder blomsterne på og sørger for fuglene, så skulle de hjælpe os til at spørge efter, hvordan han mon er mod et menneskebarn. - Hvem er mest værd: musvitten i blommetræet, eller det barn, som samler blommerne op? Musvitten er en underfuld lille skabning. Men den har ingen sjæl og skal ikke leve evigt. Men det har barnet og vi voksne. - Jesus har givet os værdi ved at blive menneske. Her ser vi vores værdi. Og særligt ved, at han døde for os og bar vor skyld. Og ved at han opstod af graven for at give os håb i håbløsheden.

Og hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Spørgsmålet er let at besvare. Men det er ikke let at lade være at bekymre sig. Jesus stiller det, for at vi kan se, hvor meningsløst det er at bekymre sig.

Guds rige og retfærdighed

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift!

Den egentlige hjælp består i, at du kommer ind i et helt andet fællesskab, et rige, et land og en familie, hvor Gud er din Herre og Fader. For dine bekymrede tanker kan ikke tales til fornuft. Men kommer der en, du kender godt, og som du ved kan klare det, så får du det godt. Når han holder om dig og hvisker dig ind i øret: "Jeg ordner det!", så bliver dine bekymringer sat på plads. Du kan give dem til ham ved at fortælle ham om det, du gik og kæmpede med. Og måske kommer du til at smile lidt af dig selv. - Sådan en herre er Jesus Kristus. Han kommer til os med Guds rige og giver os Gud som vores far.

Han kommer også med Guds retfærdighed til os. Det er den anden del af hjælpen. Vi behøver Guds retfærdighed, fordi vi som afguds- og mammondyrkere er blevet skyldige i alt muligt. Vi har forsømt det, vi skulle gøre overfor vores egen familie. Vi har fyldt andre med vores bekymringer. Vi har forført andre ud på mammon-dyrkelsens afvej. Vi bærer på skyld. Og vi skal stå til regnskab overfor Gud med alt, hvad vi er og har gjort og sagt. Derfor behøver vi, at Gud tilgiver os og retfærdiggør os, så vi kan bestå for ham og leve hos ham. - Den retfærdighed har han til os i Jesus Kristus, som var det eneste menneske, som ikke levede i afguderi, og som gjorde vel mod alle. Han tog vores straf, da han døde på korset.

Han kommer som vores opstandne Frelser og Trøster for at give os Guds rige og Guds retfærdighed gennem Evangeliets ord og i den hellige nadver. Søg ham dér! Har du ham, så har du også alt det andet. For alt det andet skal gives dig i tilgift. Jesus kalder os til fællesskab om sit evangelium, hvor to eller tre er samlet. Han kalder os til den hellige nadver, hvor han giver os sin retfærdighed. Da har vi fundet, hvad vi egentlig søgte. Ham, som er livet for os. Amen.