Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Mission i en verden med falske rygter Skriftlæsninger: Esajas 49,1-6; Efeserbrevet 1,3-14 Salmer. 312, Tillæg nr. 3 (Sl 67), 5v1-4, Tillæg nr. 5 (SOS 306) // Tillæg nr. 4 (Kirkevers 20), 430, 11 Evangelium: Matthæus 28,16-20 1. Frygt og Tilbedelse Matthæus fortæller om de elleve apostles møde med Jesus på et bjerg i Galilæa: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Tilbedelse og usikre tanker. Hvor kom de fra? Fra den frygt, vi alle bærer på. Matthæus fortæller, at kvinderne ved den tomme grav havde både frygt og glæde. Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et «God morgen!» Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. (v8-9). … Da sagde Jesus til dem: «Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.» (v10). Vi møder også samme dobbelthed, da Jesus kom vandrende på søen hen til disciplene, som sejlede i den kraftige modvind. De skreg af frygt, da de så ham. Men da Peter hørte, at det var Jesus, bad han om lov at gå på søen hen til Jesus. Og han fik lov. Men da han så det oprørte hav, sank han og råbte: ”Herre, frels mig!”. Og straks – uden tøven – greb Jesus ham. Og Jesus spurgte ham "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" Peter frygtede, fordi han så på den stærke storm og havet, i stedet for at se på Jesus. Sådan har vi det også i den kristne menighed. Vi tilbeder. Men vi kender også til at frygte og synke. Men Jesus rækker hånden ud og griber fat om os. Hvorfor fik de det sådan på bjerget, hvor de møte Jesus? Det ser vi af sammenhængen. 2. Dobbelt baggrund for at gå til Galilæa De 11. gik til et bjerg i Galilæa, hvor Jesus ville møde dem, fordi han havde sagt, at de skulle. Han var jo opstået fra døden. Og Markus og Lukas og Johannes fortæller, at Jesus var også kommet til de 11 om aftenen og havde været sammen med dem ikke bare én gang, men mange gange. De havde se hans hænder og side og var blevet glade. Jesus havde sagt: ”Fred være med jer! Han havde givet dem Helligånden allerede påskedag og sagt, at han ville sende dem til verden med den fred, han gav dem. (Joh 20,19-23). Det var baggrunden for, at de gik til Galilæa. Men Matthæus fortæller os desuden om en truende skygge, som voksede frem efter påskemorgen. Mens de (kvinderne) var på vej (væk fra graven), kom nogle af vagterne ind til byen og fortalte ypperstepræsterne alt, hvad der var sket. De samledes med de ældste og besluttede at give soldaterne en større sum penge, og de sagde: «I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor.» De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.(v11-15). Pengenes magt var med til at udbrede løgnen. En grim skygge bredte sig. Og den kunne også gøre disciplene bange og tvivlsomme. Der er også i dag en magt i verden, som kæmper imod troen på opstandelsen og livet. Det kan være svært at være kristen og fortælle om evangeliet. Det modsiges endog af dem, som har en præsteuddannelse. Og de får ligefrem penge for at udbrede falske rygter om Skriften og Jesus. Profeten Esajas fortalte i læsningen fra profeterne, at der også var modløshed i Guds folk på hans tid: Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Men han vidste også, at Herren hjælper: Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. (Es 49). 3. Rygter, der angriber Evangeliet Vi møder de falske rygter om Jesu død og opstandelse. De udbredes endog med statslig støtte, ligesom det jødiske råd dengang betalte en stor sum penge, for at falske rygter om Jesus kunne komme i omløb. ET falsk rygte – vi kan også kalde det for en falsk lære – er, at kristendommen går ud på, at Gud kærlighed sætter os fri til at leve, som vi har lyst, bare vi ikke skader andre. Rygtet siger, at ingen skal stå til ansvar overfor Gud. Gud straffer ingen. Sådan er Gud ikke. Og døden er en naturlig ting. Og de samme teologer og præster giver også statskirkens støtte og velsignelse til det, bibelen siger nej til. Men den sande kristendom har Jesu kors i centrum. Korset fortæller, at synd er synd. Kristus døde jo for vore synder. Men ikke for at vi skal håne andre. Nej, for at vi kan erkende, at vi selv er syndere. Jesus Kristus blev såret for vore overtrædelser. Han led døde i alles sted. Evangeliet sætter os fri fra dommen og kalder os til at leve efter Guds gode vilje i de ti bud og ikke efte vore egne lyster. Falske rygter udbredes også om dåben, som Jesus gav os som missions-middel på bjerget. Det falske rygte går ud på, at dåben ikke er andet end et ritual, som kirken og præster udfører, og at det hverken skader eller gavner at blive døbt. Rygtet siger, at dåben er blot et menneskeligt tegn, som fortæller, at den døbte har tilsluttet sig kristendommen, og at dåben ikke frelser nogen. Men Jesus står hos os og siger, at den kristne dåb er dåb i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt 28). Ikke dåb i barnets fornavn eller forældrenes efternavn eller i den den voksnes eget navn (ved voksendåb). Det er dåb i Jesu navn, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Gud tager ejerskab over os i dåben og gør os til sine. Jesus siger ligefrem, at vi fødes på ny ved vand og ånd (Joh 3). Dåben er genfødslens bad (Titus 3). Dåben iklæder os Jesus Kristus (Gal 3). I dåben blev vi begravet med Kristus for at leve det nye liv med ham (Rom 6). Dåben frelser (1 Pet 3). Der er også falske rygter i omløb om Den hellige Skrift, Bibelen. De blive udbredt i den præsteuddannelse, som Staten støtter og betaler. Ogs¨i folkeskoler, i mange lærebøger, podcaster og folkeoplysning. Rygtet siger, at Bibelen ikke er Guds åbenbaring, men fortæller, hvad mennesker har tænkt om Gud. Men Jesus står stadig hos os og siger: Alt, hvad jeg gjorde for jer, gjorde jeg, fordi min Fader havde lovet jer at jeg ville gøre det. Jeg opfyldte profeternes ord. Læs og lyt. Og I vil erfare, at Skriften er sand.
4. Jesu magt og mission På baggrund af Jesu offer for vore synder og hans sejr over dødens magt sagde han sagde til de 11: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” Og han siger det samme til os. Men hvorfor siger han: ”er givet”? Havde han ikke al magt fra evighed af? Jo. Jesus er Guds søn, i hvem alt er skabt og til hvem alt er skabt. Men han gav afkald. Han blev født af jomfru Maria. Han blev et spædbarn. Han havde ingen magt og kraft og måtte beskyttes af Josef. De flygtede til Egypten. Som voksen fandt hjælp i Skriftens ord, da fristeren mødte ham i Ørkenen. Han var fattig og ringe. Og dog kunne han forvandle vand til vin og bestemme over naturen. Han kaldte enkens søn i Nain tilbage fra døden. Selv døde han i magtesløshed, da han blev ramt af vores dom på korset. Han var lydig og ofrede sig selv i vort sted – af kærlighed. Sådan fik han givet al magten igen. Og det var frelsens magt til at tilgive os og redde os og alle andre mennesker fra død og dom. Det fylder os med håb og tro. Og den magt er baggrunden for al mission. Og de midler, vi skal bruge, er Dåben og Apostlenes lære. Jesus siger ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer!” ”Derfor” betyder: Fordi Jesus har fået al magt i himlen og på jorden, derfor skal I gøre alle folkeslag til Jesu disciple, idet vi bruger dåb og oplæring. Det er frelsens midler. Mange af os har eller havde forældre, som bar os til Jesus i dåben, så vi blev genfødt og blev Guds Børn. Og de lærte os, hvad de havde om Gud i Bibelen. De lærte os at holde alt det, Jesus havde befalet apostlene at holde. Vi har det samme kald. Og vi giver det videre til dem, som kommer efter os. Derfor samles vi hver søndag om Evangeliet de to sakramenter, som er vor redning. Og vi beder Gud om at give sin kirke trofaste evangelister, hyrder og lærere – og velsigne missionen. Enkeltvis klarer vi ikke denne opgave. Og Jesus har da heller ikke givet den til disciplene enkeltvis. Men til dem i samlet flok. Når vi lever i den menighed, som holder sig til Guds ord og Guds nåde, har Jesus lovet at være hos os, og han går med, når vores menighed missionærer, indbyder, døber og oplærer de døbte i troen. Jesus er hos os og gør alt dette gennem sin kirke. Frygt ikke! Se, jeg er med jer alle dage. Evangeliet om Jesus er sandheden, som frelser os. Amen.
|
