Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Tid til dåb! Bededagen, LGJ 17.5.2019 i København og Aarhus. Salmer: 550 – Rom 14,7-8 - 258 - 442 | 446 - 55. Matthæus 3,1-10 Teksten læses i løbet af prædikenen. I. I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken. "I de dage", hvilke dage? Har det mon noget at gøre med vore dage? Min dag? Din hverdag, og denne fredags bededag? Det var "i de dage", dvs. på den tid og i sammenhæng med det, som blev fortalt forud i Matthæusevangeliet kapitel 1-2, nemlig at Guds Søn var blevet menneske. Gud havde opfyldt, hvad han havde lovet og var nu hos sit folk og med sit folk (Matt 1,23). Derfor er "de dage" også vore dage. Gud er kommet for at være med os. Vi har det i vores årstal: Årstallet fortæller, hvor mange år vi lever efter Kristi fødsel. Kristus blev født. Gud blev menneske! Vore dage er regnet efter Kristi fødsel. Det forvandler hele vores virkelighed og gør den til en anden, ligesom når en familie får et barn. Barnets fødsel ændrer familiens liv. Og her er barnet Guds søn. Det var "i de dage". I verset forud skriver evangelisten: ”… for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at …” Det, vi hører i evangeliet i dag, var en opfyldelse af Guds løfter. Når vi hører Evangeliet, udfoldes Guds nærvær hos os, så han også er med os. Derfor kan vi leve i troens tryghed! Gud lod sin Søn føde for at frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Og her i dåben ved Jordan blev frelsen bragt til den enkelte. "I de dage", hvor der er ørken hos mennesker, hvor mennesker mærker smerte og ensom­hed og lidelse og tørst og skyld og håbløshed, i de dage, hvor vi længes efter frelse og håb, netop i de dage sender Gud sit ord til os. Dengang gennem Johannes Døber. I dag gennem dem, som han har valgt og kaldet til at forkynde evangeliet hos os. II. "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" Det første vi hører om Johannes er handler ikke om hans person, men om hans forkyndelse. Budskabet er hoved­sagen. Han har det fra Gud og bekendtgør det. Kristen prædiken er en bekendtgørelse af, hvad Gud har til os gennem profeterne og apostlene. Derfor kommer en prædikants person altid i anden række og er dybest set uinteressant. ”For Himlens rige er kommet nær.” Gud er ved sin Søn Jesus trådt ind i verden (Matthæus kapitel 1-2). Derfor er dagen i dag er en af de dage, hvor han regerer her. Derfor: ”Omvend jer!" Se din Konge! Se Jesus! Se barnet i krybben! Se Gud er med jer! Det er en glædelig indbydelse. På mange måder går det jo godt for os i Danmark. Men alligevel kender vi til utryghed og frygt midt i livet. Dine tanker er præget af, at du lever i en verden med smerter og lidelser og skyld. Eller vi kun kalde det "ørken". Og det præger vores hverdag, så vi tænker, at vi er overladt til os selv. Du er på egen hånd. Du skal klare dig selv. Du er din egen lille herre. Og det kan fylde os med bekymringer. For ingen af os kan skabe liv i dødens ørken. Det er her, Johannes Døber prædiker og giver håb. Han indbyder os og siger: "Vend dig til Gud, som er kommet som menneske." Dette budskab kommer nu ind i dine tanker. Det ændrer dit sind. Du tænker nu modsat og anderledes. For Jesus Kristus er i ørkenen med liv til dig. Det var, hvad Johannes og alle andre erfarede. Jesus tog sig af de syge, og han tog sig af skylden, som hvilede på de skyldige. Han sørgede for brød til de sultne, han gengældte ikke ondt med ondt. Han knuste døden. Og det gælder nu. Himmeriget er kommet nær. Tro på ham. Jesus er den samme i dag. Han er her! Budskabet er det samme! Vend om til ham. III. Nu får vi så at vide, hvem det er, der taler sådan: Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da Johannes Døber trådte frem i ørkenen, var det, fordi Gud opfyldte sit løfte. Han havde lovet det ved profeten Esajas (kapitel 40). Denne langhårede profet var en mand, som ikke var noget at skrive hjem om, hvad angik hans person. Han levede et simpelt liv i en ørken. Men budskabet var stort og stærkt og afgørende. Det drev ham, og det reddede dem, som lyttede. Det var Guds ord om Messias, Frelseren. Sådan også når evangeliet virkelig bliver forkyndt for os. Da er det ikke noget, en præst eller prædikant svinger sig op til. Når de prædiker profeters, apostles og evangelisters ord, er det Gud, som taler. Gud vil, at hans røst lyder over hele jorden til alle mennesker. For der er ørken overalt. Døden hersker overalt. Der er lidelse og skyld alle steder. Alle mennesker har brug for håb og tilgivelse og evigt liv. Uden Jesus Kristus får de det ikke. Og uden de hører evangeliet om Jesus, bliver det aldrig deres ved troen. De, som forkynder Guds ord, er ikke de velstående og veltalende. Det er dem, Gud har forberedt til at prædike. Johannes var forberedt gennem det, han lærte af sin far Zakarias i barndommen, og som senere bundfældede sig hos ham, da han levede i Judæas ørken, indtil Gud kaldte ham frem. Sådan også med præster, som står i Guds tjeneste. Gud forbereder dem gennem barndom og ungdom og gennem et studium, hvor de er stille for Gud og oplæres. Og de må også lære at stille sig tilfreds med det, som er småt og ringe. Og så træder de frem og prædiker, når Gud kalder dem gennem en kristens menigheds kald. IV. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Det var resultatet. Det folk, som vandrede i mørke og ikke så noget håb, kom i bevægelse. De drog ud til Johannes ved Jordanfloden på kanten af ørkenen. For det første hørte de hans forkyndelse. En forkyndelse, som vi hører i profeten Esajas' bog: At der er håb for det folk, som lever i mørke, at der nu er vej tilbage fra fangenskab, at Messias kommer snart. Frelseren kommer snart. - Det har vi også hørt. Vi ved, at han blev undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria. Vi ved også, at han blev pint under Pontius Pilatus, og at han blev korsfæstet, døde og blev begravet. Vi ved også, at han knuste Djævelen og døden ved at dø for os og opstå fra graven påskemorgen, og at han opstod på den 3. dag. Og derefter det andet: De blev døbt af ham i Jordanfloden. Jesus blev også døbt. Og han gav dåben videre til sine apostle og sagde, at de skulle døbe og oplære. Derfor blev vi også døbt. I dåben overføres alt det, Jesus er og har gjort, til os. Det sker med os og for os og bliver vores. Gud frelste os, da han gav os Jesus. Og Gud frelste os, da han døbte os og overgav Jesus til os. Og det skete ”idet de bekendte deres synder!” De var klar over, at de havde brug for renselsen i dåben, dvs brug for tilgivelse. Johannes døbte mennesker, som erkendte og bekendte deres synder. Men dåben gav den håb. Også vi har fået håb, fordi vi er døbt og dermed tilhører Gud. V. Johannes så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham. Farisæere var et navn på en gruppe af jøder, som tog Guds bud alvorligt. Vi kender farisæeren fra Jesu ord om tolderen og farisæeren i templet: Farisæeren takker Gud, fordi han er anderledes end de fleste: han faster og beder og giver tiende. Han snyder ikke. Han havde ikke brug for at bekende sin synd, for han havde forbedret sig og var OK i egne øjne. Han takkede Gud for det. Farisæere var lægfolk, jævne mennesker, og levede målrettet efter Guds bud. Saddukæerne var en anden gruppe, som stammede fra præsteslægten i Jerusalem. Præsten Zadok var deres stamfar. "Zadok" betyder på hebraisk "retfærdig". De anså sig for retfærdige, og de troede ikke på et liv efter døden. Jøder fra disse to grupper kom og ønskede dåb. De ville ikke stå uden for denne folkebevægelse. De behøvede ikke hjælp, men ville bare gerne være med – kulturelt. Til dem sagde Johannes Døber: "Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som er omven­delsen værdig, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." Heraf ved vi, at man ikke kan blive døbt, hvis man hører til renhedspartiet eller mener om sig selv, at man hører til en fornem slægt, og at der ikke er noget evigt liv. Dåben er ikke for de rene og retfærdige. Den er ikke for dem, som er kommet langt i lovens skole eller som tilhører en kristen slægt af præster. Johannes advarede dem strengt og indbød dem til at vende om til Gud og bære frugt, som svarede til omvendelsen. Hvem er dåben da for? Dåben er for dem, som lever i en ørken og mærker skyld og død midt i livet. Dåben redder og frelser og forener med Jesus Kristus. Dåben er vand til os i vores ørken. Den vander og giver liv, så vi kan dyrke en lille have med håb. Dåben giver os det nye liv, hvor vi kan leve med Jesus Kristus i et fællesskab med andre, som tror på ham. Vi kan leve for hinanden og andre i det land, der er blevet vort land. Vi kan tjene andre. Og selv om vi skal dø en dag, er vi nu på vej til himlens land. Vi lever i dagene efter Kristi fødsel. Det er en god tid at leve i – og at være døbt i. Amen. Den Evangelisk-Lutherske Frikirke. post@vivit.dk