Salig i et velfærdssamfund

Alle Helgens søndag 2. nov. 2003 i Løsning og Århus menighed ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 661 - 227 - 657 - 650 - 430 - 89.

Evangelium: Matthæus 5,1-12

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
"Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer."

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Lykke og held

Det bliver aldrig gammeldags at være lykkelig og heldig. Alle ønsker vi at have fremtiden for os. Men ordet "salig" bruges ikke ofte i den forbindelse. Måske fordi det minder om døden og evigheden. Og vi mennesker tænker som regel ikke mere end 5-10 år frem. For længere ude i fremtiden er det vanskeligt at vide ret meget om sin lykke, selv om man da forbereder med uddannelse og opsparing på forskellige måder.

Ordet "salig" var alligevel i nyheds-overskrifterne i oktober, da paven havde 25 års jubilæum, og da afdøde Moder Theresa blev saligkåret af ham. Salig-kårigen var første skridt frem mod, at hun bliver ophøjet til helgen. Det forventes at ske om nogle år. - Det påstås, at hun allerede har været årsag til ét mirakel efter sin død. Og hvis der finder endnu ét mirakel sted gennem hende, og hvis det godkendes af en pavelig kommision, kan hun udnævnes til helgen af paven. Sådan bliver man udnævnt til helgen af det menneske, der anser sig for Kristi stedfortræder på jord. Nogle synes om det. Og især, når det er en kvinde som Moder Theresa, man kalder for salig. For hvad har hun ikke gjort for børn i Calcuttas slum: hjulpet og ofret sig, taget børn til sit hjerte og givet dem håb og fremtid. Det er stort og godt! - Og da er det nærliggende at mene, at hvis nogen kan blive salig, da må det være hende. Sådan lærer den romersk-katolske kirke om saligheden: den fortjener man ved de gerninger, man gør af Guds nåde. Det er ikke stort og godt, men i strid med evangeliet om frelse ufortjent af nåde.

Men nu er vi ikke ret mange romerske katolikker her i Norden. Og vi bryder os ikke særligt meget om saligkåringer og helgener, selv om vi påskønner og beundrer Moder Theresas indsats. Her i Norden klarer de fleste sig uden at tænke alt for meget på den hellige Gud og på hellige mennesker.

Mirakler og materiel velfærd

Alligevel har vi også i vort land både helgener og afguder. I Rom stimler man sammen på Peters-pladsen. I vort land stimler kirkefremmede sammen for at se, om man kan få lidt mere lykke i dette liv gennem et mirakel eller en helbredelse af en selvudråbt mirakelmager, som står frem i Jesu navn.

Men de fleste danskere søger deres lykke og salighed gennem det materielle. Velfærdssamfundet er nok den egentlige helligdom her i det rige Nordeuropa. Lønnen, pensionen, kæresteriet, seksualiteten, friheden og menneskerettighederne: alt det er det hellige. Hvis nogen vil tage vor frihed til at leve, som vi har lyst til, fra os, da siger vi stop. For her ligger lykken.

Farvel til alt det hellige

Samtidig har man i vores land i vid udtrækning sagt farvel alt det hellige i kristendommen: til helligdag, helligdom, den hellige Skrift og det hellige evangelium. Frafaldet finder sted langt ind i kristne menigheder, både blandt kristne i Indre Mission, Luthersk Mission og i vore egne menigheder i den evangelisk-lutherske frikirke. Man er ikke imod Jesus og gudstjeneste og Guds ord. Men man nøjes med at have troen og menigheden "i baghånden". Man betragter sig som gode kristne, men man lever bare ikke i daglig gudsfrygt for Guds ansigt. Glidende og umærkeligt sniger vantro og hedenskab sig ind i kristne familier og troendes hjerter. Uden at man tænker over det, udskiftes den kristne tro med tanker om det guddommelige, fordi man ikke længere får sin føde fra kristen prædiken og undervisning i menigheden. Det er et tydeligt advarselstegn, hvis du påstår, at du sagtens klarer dig med det, du lærte for 10 eller 20 år siden. Og i stedet for at vokse i tro og visdom gennem evangeliet bruger man sine kræfter på at gå på opdagelse og supplere lykken med kærester, velfærd, overarbejde og underholdning. Ordet om Jesus forfalder i ens eget liv. Tilbedelse, altergang og kærlighed til ens trossøskende tager af og slukkes langsomt men sikkert.

I kirke på alle helgen søndag

Da er det godt og nødvendigt at være i kirke på alle helgen søndag. Evangeliet fortæller først, at Jesus gik op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem. Han lærer os, hvem der er salige, og hvordan man bliver salig. For vi ved det ikke af os selv. Sådan vidner også de troende i Gamle Testamente om, at de måtte ind i helligdommen, hvis de skulle hjælpes. Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land. Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed, for din troskab er bedre end livet Sl 63,2-4. "Din troskab er bedre end livet." I verden gælder det modsatte: Hellere være utro og leve livet, end at være tro og miste det. Hos Jesus lærer vi, at det er saligt og lykkeligt at kende Gud og at leve i hans trofasthed.

Hvem er salige?

Her på bjerget - i helligdommen - i gudstjenesten i dag - kalder Jesus mennesker for salige. Ikke alle mennesker. Langt fra! Ikke den tids skriftkloge ved helligdommen. Ikke alle dem, der havde og har orden på, hvordan man skal leve som et anstændigt menneske. Ikke alle. Men nogle:

Salige er de fattige i ånden, de sørgende, de sagtmodige, de hungrende. Og salige er de barmhjertige, de rene af hjertet, fredsstiftere, og de Kristus-forfulgte. Og han nævner særligt sine disciple, som lytter til ham: Salige er I, når I på grund af mig kommer ud for hån, foragt og forfølgelse. Jesus beskriver de salige og lykkelige mennesker med enkle ord. Vi hører, hvordan de har det, og også noget om, hvad de gør, og hvordan de reagerer her i livet. På alle helgen søndag har vi brug for at tænke på kristne, som gik forud for os, og kristne, som vi lever sammen med her og nu.

Læg mærke til, hvordan jeres troende mormor og morfar, farmor og farfar nåede til livets ende som kristne. Det var ikke ved at have Jesus i baghånden, ikke med lidt andagt nu og da. Nej, de byggede menigheden og blev selv levende søjler. De bar os med deres bønner. De bar præsten og byggede kirken. De var afhængige af Den hellige Skrift og af at gå i kirke søndag efter søndag. De bevidnede, at troskab er bedre end livet. Himmeriget var deres. For de levede med Herren Jesus i al svaghed og nød. Og døde i denne salige tro.

Ældre kristne og lidende kristne iblandt os siger det også til os i dag. Kristne, som kender tilgivelsen særlig godt, fordi de har modtaget tilgivelse og nåde i rigt mål, kan fortælle om Guds trofasthed på en særlig måde. Og vi underes over deres glæde. På samme måde opmuntres børn og voksne, når unge troende kristne arbejder og ofrer i tro på Jesus. Det er et stærkt vidnesbyrd, når en ung discipel siger nej til at leve uden Jesus, også selv om det kan koste meget menneskeligt talt. Nogle rejser ud som volontører og lider afsavn. Andre påtager sig en (i gåseøjne) "uanselig" tjeneste i menigheden eller i familien, fordi de kender Guds troskab. Sådan møder vi barmhjertighed og fred, som andre kristne har fået af Gud. Og vi mærker, at det koster at være kristen.

Hvorfor er de salige?

"... for himmeriget er deres. ... for de skal trøstes. ... for de skal arve jorden. ... for de skal mættes. ... for de skal møde barmhjertighed. ... for de skal se Gud. ... for de skal kaldes Guds børn. ... for Himmereget er deres." Sprogligt set er det passivformer. De salige er passive og modtager alt fra Gud. Gud er grundledet hele vejen. Han er årsagen og kilden til al salighed og al sand lykke både her i livet og efter døden. (Sådan fortælles det også i søndagens læsning fra Åbenbaringen 7,10: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.)

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres! Hvorfor er de fattige i ånden salige? Ikke på grund af deres fattigdom, men midt i fattigdommen er de salige, fordi Himmeriget er deres. Og vi ved, hvad det betød dengang: Himmeriget var nær overalt, hvor Jesus kom og var. Når han sagde: "Lad de små børn komme til mig, for Guds rige hører sådanne til!", da var de i Guds rige, da Jesus tog dem i favn og velsignede dem. At være salig vil altså sige, at Jesus kommer til dig og tager dig ind i sin kærlighed og sørger for dit liv.

Her giver Jesus os på ny glæde og motivation til at være det sted, hvor Himmeriget bliver givet til os: i menigheden gennem prædiken og altergang, og i den kristne familie gennem andagt, bøn og salmesang. Hvilken gave! Hvilken rigdom!

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes! Det er ikke disse menneskers egne følelser, som gør salig. For de sørger jo! Men det er trøsten, der gør salig. "For de skal trøstes." Men hvorfor er det kun dem, der sørger, som er salige? Fordi det er dem, der tager imod trøsten! Hvis du aldrig er ked af det og ikke ved om, at netop du har brug for tilgivelse og frelse, da kender du jo heller ikke trøsten fra Gud. Da er din trøst noget helt andet: nemlig alt det, du giver dig selv i form af velfærd, forbrugsgoder og oplevelser, som du synes, at du har fortjent. Og livet bliver efterhånden meningsløst, og skylden vokser og vokser. - Men nu er du skyldig, og når du mærker sorgen, da er du salig, fordi du får trøsten. Guds trøst.

Her leder Jesus os derhen, hvor trøsten findes og gør dette sted til et helligt sted for os: trøst ved Ordet, trøst og hjælp ved prædikenen i kirken; opmuntring i morgenandagten i dit hus.

Hvad betyder de salige for hinanden og for andre?

Derefter viser Jesus os, hvordan disse salige mennesker påvirkes og præges i retning af sagtmodighed, barmhjertighed, ærlighed og fred. Og han siger, at de er salige. Men igen: årsagen til, at de er salige, er ikke, hvordan de er mod andre, men hvordan Gud er mod dem. ... for de skal arve jorden. ... for de skal møde barmhjertighed. ... for de skal se Gud. ... for de skal kaldes Guds børn. ... for Himmeriget er deres. Sagtmodighed, barmhjertighed, ærlighed og udholdenhed er gaver, som Gud giver os gennem troen på Jesus. Sagtmodigheden kender vi særligt fra ældre kristne, som gennem et langt liv har lært, hvor stor Guds nåde er. Sagtmodighed og taknemmelighed hører sammen. Og barmhjertighed i menigheden stammer jo netop fra den barmhjertighed, Gud viser os i Jesus Kristus. Og "de rene af hjertet" er netop dem, som har indset, at det ikke går an at skjule noget for Herren, og at Herren i sin godhed tilgiver os, når vi bekender det for ham. De er salige, salige, fordi Gud giver dem barmhjertighed, fred og evigt liv.

Her fører Jesus os sammen med hinanden i et kristent fællesskab, hvor vi må give videre til hinanden, hvad han har givet til os. Trøste hinanden, være sagtmodige og vise barmhjertighed, stifte fred og være åbne og ærlige.

Hvad vi kommer ud for i verden

Og til sidst taler han om, hvad de salige kan komme ud for i verden: Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Han sender os ud med saligheden i verden, for at vi kan modsige den falske salighed, ligesom Jesus nu har modsagt og befriet os fra den falske lykke, som vi kender fra vore egne hjerter og fra verden. Han sender os ud i verden for at vidne om den eneste virkelige salighed. Lad os fortælle og vise, hvor godt det er at holde hviledagen hellig, og hvor afgørende de helliges fællesskab er for os. Og lad os bevidne, at det hellige evangelium kan trøste og oprejse og give håb.

Da er det, at mennesker kan vende sig imod den kristne og sige: "Hvad har du, som vi ikke har?" Og du svarer: "Jeg har Jesus - min korsfæstede og opstandne frelser. Jeg har ham i evangeliet. Jeg har ham i tilgivelsen. Og jeg har evigt liv." "Så du tror, at du er bedre end andre!" - "Nej, der er kun én, som er bedre: Jesus Kristus. Frelseren. Og al min salighed har jeg i ham og kun i ham." Det vil de foragte dig og andre kristne for. Men husk: I er salige. For himmeriget er jeres! Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk november 2003. Rettet marts 2004