Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Trivsel og tro 15. søndag e. trinitatis 2019 i Gratiakirken (LGJ) Salmer: 698, Es 30,15, Se liljen, 29 // 35, 430, 26 Matthæus 6,24-34 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Mistrivsel Det er ikke godt, når en blomst mistrives. Den står der i en potte. Men den hænger med bladene. Måske den blive vandet forkert? Måske den mangler gødning? Måske den har fået lus? Der er i hvert fald noget galt, hvis den mistrives. Sådan kan det gå med os mennesker. Vi bliver ængstelige. Vi bliver bekymrede. Vi tør ikke noget, vover ikke noget. Tænker os alt for meget om, før vi gør noget. Det hele skal være tænkt igennem. Meget afhænger jo af, om du er tryg og kan hvile. Da får du styrke til at gå på arbejde og tænke på dine nærmeste og andre. Men hvis der er ængstelige bekymringer i hjertet, så er der et mylder af tanker og uro. Du lever. Men du har det ikke godt. Du er til, men du trives ikke. Du hænger med hovedet. Der er så meget vanskeligt i dit liv. Du mistrives. Du skyder ikke rigtigt friske skud. For hvis du gør det, da overvejer du, om der er jord nok i din potte. Det går vist ikke an. … Og mon der kommer nogen og vander dig? Så derfor må du hellere passe på med ikke at gro alt for meget. Du ser mest begrænsningerne i dit liv. Livet er vanskeligt. Du magter det ikke. Mon der kommer mad og vand? Det gør dig også tavs og eftertænksom på en dårlig måde. Trivsel Jesus fortæller en om blomsterne og fuglene og viser os, hvordan de ikke har den evne som vi: den ængstelige bekymring. Og han gør det i sammenhæng med, at han kalder Gud for vores far. v1: ”Jeres fader, som er i himlene”. V4: ”din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig!” v6: ”bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig!” v8: ”Jeres fader, ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det!” v9: ”Derfor skal I bede således: Fader vor …” Bed ham om dagligt brød! Sig det lige ind i hans øre og hjerte: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Du er ikke alene. Livet afhænger ikke af dig. Du skal ikke vande dig selv. Du skal ikke fodre dig selv. Du skal ikke selv sørge for fremtiden. Du skal ikke selv sørge for dit helbred. Du har en far i himlen. Og ligesom himlen omspænder jorden, og ligesom atmosfæren omgiver os på alle sider, sådan er vores Himmelske Far den levende Gud, som omslutter os forfra og bagfra, og som lægger sin hånd på os. Han giver hjertet dets pulsslag. Vore dage og tider er i hans hånd, barndommens og alderdommens tid, ungdommens og voksenlivets tid, både når du har mistet og fået, både i gode og onde dage. Han omslutter dig i liv og i død. Hvor ved du det fra? Skulle universets Skaber, den Almægtige virkelig være dig så nær? De ængstelige mennesker, Jesus taler til, har for de flestes vedkommende været ved Jordanfloden. De var draget ud til Jordan floden og blev døbt, idet de bekendte deres synder (Matt 3,6). Til dem sagde Jesus: ”Salige er de fattige i Ånden, for himmeriget er deres. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes. Salige er I, når I forfølges på grund af mig. For himmeriget er jeres!” (Matt 5,1-12). Hvis du er døbt, så har du en sikker grund til at tro det. For i dåben satte han sit navn på dig. Mærkede dig. Du er hans. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Du blev døbt, fordi Jesus engang befalede: ”Gør dem til mine disciple, idet I døber dem … og lærer dem at holde det, jeg har befalet jer.” Så er du døbt, så er du mærket af ham. Hans ejendom. Guds mærke i dit liv … Politiet ringede for et par dage siden og ville høre, om vi havde mærker på de stole, som var blevet stjålet. Politiet skulle nemlig ud for at se på tyvekoster. Ca. 20 stk. Folkestole. Men vi havde ikke mærket vore stole. Derfor bliver det vanskeligt at bevise, at en bestemt stol tilhører os. … Næste gang vil vi sætte kirkens navn på stolene, mærker det ind i stolens ryg. Sådan er dåben Guds mærke på dig. Du er mærket, brændemærket i den hellige dåb, brændemærket med kærlighed, med tilgivelse. Dåben var en afgørende begivenhed i dit liv. Du blev begravet med Jesus – og du opstod med Jesus. Og efter dåben gjorde dine forældre meget for at du skulle lærer at holde fast ved alt det, Jesus har befalet os og sagt til os. Og når du bliver konfirmeret ca. 14 år senere, og når du fylder 18, er det mere og mere dit eget ansvar, at du lærer om Jesus, læser i bibelen og indånder Guds Ånd, hører evangeliet og lever i det. Det er sådan vi forbliver Jesu disciple. Og da ved du, at din Far og Gud omslutter dig på alle sider. Vil der nu kunne komme nogen og bilde dig ind, at du ikke tilhører ham? Vil nogen nu kunne bryde ind i dit liv og stjæle dit hjerte, så du er alene og må bekymre dig? Måske en kort tid. Men sandheden er jo, at du tilhører din Fader i Himlen og hans Søn Jesus Kristus. Du slår korsets tegn for din pande og dit bryst og beder: ”Gud Fader, Søn og Helligånd være med mig!” Og du bekender troen og beder Fadervor. Og så er du med ét hjemme igen. Så er du, hvor du skal være. Hos din Fader. Og du kan synge: ”Lille Guds barn, hvad skader dig…” Bekymringernes plage Alligevel så kan bekymringer komme og gøre os ængstelige, så vi næsten ikke tør leve, så vi ikke trives, og så livet går i stå og i stykker. Hvor kommer de fra? - Jesus kæder bekymringerne sammen med mammon, dvs. pengene. Han siger: ”Ingen kan tjene to herre, han vil enten elske den ene og hade den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” (v24). Hvis vi tænker, at livet afhænger af vore penge vil vi slide og slæbe for at sikre os med penge. Og de vil få magten over os og gøre os usikre. Men hvis vi er brændemærket med tilgivelse og kærlighed af den far, som giver os det daglige brød, så bliver livet forvandlet. Vores far i himlen har omsorg for os. Han er en personlig Gud, som blev menneske. Han gav os sin Søn, Jesus. Ham må du bede til. Og vi kan gøre det sammen. Vi får hinanden, og vi er langt mere værd end penge. Livet afhænger af din Far Livet afhænger ikke af vores helbred og vore penge, men af Gud. Han giver os helbred og dagligt brød. Luther siger i forklaringen til 4. bøn i FV: ”Dagligt brød er alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel. for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, mar­ker, kvæg, penge, ejen­dom, from æg­tefælle, fromme børn, fromme medhjæl­pere, from og retsindig øvrighed, god rege­ring, godt vejr, fred, sundhed, opdragelse og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan. Det kan ikke købes for penge. Det er din Fars gave til dig. Og så viser Jesus os fuglene og blomsterne. Ikke fordi de er sikre beviser på, at man ikke dør. De dør jo også. Jesus siger det selv. De visner også. Men se dem midt i livet. De bekymrer sig ikke. Fuglen synger. Den er, hvad den er. Den har den værdi, som den har. Den tænker ikke over, om andre fugle synger smukkere. Den lever det liv, den har fået. Og fløjter dertil en sang. Det må du også gøre: Du er den, du er. Du har den værdi, du har. Du er til og med døbt. Du kender Jesus. Og han lærte dig at bede Fadervor. Så afhænger dit liv ikke af, om du kan arbejde eller ej. Hvis du kan arbejde, da gør du det. Hvis du ikke kan, så gør du det ikke. Og de penge du tjener eller får i kontant­hjælp eller pension, er alle en gave fra din Far. Ligesom han klæder mar­kens blomster, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, sådan klæder han dig. Og en dag klædes du af og lægges i en kiste. Men du tilhører din Far. For du er døbt og tilgivet. Derfor kan du dø i tryghed. Og du kan leve i tryghed. Troen giver trivsel. Jesus giver os i dag mod til at leve med bønnen: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Han omslutter os på alle sider og holder dig i sin hånd. For du er døbt. Og han giver dig troen, fordi han bliver ved med at tale til dig. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk