Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Frygt ikke! Påskedag, 31.3.2024 i Gratiakirken (LGJ) Salmer: 198; 190; 202; 208 // 199v1-3; 430; 199v4-5 Matthæus 28,1-8 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: «Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.» Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Når nogen siger: ”Frygt ikke.” ”Vær ikke bange!” ”Vær ikke bekymret!”, er det godt ment, og det beroliger os måske også i første omgang. Men hvad nytter ordene, hvis den, der siger det, ikke ved, hvad vi er bekymret for, bange for og frygter? Og hvis vi fortæller det, kan det jo ske, at vi pludselig er to, som frygter og er bekymrede og bange sammen. Det er en lille trøst. For fællesskab lindrer i frygten. Men fællesskab i sig selv overvinder ikke frygten. Derfor er det en gave, at evangeliet ikke nøjes med at sige ”Frygt ikke!”, men viser os, at Gud kender vores frygt, frier os af den, og giver os fremtid. Det er jo indholdet af Herrens engels ord: 1) Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. 2) Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. 3) Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.» Evangeliet forkynder, at Gud ved, hvad vi frygter. Evangeliet forkynder, at Gud godt Gud har gjort for os, så vi ikke skal frygte. Og Evangeliet forkynder, hvad godt der vil ske med os frem over. Sådan er Evangeliet. Det forkynder ”Frygt ikke!”, så vi bliver trøstet og hjulpet. I. Det første: Herrens engel ved, hvad de frygter. "Frygt ikke, for jeg ved … jeg ved at I søger efter Jesus, den korsfæstede …” Den mishandlede krop havde nu ligget gravhulen i flere døgn. Og de skulle hen for at salve denne ødelagte krop med vellugtende salver. Det er en glæde at salve en syg, som kan føle det og få det bedre. Men det er en forfærdelig opgave, at salve et lig. De ville de næste timer stå bøjet over hans krop, som de havde fulgtes med i 3 år og fået alt fra. Og når de var færdige, skulle de lægge liget tilbage i graven. Uden håb. Uden fremtid. Uden nogen Herre. Alt, hvad de havde bygget op sammen med ham, var bristet. - Alt dette ved Herrens engel. Sådan ved Gud også om vore bristede håb. Gud siger det til os, og det er en stærk trøst, at han ved alt om os fra fødsel til død. Han ved om vores frygt. Han ved om vores glæde. Han kender de håb, der gik i stykker. Han ved om vore synder, og at vi ikke turde tro på, at noget blev bedre. Han ved, hvordan vi kan stå bøjet over en opgave, som ikke giver os håb, men bare fylder os med frygt og uro. Hvordan skal fremtiden blive, når det og det er sket i mit liv? Han ved om vore sygdomme og sjælelige og legemlige svagheder. Han mærkede det på sine egen krop og sjæl. Han, som ved alt og som elsker os, vækker os hver morgen til en ny dag. Jesus siger et sted: ”Jeres fader ved, hvad I trænger til, før I beder.” Derfor: bed frimodigt om hans hjælp! Også når du er på vej til noget, som ikke giver mening, men som du alligevel er nødt til at gøre, ligesom kvinderne var nødt til at salvede den korsfæstedes døde og mishandlede krop. Det er derfor, vor kristne tro kan noget. Den er stærk i nøden, i lidelsen, i synden og i døden. For ham vi tror på, ved noget, ja, ved alt, er gået ind i vores liv. Han er den korsfæstede, som led døden. II. Det andet: Herrens engel fortæller, det gode, som er sket ”Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.” Når englen siger, at kvinderne ikke skal frygte, er grunden, at det mishandlede lig ikke ligger i graven længere. Han er opstået. Han, som blev korsfæstet og døde og blev begravet, han er opstået tidligt om morgenen. Jordskælvet, stenen, der er væltet fra graven og soldaterne, som ligger ved graven ude af stand til at gøre noget, vidner alle om, at Herren er opstået fra de døde. Her forvandles kvindernes forfærdelige frygt til en gudsfrygt og glæde. Det forfærdelige arbejde med at salve Jesu døde krop og lægge hans lig tilbage uden håb blev afløst af opstandelsens virkelighed. Han er opstået. Han lever. Han er stadig jeres Mester. Ja, han er jeres Frelser. Han har overvundet dødens magt. I ét nu blev de fyldt med håb. Og senere forstod de, hvad det betød for dem: at han havde båret sit folks overtrædelse. Båret verdens synd. Alt det, som kan fratage en synder håbet og tage modet fra os, det tog han på sig. Han tog det med på korset og med i døden. Den frygt for døden, som alle vi mennesker kender, den frygt bliver nu forvandlet til håb. Døden er overvundet. Og fra og med Jesu opstandelse fra de døde begyndte hans disciple at kalde døden for en søvn: Hensovet i Kristus. For Kristus har overvundet døden. ”Som han har sagt.” ”Kom og se stedet, hvor han lå.” Englen er omsorgsfuld. Det er ikke en tom påstand. De så virkelig stedet, hvor han lå. Men han var der ikke mere. Opstandelsen fandt sted i vores håbløse verden. Han opstod virkelig fra døden. Fra denne grav udenfor Jerusalem. I vores verden. Så er døden overvundet. Og det store for os er, at det også skete med os i dåben. Vi blev begravet med Jesus til døden. Og vi opstod i dåbens bad for at leve altid med ham. (Det bevidner apostlen Paulus i Romerbrevet 6,3-4). Dåben er vores sted, vores grav, og vores frelseshåb. Gud har gjort det for os. ”Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde.” Kvinderne var øjenvidner. Og apostlene blev øjenvidner. Og det er nået til os: ”Frygt ikke!” III. Det tredje: Herrens engel fortæller kvinderne og os, hvad godt der vil ske frem over. ”Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.” I stedet for frygt får de fremtid og fællesskab. To gange i påskeevangeliet siger englen ”Se!” ”Se!” Se ikke indad i dine egne mørke tanker. Se ikke på dig selv og dine muligheder. Vi skal ikke grave i vore egne bekymringer og frygt. Nej, se stedet, hvor han lå, og se, han går forud for jer til Galilæa. Se, hvad han har gjort for jer, og se den fremtid, han har beredt for jer. Han går i forvejen for jer til Galilæa. - I stedet for at lade sig binde til en grav og til sorg, blev de sendt afsted med håb og glæde. Matthæus fortæller os i dette påskekapitel 28, hvad der skete i Galilæa. Jesus mødte disciplene på et bjerg. Da de så ham tilbad de ham, men nogle tvivlede. De var en flok disciple, som langt fra var stærke i troen. Men de samledes, hvor Jesus havde sagt, at de skulle samles. Og der sagde Jesus så til dem lige præcis det, de havde brug for: at han, deres Herre havde al magt i himlen og på jorden. Derfor vidste de, at fremtiden ikke var afhængig af, om de følte sig ovenpå og stærke. Det gør vores heller ikke! Den afhang af, at Jesus var den almægtige Herre, og at han var hos dem. Det gør vores også! Vor fremtid som kirke og kristne afhænger af Ham, som er hos os, den korsfæstede Jesus, som er opstået. Det giver os håb uanset hvad. Ja, uanset hvad. Uanset om vi tilbeder eller mærker usikkerhed og bæven, så er han hos os. Til dem gav Jesus på bjerget i Galilæa dåben og oplæringen. Det var de to stærke midler, hvorved de kunne gøre alle folkeslag til hans disciple. Og de brugte dem. Missionen begyndte. For Jesus gik med. Han var deres opstandne Herre. Derfor gik de gennem ild og vand med ham. Også gennem døden. Det blev vores redning. Der var kristne, som gjorde det for os: døbte os og oplærte os. Det er også vores opgave i dag og i tiden, der kommer: at lære det, Jesus lærte disciplene, og at lære det videre. Og da kommer det sidste: ”Se!” Og det lyder sådan: ”SE, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk