Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

Ført af Gud … og engle tjener dig!


hør prædiken
 

1. søndag i fasten 10.3.2019 i København og Aarhus. LGJ Salmer: 700; Sl 40; Alene Kristus er mit håb; 40; 576.

Matthæus 4,1-11
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' " Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten." Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: 'Du må ikke udæske Herren din Gud.' " Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' " Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

I dag indbyder evangeliet os til at tage ud i ørkenen, hvor vi er alene og må overveje livet – tænke efter. Øjeblikke, hvor du mærker, at du ikke lever af brød alene. Du er ikke kun ben og kød, men du har også en sjæl, et jeg, du er en person med behov for samtale, samvær, fællesskab ud over mad. Vi mærker, at det ikke gælder om at eje en masse ting, have en god følelse i kroppen og leve i nuet.

I vort velfærdssamfund er måltidet jo blevet næsten en selvfølge, men fællesskabet hungrer vi efter. Og dog så er vi nogle gange alligevel selv årsag til ensomhed og at fællesskabet med andre hindres og ødelægges. Når det sker, har vi det ikke godt. Det er ikke nogen rar følelse. Her mærker du sulten og længslen på grund af at nogen svigtede. Svigt skaber ørken

Gælder det da om at komme videre, glemme det, lægge det væk, købe noget nyt og kaste dig ud i en ny oplevelse? Nej! For vi lever ikke af brød alene! Vi behøver også fællesskab, mening, håb og kærlighed. Når vi har svigtet og er skyldige, består hjælpen ikke i at tage på restaurant. Hvis der er strid og svigt i familien, er lægemidlet heller ikke en ny bil, en ny garderobe eller en ny mobiltelefon. Og når andre har svigtet, skal de heller ikke kasseres, sådan at vi vender ryggen til dem. Nej, da behøver vor næste tilgivelse og fællesskab. For mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund. Nu skal der lyttes, lyttes til det det svigt, som gør ondt. Det er nødvendigt at være i ørkenen en tid, og at du ikke flygter ud i nye svigt.

Da er det så godt, hvis vi blive opsøgt. Både så vi kan få talt om vores svigt der, hvor vi tilsidesatte og svigtede dem, vi burde holde af og holde om. Men vi gjorde det ikke.

1.

Her kommer Evangeliet til os og fortælle, at det er Jesus, som kommer ud til os i ørkenen: ”Jesus blev ført af Ånden ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.” Det var formålet. Dér, hvor du svigtede og faldt for fristelsen og valgte tingene frem for menneskene og kærligheden, dér blev Jesus ført hen af Ånden. I Hebræerbrevet står det sådan: 16 Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. 17 Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. 18 For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. (Heb. 2:16-18)

Jesus kom derud for at blive fristet og mærke, hvordan det er at leve på grænsen til døden. Han blev fristet til at vælge den nemme løsning, forvandle sten til brød og fylde sin mave, i stedet for at blive der, hvor hans far havde sagt, at han skulle være: i vores ørken.

Jesus kommer og taler til dig gennem en kristen, som kender dig. Det er ”ordet fra Guds mund”, når en kristen siger til dig, hvad Gud siger i Bibelen. Og da siger du ikke: ”Det vil jeg ikke høre på.” Du siger ikke længere, at du ikke kan svigte og ødelægge det for andre. Du holder heller ikke fast ved, at du er din egen Herre, som nok skal finde ud af nyde livet på din egen måde. På grund af JESUS tager du imod. For i det tomme og håbløse blik hos et medmenneske ser du en ørken og ensomhed og en skade, andre du har påført ham/hende. Og du er også selv ramt. Sådan mærker vi, at det er sandt: Af jord er du kommet, til jord skal du blive. Og vi kan få den tanke, at det nok var bedst for denne verden, hvis jeg blev til støv her og nu.

Men NEJ. Nu bliver det godt, fordi Jesus er i din ørken. Han er hos dig, fordi du hører ordet fra Guds mund. Han er hos dig i en søster og bror, som lytter, trøster, tilgiver. I deler Ordet fra Guds mund. Og din ven siger til dig: Men af jord skal du igen opstå! Og da er det ikke længere ørken, men der er håb. Jesus er opstået. Derfor skal du også opstå!

2.

Nu fortæller evangeliet, at Fristeren tager Jesus med op på templets tinde i Jerusalem. Her bliver han opfordret til at udfordre sin Far. ”Hvis du er Guds søn, så lad da Gud vise dig det! Og gør det et sted, hvor der er mange mennesker, så du kan imponere dem! Spring ud i det. Og hvis han ikke hjælper dig … så ved du, at du kun har dig selv at stole på. For hjælper han dig ikke, er du nok ikke Guds søn, og Gud er ikke til. Du er din egen Herre!” Argumentationen virker uimodståelig. For kunne du ikke også tænke dig et tegn på, at Gud er til og hjælper dig? Afprøv ham dog! Har han ikke selv sagt, at han vil bære dig på hænder?”

Verset, som Djævelen citerer fra Bibelen, bliver misbrugt på det groveste. Det er ikke et løfte, som gælder på dine selvvalgte veje og afveje. Salmisten siger: ”på alle dine veje” (Sl 91,11-12), dvs. alle de veje, du bliver vist af Gud: Vejen i det kald og arbejde, i din familie og det samfund, hvor du skal tjene Gud, og hvor han vil velsigne dig. Der vil han sørge for dig. I Jesus’ tilfælde foreslog fristeren, at Jesus skulle gå en selvvalgt vej: Ikke blive i ørkenen, indtil Faderen viste ham, hvad han ville med ham bagefter, men springe ud fra Templets tinde og skabe et mirakel. Men Jesus var ikke kommet for at imponere os som en stor Mirakel-Messias, men for at lindre og hjælpe, og for at give mennesker troen på Guds frelse. Guds vej med Jesus var, at han skulle bære sit kors ud af byen og ofres. Jesus kæmpede hårdt med sin far i bønnen om den vej. Og da han blev klar over, at han skulle bære folkets synd og skam, og ellers ingen mulighed var for menneskers frelse, da gik han den vej. Og her var englene på arbejde for at hjælpe ham. ”Engle kom og tjente ham”, læser vi. Det må vi holde os til i vores liv. Gå de veje, Gud viser dig. Se, at Kristus ikke udfordrede sin Far, men var lydig og brugte sit liv på os mennesker. Stole trygt på, at Gud ved, hvad der er godt for os, også når vi får en tung opgave.

3.

Til sidst tog Djævelen Jesus med til et meget højt bjerg og viste ham al herlighed. Og han tilbød ham alt det. Her afslører Djævelen, at han ikke er andet end en ussel hæler. Han lover stjålne varer billigt bort, blot vi vil deltage i hans dårlige forretning, som handler om egoisme, selviskhed, og at leve uden Gud og gå på vore egne afveje. Den onde åndsmagt her i verden ejer intet og har ikke købt og betalt for noget som helst. Denne verdens fyrste vil kun død og ødelæggelse. Og det giver han os, når han frister os ud i selvvalgt velfærd, hvor vi tilbeder Mammon, Mennesket, og frem for alt Os Selv.

Her er det godt at synge afslutningen på Fadervor: ”For dit er riget, magten og æren i evighed!” Magen tilhører Gud alene. Og han har sagt til os: Tjen mig og mig alene! Og elsk din næste som dig selv! Brug dit liv på det. Her er både lykke og fremtid. Lev i denne verdens ørken med dette mål og vid, at du, som et døbt menneske, tilhører Jesus. Brug hans ord og sakramenter.

Og se, engle kom og tjente ham! Og se, Guds engel er med dig og tjener dig. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk