Prædiken på bods- og bededagen (I) i Løsning menighed ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 550 - 258 - 442 | 446 - 55Matthæusevangeliet 3,1-11
I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: "Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.
Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
Evangeliet møder os på Store Bededag med et "Omvend jer!" Vi kender opfordringen fra vores hverdag. Hvis vi f.eks. er på udflugt og leder efter stranden, men ikke ved, om vi er på rette vej, da bliver vi glade, når vi kan spørge en stedkendt. Og hvis han fortæller, at vi er på gal vej, men at stranden er tæt på, da takker vi og vender om. - Der er også situationer, hvor vi ikke har lyst til at få at vide, at vi skal vende om. F.eks. ved slutningen af en uddannelse, hvor vi står overfor at måtte erkende, at vi ikke klarer eksamenen og aldrig får job indenfor det fag. Eller hvis du sent hen i livet må erkende, at den måde, du har været på overfor dine nærmeste, har ført i ulykke. Da vil vi helst ikke snakke om det. For vi kan jo ikke gøre det om.
Ordet "omvendelse" betyder oprindelig: at se noget bagefter og at få et nyt syn på sit liv. I kristen sammenhæng er omvendelsen altid begrundet i Guds tilgivelse. Derfor er der håb, selv om det ellers ser håbløst ud. Omvendelse er hjertets forandring, nemlig når hjertet vender sig fra synd og skyld til at blive renset og tilgivet ved Guds nåde. Omvendelse er tilbageblik på dit liv, så du må erkende: "Jeg handlede forkert, og jeg er forkert." Og netop dér møder du din Herre Jesus Kristus. Og han siger til dig: "Jeg tilgiver dig. Og jeg kender vejen frem! Kom og følg mig!" Så lad os da først gå ind i det vanskelige tilbageblik.
Tilbageblik
For der er noget i vore liv, som burde gøres om, men som ikke kan gøres om. Jo ældre vi bliver, desto mere åbenlyst kan det blive for os. Alligevel følger omvendelsen ikke af sig selv med alderen. For jo tydeligere det bliver, at vi har handlet forkert, desto vanskeligere kan det også blive at indse og erkende det. Det ligger os nærmere at komme med undskyldninger og forklaringer end at indrømme og sige "undskyld".
Ude ved Jordan gav Johannes Døber mennesker et yderst personligt tilbageblik. Mennesker vendte om og gik i sig selv. Det vakte interesse hos de religiøse skriftkloge og farisæere. Men de kunne ikke se, at de selv behøvede omvendelse. Til dem siger Johannes:"Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader." Farisæere og skriftkloge mente, at deres liv var nogenlunde i orden. Men Guds profet sagde: "Omvend jer!"
På samme måde med os: Din bibellæsning og kirkegang er ikke de fromme gerninger, som gør, at du nok klarer det og bliver frelst. Vi har brug for at møde et overbevisende kald til omvendelse. Jesus Kristus møder os gennem evangeliet på vore forkerte veje og udfordrer os: Hvor går du hen? Hvor fører dit liv hen?
Eksemplet med David er godt at tænke på: Natan var kommet til David og havde fortalt ham denne lille historie: Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. - En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet" (2 Sam 12,1-4). Gennem denne fortælling genkendte David sig selv og indså, at han var manden. Nu så han tilbage på det, som skete året forinden: Hans hor med Batseba, og hans mord på hendes mand, Urias. Og han vendte sig til Herren og sagde: "Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer. I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig" (Sl 51,6-7).
Det, som du har gjort mod dine nærmeste og mod andre, er gjort mod Herren. Du står overfor Gud og kan umuligt "flygte fra den kommende vrede!" Sådan bliver fremtiden umulig og håbløs. Alligevel får du håb. For Gud er der. Jesus Kristus er der. Han vender livet om. Han vender os om og giver os håb og fremtid.
Tilgivelse
Det er det andet på bods- og bededagen: Du får håb. Der findes en vej. Men du må omvendes, for at se den. Omvendelsen er en gave fra Gud til os. Johannes Døber siger: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" Det er den anden del af omvendelsen. Du er nu stødt ind i Jesus med dit liv. Din frelser er her. Himmeriget er kommet nær. - Når Jesus kommer os nær, giver han os vished og glæde til at tro og håbe. Jesus døde på korset for vore synder. Han står her. Jesus opstod af graven. Han er her. Jesus er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Han griber om os med sin tilgivelse. Han gør det gennem evangeliet og sakramenterne. Gennem disse midler taler han til os og arbejder med os.
Dåbens sakramente: På Johannes Døbers tid greb Gud fat om mennesker ved Johannes' dåb. Mennesker af alle slags kom og blev døbt. Omvendelse og tro blev givet til mennesker på tværs af uddannelse, alder og social status. De bekendte deres synder og blev døbt til syndernes forladelse. De kunne gå hjem fra Jordan-floden med vished om, at Gud havde renset dem og tilgivet dem alle deres synder i vandbadet. - Sådan griber Gud også fat om os. Han mødte os i dåben. Dér blev vi forenet med Jesus og blev renset fra al synd. Han lovede at være med os alle dage. Når du tænker på, hvad Gud har gjort for dig og lovet dig, kan du uden frygt bekende din synd og følge Jesu vejledning i dit liv. Der er en vej for dig, også selv om du tænker, at du har gjort dit liv og din fremtid umulig.
Nadverens sakramente og skriftemålet: I Davids situation greb Gud ind gennem sin profet Natan. Natan tilgav David i Guds navn og på Guds vegne. Og David tog tilgivelsen til sig. Vi mærker det i Salme 51. - Sådan må vi også tage tilgivelsen til os, når Gud træder os nær i skriftemålet og ved nadverbordet. For han har virkelig givet sin menighed magt til at tilgive synden på jorden, så den også dermed bliver tilgivet hos Gud i himmelen. Og i nadveren er Jesus Kristus virkeligt og sandt tilstede med sit legeme og blod. Uanset hvordan vores fortid er, så træder han os nær, så vi ikke skal frygte for fremtiden.
Sådan bliver omvendelsen fuld af håb og fremtid. Nu er vi ikke længere på vej bort fra livet. Vi er tværtimod hos Jesus Kristus, som siger: "Følg mig!" Sådan ender omvendelsen hos Jesus Kristus. Amen.