Tilbage til prædiken-oversigtVished om salighed og gode gerninger

Alle Helgen Søndag, 3. november 2013 i Martinskirken og Løsning Ev.-Luth. Frikirke, LGJ.
Salmer: 679, 286v4-5, 661, Jeg løfter op til Gud min sang, 430, 645.

Matthæusevangeliet 5,1-12
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer."

Det er to afgørende ting i livet for os mennesker: At vi ved, hvem vi er. Og det andet: At vi ved, hvad vi skal bruge vores liv til – og også gør det.

Men det er jo ikke altid så let. Slet ikke. ”Alt visner og forgår.” Derfor kan sættes spørgsmålstegn ved vores person. Og ved vore gerninger. Mange spørgsmålstegn og udråbstegn. Jesus gør det i bjergprædikenen. Men her får vi også den trøst, som består. ”Jeg ved den trøst, som lige fuldt består!” Og den giver Jesus os.

I.

Det første er, hvem og hvad vi er. Jesus siger det i de første 4 udsagn: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.

”Salige” Det er deres virkelighed på trods af, hvad de føler og oplever lige nu. De er fattige og mærker deres fattigdom. De har lidt tab og sørger. De har ikke meget mod og er sagtmodige. Og de hungrer og tørster. Men … kan man være salig og Guds barn, hvis man har det sådan? - Vi kender spørgsmålet som en anfægtelse. Det angriber vores vished og tro. Samme spørgsmål blev stille til Jesus Kristus efter hans dåb i Jordan og før han holdt bjergprædikenen for os. Han blev af Ånden ført ud i ørkenen. Her kom Djævelen til ham og satte spørgsmålstegn ved, hvem Jesus var, og forsøgte at få ham til at tvivle på, at han var Guds søn. Han sagde: ”Hvis du er Guds søn, så udfør et mirakel – gør sten til brød! Stil sulten! Bevis overfor dig selv, at du er Guds Søn! Og hvis du ikke kan, er du jo nok ikke Guds Søn. Og da kan du jo leve som du vil.”

Jesus afviste denne falske prædiken personligt og led sult og afsavn. Og nu giver han os de ord, vi har brug for. Ligesom Jesus selv fastholdt, at han var Guds Søn, da han led sult i ørkenen, og ventede på Guds time, sådan fastholder han, at vi er salige, selv om vi lever i dødens verden og oplever undergang. Fattige, sørgende, sagtmodige og sultende er salige. ”For Himmeriget er deres; for de skal trøstes; for de skal arve jorden; for de skal mættes.” Guds rige er kommet nær. Han trøster. Han giver os arven. Han mætter os med retfærdighed.

Vores salighed bygger altså ikke på, at vi s elv kan udføre et mirakel, eller at Gud griber overnaturligt ind og gør os til en succes, sådan som Djævelen også foreslog Jesus det. [Heller ikke ved at vi tager sagen i egne hænder og tilbeder Djævelen og på den måde opnår lykken gennem rigdom og magt i verden.] Ikke salige hvis der sker et særligt mirakel, som gør livet lettere. Men salige, fordi Gud gør os salige. For Himmeriget er deres. For de skal trøstes. For de skal arve jorden. For de skal mættes.

Det er også det, vi får at vide i Åbenbaringen. Her spørger Johannes, hvem de er, som er i herligheden. Hvem er de, og hvorfra er det kommet? De, som er iførte de lange hvide klæder, er dem, som kommer fra den store trængsel, og deres klæder er hvide på grund af lammets blod”. Oplevede de lykke her og nu i verden? Nej, de oplevede trængsler. Stor trængsel. Den store trængsel. Men Jesus var hos dem. Derfor står de nu for Guds trone i evighed.

Salige er vi, når vi sukker og længes helt inderst inde. For Jesus er vores frelser. Han er vores eneste redning. Det giver vished om saligheden. Vished trods ulykke og nød. Vished trods undergang og død, sådan som vi synger det: Snart sukker vinterstormens røst; alt visner og forgår! Lad visne kun, jeg véd den trøst, som lige fuldt består (DS 679v2). Men hvornår vil Gud gøre det? Hvor længe skal vi vente? Til trængslen er ovre og vi står foran tronen, foran Gud og Lammet.

II .

Det andet vi behøver, er vished om, hvad vi skal bruge vore liv på – og hjælp til at gøre det.

Det giver Jesus os, når han i de næste tre sætninger beskriver dem, som er salige. Han siger: Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Og her skal vi lægge mærke til, at han ikke siger, at, at de er salige, fordi de er barmhjertige, fordi de er rene af hjertet, eller fordi de stifter fred. Nej begrundelsen er, at de skal møde barmhjertighed; de skal se Gud og de skal kaldes Guds børn. De er stadigvæk salige på grund at det, Gud gør for dem og med dem, og ikke på grund af noget de gør.

Hvorfor nævner han så, hvordan de er, og hvad de gør? Måske fordi de ellers ville give op. For vi fristes jo let til at give op og ophøre med at vise barmhjertighed i en verden uden barmhjertighed. Og vi fristes til falskhed i en verden, hvor der er så meget løgn og facade. Vi fristes til at grave os ned i frygt og gemme os i stedet for at stifte fred. Går de an at være barmhjertig, åbenhjertig og stifte fred? Får vi noget ud af det? Betaler det sig. Vil vi blive gengældt? Er det ikke forgæves.

Det var også fristelsen, Jesus blev mødt med af Djævelen: Jesus, tag dog livet i dine egne hænder. Lev dog dit eget liv uden al den barmhjertighed. Søg verdens herlighed for dig selv og glem de såkaldt gode gerninger.

Jesus afviste fristelsen og vil hjælpe os til også at afvise fristelsen til at tjene os selv. Derfor siger han: ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed!” Det er ikke forgæves. I en verden uden barm­hjer­tighed, vil du møde barmhjertighed. Virkelig! Fra Gud. Og fra Guds børn! Og når du bekender og vedgår, hvordan det er med dig og åbner dit hjerte i syndsbekendelse, da skal du se Gud! Virkelig. Du ser hans nåde mod dig og andre! Og når du stifter fred, hvor der er ufred, møder du modstand. Ja, Jesus taler om at blive forfulgt for hans navns skyld. Og det kan ende med døden – og gør det for mange! Skal vi da ikke trække os?

Jesus opmuntrer og siger: ”Salige er de, som stifter fred. For de skal kaldes Guds børn.” Vi skal ikke trække os. Vi skal ikke give op. Tvært­imod. Jesus bekræfter, hvordan vi skal være, og hvad vi skal gøre, og at det ikke er forgæves. Gør det! Gør det fordi du er salig! Og gør det, fordi verden behøver Guds barmhjertighed og fællesskab og fred med Gud! Det er meningen med livet. Og når du lever sådan, vil du virkelig også selv møde barmhjertighed, du vil se Gud som han virkelig er, og igen og igen kan du høre Gud kalde dig for sit kære barn.

Så er der kun tilbage at takke og fryde sig. Og det opfordrer Jesus os også til: ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer." Vi må fryde og glæde os midt i trængslen, vi erfarer som kristne. For den løn, der venter os, er nådelønnen hos Gud i herligheden.

Salige hos Jesus! Salige midt i vores liv i hans barmhjertighed. Salige i herligheden, som han har givet os, da han gav os frelsens klæder i dåben og troen. Bare salige. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 03.11.2013. post@vivit.dk