Forside www.vivit.dk

Prædiken

Gudstjeneste

Det er ikke nok!

Prædiken over Missionsbefalingen, 7. juni 2020 i Gratiakirken. LGJ

Evangelium: Matthæus 28,16-20
Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

1. DET ER NOK!

Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem. Jesus trøstede dem i en vanskelig tid. Efter sin død og opstandelse kom han. Det var den nye tid, hvor Jesus skulle regere i verden fra Faderens højre hånd! Nu ville han være med dem, så langt som himlen strækker sig, ja, overalt, hvor de gik på jord. Han gav dem troen tilbage. Han tog sig af alle elleve, både dem, som tilbad ham, og dem, som tvivlede. Sådan havde han jo altid taget sig af dem, og han gjorde det også nu efter sin død og opstandelse. Bare tænk på, hvordan han tog sig af Peter, da han engang var ved at synke på Genesareth sø. Og tænk på, hvordan han sørgede for dem i ørkenen, da der ikke var mad.

Sådan hjalp Jesus også dig i din sygdom, da alt så håbløst ud. Han kom og talte, da du var overmandet af tvivl og usikkerhed. Og han hjalp din mor på pleje­hjem. Børnene her i menigheden har han hjulpet, da de blev døbt og blev iklædt ham. Også vi voksne fik samme gave. Og vi blev oplært i troen. Det var et slid, ja, et årelangt arbejde. Menighedsarbejdet er fyldt med slidsom undervisning og sjælesorg. Det er ikke kun hygge og socialt fællesskab. Ikke bare kultur-kristendom. Nej, evangeliet skal skrives ind i hjerterne. Hvor er det godt, når det sker! Og det må blive ved! Jesus kommer til os. Nogle tilbeder, andre tvivler. Sådan er det altid i en kristen menighed. Men Jesus er her med sit ord og sakramenter. JESUS kommer til os i dag, ligesom han kom til disciplene dengang, da de behøvede ham mest.

2. MEN DET ER IKKE NOK!

Men det er ikke nok! Jesus siger jo : ”Gå derfor hen og gør alle folke­slagene til mine disciple!” Han åbner vore øjne for verden, for andre, som ikke kender Frelsen. Han taler om dem, som lever i døden uden at erkende, hvad døden er, som lever med sygdom og corona uden at vide, hvad det er, som lever i kamp mod racisme uden at vide, hvad problemet egentlig er, og hvad der er løsningen på dette ufatteligt store problem.

For her i livet er der altid nogen, som ikke har hørt evangeliet, og som ikke er blevet hjulpet. Det er godt, at vi blev hjulpet, men det er ikke nok! Herren siger det gennem profeten Esajas i søndagens læsning fra Gamle Testamente:  Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem ( Esajas 49,6a). – Og hvad gør Gud ved det? Esajas svarer: …  derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende (Es 49,6b). Gud kalder på sin tjener. Tjeneren er Messias, Guds Søn, som kom til os. Jesus siger selv:  ”Jeg er verdens lys, den som følger mig, skal aldrig vandre i mørket!” (Joh 8,12). Men Guds folk er også Guds tjener, både i tiden før og efter at Guds Søn blev menneske.

Har Jesus Kristus ikke hjulpet os op af tvivlens hav igen og igen? Han hjalp os tilbage i kirkens skib, da vi var ved at synke, tilbage i dåbens skib, da vi var på vej bort. Jesus siger jo:  ”Den, som tror og bliver døbt, skal frelses.” (Markus 16,16). Og nu siger han, at vi er med i kirkens skib. Der skal flere med. Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple! Men hvad skal der til, for at det sker?

3. DET ER NOK!

Jesus siger: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden!”  Det er nok! Det betyder alt! Jesus Kristus har autoritet, magt, myndighed og herredømme. Men over hvad? Og hvornår blev denne magt givet ham?

Han fik den, da han bar vore synder op korset og døde og opstod for os. Dér blev givet al magt til at tilgive synd givet ham.

Synden, som dræbte ham, er det værste af alt. Den er roden til racisme og egoisme. Den er roden til, at vi er os selv nok, og at vi lader andre sejle deres egen sø og ikke tænker nærmere over det. Synden er årsagen til, at vi bruger det, vi har fået betroet af Gud, som om det var en personlige ejendom. Men det er det ikke. Vi ejer intet. Alt, hvad vi har, er gaver fra Gud. Hvis vi ikke selv har kræfter til at hjælpe, men har ejendom og penge, kan vi give det til nødhjælp og mission i Danmark og i udlandet, så missionærer og nødhjælpsarbejdere kan gøre det, vi ikke selv kan. Penge er fantastiske, når vi bruger dem sådan! Men synden kommer på tværs, så vi ikke gør det. Synden er årsagen til død og dom.

Jesus siger:  ”Mig er givet al magt!” Ved sin stedfortrædende død på korset fik han al magt over det forkerte i os og i alle andre mennesker. Han har al magt over døden. Jesus kan oprejse vore legemer på den yderste dag. Det vil han gøre! Han har al magt over den ondskab, som vil fortælle løgne og få os til at leve efter løgnen og følge vore selviske lyster på tværs af Guds gode vilje og bud. Jesus har magten over disse løgne, som vi også kan blive fanget af.

Når Jesus taler til os og siger, at vi skal lære andre alt, hvad han har befalet os, da må vi gøre det. Og vi kan stole på, at Jesus vil støtte os og stå bag os og gå foran os. Han har magten til at tale ind kultur-kristendommen og ind i hedenskabet og ateismen, så løgnene ikke får lov at leve videre.

En af løgnene er, at Jesus ikke opstod fra de døde. Den løgn blev udbredt som et rygte efter Jesu opstandelse. Matthæus fortæller før søndagens evangelium, at dette rygte var i omløb. Med penge blev soldater betalt for at bringe FAKE-News til verden, falske nyheder. Man påstod, at disciplene løj om Jesu opstandelse, og at de faktisk selv havde fjernet Jesu legeme fra graven! Men hvem vil gå i døden for en løgn, man selv har fundet på? Disciplene blev alle martyrer og gik i døden for deres tro (på nær én, apostlen Johannes). Det er et af beviserne på, at apostlene talte sandt. Det er sandt, at Jesus døde og opstod for os, og at han har al magt på jord. Han fik al magt over sine apostle, og det har han også fået det over os, da vi blev tilgivet og fik troen. Og han bliver ved at tilgive.

Hvis du synes, at hans magt er svag i dit liv, er det måske, fordi du selv bærer på dine synder. Hans magt udfolder sig nemlig med tilgivelsen. Jo mere du har brug for ham, desto mere gør han for dig. I magtesløshed udfolder hans magt sig helt! (2 Kor 12). JESU MAGT ER MERE END NOK!

4. NÅDE-MIDLERNE ER NOK!

Jesus gav disciplene to NÅDEMIDLER i deres mission: ” ... idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.”  Dåb og oplæring, dvs. Guds ord og dåbens sakramente. Det var missionens midler for de første kristne. Og det er også vore midler i dag i den kristne kirke. De er stærke og kan gøre det hele. Jo, det hele!

For hvad er dåben? Lille Katekismus svarer med henvisning til Jesu ord i det sidste kapitel hos Matthæus og Markus:  For det første: Dåben er ikke vand slet og ret, men den er vandet indeholdt i Guds bud og forbundet med Guds ord. Guds bud er: ”Døb!” Og Guds ord er det store navn: ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Gud sætter sit stempel på os i dåben. Han købte os med sit eget blod, og i dåben gør han os til sine børn og genføder os.  For det andet: Dåben virker syndernes forladelse, genløser fra døden og djævelen og giver alle dem, som tror det, den evige salighed, sådan som Guds ord og løfte lyder: ” Den, som tror og bliver døbt, skal frelses!” (Markus 16,16).

Vi blev købt af Kristus, da han døde for os. Og vi blev Guds børn ved dåben og troen. Nu er vi hans for altid! Sådan fjernes de falske rygter: Ved at vi hører sandheden om Jesu død og opstandelse og fortælle denne sandhed videre til andre. Sandheden vinder ikke ved diskussioner, men ved at bglive fortalt. Når folk påstod, at de første kristne løj, fortalte de, at deres Herre var død på et kors og opstået. Og når hedninger påstod, at de kristne løj, indrømmede de, at de havde løjet, snydt, bedraget, været racister, egoister, ateister, … men at Jesus var blevet deres Herre. Og de fortalte om dåbens kraft. I dåben var de blevet begravet med Jesus til døden. Og nu levede de med ham!

Sådan blev de falske rygter aflivet dengang. Og sådan bliver de aflivet i dag. Ikke ved, at man vinder en diskussion, men ved, at man fortæller: ”Vi var i samme båd. Men Jesus tog mig over i sin redningsbåd. Kirkeskibet er hans rednings­båd. Og uanset, hvad der sker, så er jeg hos ham!”

Derfor holder vi fast ved oplæringen. Vi lærer hele livet. Vi bliver ved at læse i bibelen. Vi bliver ved at gå kirke. Vi bliver ved at dele evangeliet med hinanden i en bibelkreds og i familien. Vi synger salmer og beder. Og vi lærer andre, hvad Jesus har lært os. Og mens vi gør det, bevarer Gud os i troen. Og han giver troen til flere. Sådan går det til. Dåben og Guds ord er Guds nådemidler. Og der er også et tredje nådemiddel: Nadveren, hvor Jesus giver os sit legeme og blod. Det bruger vi også. For her kommer Jesus til os og er nær med sit legeme og blod og med tilgivelse.

AFSLUTNING

" Og se, jeg er med jer alle dage ...!"  Hvad er det lige for en herlig virkelighed, der er vores som kristne?  Se, Jesus Kristus er hos os alle dage indtil verdens ende! Men hvordan? Ved Evangeliets ord og dåbens sakramente! I dåben er vi iklædt ham, og han kommer til os ved nadverbordet.  Og se! Dette gælder alle dage indtil verdens ende. Det er nok til, at vi er med i missionsbefalingen. Og mens han gør alt dette for os, gør han det også med os ved dåben og oplæringen. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk. post@vivit.dk