Prædiken til trinitatis søndag (II) ved pastor Leif G. Jensen (holdt ved lokal missionsfest i Schillersdorf, Frankrig)
Missionssalme: 312
Matthæusevangeliet 28,16-20
Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
Elleve disciple til missionsfest
De elleve disciple gik til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. De sidste måneder var alt blevet så anderledes, end de havde forventet. Og nu var det spørgsmålet, om de kunne blive ved med at være Jesu disciple. Ville han kunne bruge dem frem over? De var elleve. Tallet pegede på deres nederlag. Nummer 12 var ikke mere blandt dem. Og Matthæus indrømmer, at nogle af dem endog tvivlede. Missionsmenigheden i Galilæa syntes ikke at have meget mod, og deres fremtid så også meget usikker ud. Den eneste grund til, at de nu var kommet sammen, var også den enkle, at Jesus havde bedt dem om at komme.
Nederlag i vore familier og menigheder, skyld, mismod – og tvivl. Vi kan godt identificere os med denne første missionsmenighed. Alligevel holder vi missionsfest og samles til gudstjeneste. For han har sagt, at vi skal. Og havde han ikke sagt det, var der nok mange gange, at vi ville vælge at blive hjemme sådan en søndag formiddag. Derfor er det godt, at han har budt os at samles. For han har så uendeligt meget godt til os. Han siger ikke, hvad vi kunne forvente: nemlig at han ikke kan bruge os længere. Derimod siger han:
"Mig er givet al magt i himmelen og på jorden!"
"I, kære disciple og kære missions-menighed, I er svage og har ikke megen kraft. Jeg ved selv, hvordan det er fra mit eget liv. Da jeg kom til verden i Betlehem, var jeg lille og svag. Og da Josef senere flygtede over hals og hoved for at redde Maria og mig, var vi magtesløse. Jeg husker også, hvordan det var i ørkenen, da Djævelen fristede mig. Jeg var svag og udsultet og måtte sætte min lid til det ord, min far har givet os mennesker i Den hellige Skrift. Min svaghed blev dog allermest tydelig, da jeg blev korsfæstet. Men Gud rejste mig op af graven, og jeg lever ved Guds kraft!" (2 Kor 13,4). "Og nu er al magt givet til mig!"
Jesus har fået al magt givet på grund af sin kærlighed til menneskeheden og på grund af sin fornedrelse og lydighed overfor sin far. Magt her i verden fører normalt ikke til lydighed og tjeneste for andre, men som regel kun til selvrealisering og selvudfoldelse. Men magten i den kristne menighed er tæt forbundet med frivillig underordning og varig tjeneste. Sådan en magt har Gud givet jer. Hans kærlighed til jer og til alle mennesker er den største kraft, som findes. Hans død for vore synder og hans sejr over dødens magt er en magt, som overgår alt, hvad der findes i verden. Ud af hans kærligheds magt vokser missionen:
"Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple!"
Vi kan næsten miste vejret over disse ord: "Alle folkeslag". Ja, selv om han blot havde sagt alle naboer og alle arbejdskammerater, havde det stadig været vanskeligt at bære. Men Jesus gør det meget konkret, når han siger: "Gå, døb og lær dem!" Bær det nyfødte barn til den hellige dåb. Gud vil optage det i sin pagt og gøre det til sit barn i dåbens bad. Han vil give den lille troen i hjertet. Og lær barnet om Faderen i Himmelen. Lær det Fadervor. Bed med det. Og bed for det. Lad det mærke, at I sammen betror jer til jeres Far i Himmelen. Trøst det, som I selv bliver trøstet. Undervis det, sådan som I selv får kristen undervisning. Det er mission - varig mission. Og aflæg i hverdagen vidnesbyrd om den trøst og hjælp, Gud giver jer gennem troen på Kristus. Lad andre mærke, hvordan Kristus giver jer mod til at leve. Da er I hans vidner i hverdagen. Og dermed er vi med i den store missionsbefaling.
Hvad mission blandt andre folkeslag angår, sker det i disse årtier på to måder: 1) Missionærer bliver sendt ud til fremmede lande. Vore menigheder deltager i forskellige projekter. Og vi samler ind ved høstgudstjenester og på lejre og særlige dage. Lad os blive trofast ved dermed. 2) Men folkeslagene kommer også til os i disse år. Politisk bliver det af mange anset for at være et problem. Men kristeligt set er det et kald til mission blandt andre folkeslag i vores eget land. Jesus Kristus har givet os igenfødslens bad og den kristne troslære. Både dåbens bad og trosundervisning er livgivende. Lad os selv bruge dåben og oplæringen flittigt, så vi også kan bevare troen på, at Gud ved de samme midler kan og vil føre andre til troen. Sådan er vi travlt optaget af at drive mission og få det til at fungere i vore menigheder. Men midt i aktiviteten kan spørgsmålet da melde sig: Hvor er nu Jesus Kristus henne i alt dette? Hvad bliver der af ham? Derfor siger han:
"Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!"
Alle dage. Se Jesus, morgen og aften. Når I arbejder hårdt i hverdagen - på arbejdsplads og i skole - og når I slider i det i menighedsarbejdet, når I oplever skuffelser og får brug for tilgivelse og trøst, når I har gode tider og alt synes at lykkes, da se! "Jesus er med jer!" Han siger: "I, som stræber efter at udføre min missionsbefaling, I er jo selv døbt. Det betyder, at I hører sammen med mig." Han siger: "Lad jer atter og atter trøste og styrke ved at gå til nadver, hvor vi forenes. Jeg er hos jer som jeres frelser og genløser!"
Elleve disciple til missionsfest
Jesus sørgede selv for alt dengang, ligesom han gør det i dag. Han har magten, al magt. Han har midlerne, dåben og den kristne lære. Og han er med jer alle dage. Amen.
