Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Undladelses-synd og frelse

SIDSTE SØNDAG I KIRKEÅRET, 24. november 2019 i Aarhus, LGJ

Evangelium: Matthæus 25,31-46

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.

Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv"

Menneskesønnen kommer i sin herlighed og skal dømme levende og døde. Menneskesønnen er Jesus Kristus, Gud Søn og jomfru Marias søn. Hvorfra ved vi det? Fordi han selv har sagt det. Og hans apostle fortalte det videre. De var vidner til hans liv, død, opstandelse og himmelfart. Han skal komme synligt på himlens skyer til frelse og dom. Han kommer i sin herlighed. - Derfor bekender vi hver søndag: ”hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.”

Men vi kan så let glemme det. Derfor har vi brug for at sige det i trosbekendelsen, hver søndag og måske også til hverdag. Sige det til Gud og til hinanden. Menneskesønnen kommer i sin herlighed. - Hvorfor glemmer vi det så let? Fordi vi helst ikke vil stå til regnskab. Vi vil helst ikke dømmes. Sådan er det i skolen: Det kan være svært at gå til eksamen. Og når du skal have karakteren for hele dit liv, hvordan det er da gået? Så var det måske bedst, at den dag aldrig kom. Det er ikke os, som afgør, efter hvilken lov vi bliver dømt. Vi sætter ikke standarden for kærlighed og godhed. Det gør Menneskesønnen, Jesus. Det er ham, som hang på korset og døde for vore synder. Det er ham. Og hvad har han så sagt om standarden, om loven? Den har vi i evangeliet i dag. Og lad os begynde bagfra:

I.

Han siger til dem ved sin venstre side: Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.

Så praktisk og ligetil er Guds lov og krav. Fuld af kærlighed og godhed. Jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Jesus nævner det, de undlod at gøre. Vi vil ikke kalde dem forbrydere. Men Menneskesønnen vurderer det endnu alvorligere end åbenlyse forbrydelser.

De svarer: ”Det kan vi da ikke huske noget om.” Hvornår så vi dig syg og ikke besøgte dig? Og han vil svare: ”Hvad I ikke har gjort mod en af de mindste brødre der, har I ikke gjort mod mig!” Det er kærlighedens lov i praksis. Da konfirman­derne og jeg i onsdags talte om eksempler på undladelsessynd, nævnt en fortæl­lingen om den barmhjertige samaritaner. Her var der to, som gik lige forbi. Undladelsessynd. Er det dig? Du har nogle vigtige aftaler. Din kalender er fuld af meget vigtigt, så du desværre ikke har tid. Du har gode undskyldninger. Men hvem har fyldt din kalender? Hvorfor er der ikke tid til morgenbøn og aftenbøn hver anden dag? Eller en hel uge. Hvorfor er der ikke tid til at være hos en nabo eller ældre med besøg og hjælp – en syg, en, der mangler tøj, en fængslet, en fremmed? Hvorfor? Er det fordi du ikke er klar over, at undladelsessynd er synd? Vi bliver ikke først skyldige, når vi slår nogen ihjel eller går i seng med naboens kone. Vi bliver skyldige, allerede når vi i vrede skære andre ned og begærer naboens kone i hjertet.

Men er Jesus da ikke død for vores synder? Gør det da så meget, hvordan vi lever? … Jo, for dér på hans legeme ser du, hvilken skade du har været årsag til. Han led for dig. Vil du skade ham igen med dine undladelsessynder? Han siger han, at det, du ikke har gjort mod en af hans mindste brødre, det har du ikke gjort mod ham. Elsker du ham, kan du dele dine klæder, tid og kræfter med den, som mangler klæder, kræfter, og som ingen ellers vil bruge tiden på. Ham, vi tror på, ham, som døde for os, ham må vi da også elske, hvis vi ellers tror på ham. - Eller kan vi sætte vor egen dagsorden og så forvente, at Menneskesønnen sætter sig på sin trone og dømmer os efter den lov, vi har lavet for os selv? Vil han lave sin kongelige lov om og skræddersy sin dom efter vore proriteter, så vi bliver frikendt?

Evangeliet i dag er tydeligt og klart. De på den venstre side bliver dømt til evig straf på grund af deres undladelsessynder. De er ikke grove forbrydere, men er sluppet igennem dette liv uden at opdage, at de er syndere. De har tjent sig selv og haft sig selv som afgud. Men Menneskesønnen har set det og vil dømme dem. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise,

Hvorfor fortæller Jesus det? For at vi skal høre det og råbe om hjælp i dag, bede til Menneskesønnen, ligesom røveren på korset gjorde Bede, fordi nogle af de mennesker, du svigtede, ikke længere kan nås med undskyldning og hjælp. Eneste udvej er at gøre som den ene af røverne på korset.

Hvad siger Menneske­sønnen så i dag til os? Siger han: ”Too Late!” ”For sent, desværre!” Til røveren på sin højre side sagde han: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis!” Der var jo to røvere på Golgata. Var den ene bedre end den anden? Nej. Troede den ene på Jesus? Ja. Blev han frelst af gerninger? Nej. Blev han frelst ved troen? Ja. Troen på hvem og på hvad? På Jesus, som havde bedt: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” Jesus siger i evangeliet, at den evige ild er bestemt for Djævelen og hans engle. Ikke for menneskene, men for djævelen. Alligevel kom røveren på den venstre side i fortabelsen sammen med dem på Menneskesønnens venstre side. De havde undladt at vise kærlighed, når den var nødvendig. De havde svigtet den fremmede, syge og nødlidende søster og bror. De havde svigtet Jesus. De bliver sendt i den evige ild. Sådan bliver det på dommens dag, når Menneskesønnen kommer i sin herlighed.

II.

Hvad så med dem på den højre side? Hører nogen af os til dem? Du ved måske heller ikke af, at du har givet Jesus mad og tøj? Du ved måske heller ikke af, at du har besøgt ham. Derfor er du bange for dommen!

Men da overrasker Jesus både os og dem på den højre side. Før han nævner noget som helst af det, de har gjort her i livet, nævner han tre årsager til, at de står på hans højre side og bliver salige: De tre årsager er: 1) De er velsignede af hans Far. 2) De er arvinger. Og 3) det er bestemt af Gud Fader før verdens grundlæggelse. Årsagen til frelsen er her noget helt andet end alt det, de gjorde mod dem, Jesus senere nævner, at de har hjulpet.

1) Når Gud velsigner, siger han noget godt til os, og hans ord træder i kraft, fordi det er Gud, der taler til os. Ordet udretter, hvad han siger. Jesus tog de små i favn og velsignede dem. Så var de velsignede. Når du hører velsignelsen, må du tro og hvile i den. Frelst af nåde. Du stoler på ham på grund af hans gode ord. Du frelses ved velsignelsen og ved den tro, som velsignelsen har givet dig på velsignelsen. Altså uden gerninger. Det er den første årsag til vores frelse.

2) Den anden årsag er, at de er arvinger. De arver et rige. Det er ikke deres opsparede pension, men arv. En arv er noget, andre har sparet op. Og vedkommende har skrevet et testamente, som i træder i kraft, når vedkommende dør. Sådan er det med Jesus og det nye testamente. Her står, at Gud vil, at du frelses, at Jesus er din frelser, og at han er død, så testamentet er trådt i kraft. Og ved dåben er du sammenføjet med Jesus. Så er du Arving. Du får frelsen, fordi du er arving. Det tror du på. Så frelses du ved troen, som Gud gav dig.

3) Og den tredje årsag til frelsen er, at det er bestemt af Gud før verdens grundlæggelse. Altså før du fik øjne og kunne udføre noget som helst. Du bestemt til det på grund af Jesus. Så er du salig fordi Gud har bestemt det. Det er årsagsgrunden til at du bliver frelst.

Hvad betyder det så, når Jesus fortsætter og siger: ”For jeg var syg, og I tog jer af mig …” Her forklarer Jesus, hvordan man han og hans brødre kunne, at de var velsignede, arvinger og bestemt til evigt liv. Det er altså ikke årsags-grunden, men det vidnesbyrd om, at de levede i troen og i velsignelsen. De gav den videre til andre. Men de så det ikke selv.

Sådan kan det også ses af Jesus og af dine brødre og søstre, at du er velsignet, er arving og er bestemt til evig salighed. Det ses af dine gerninger. Du ser det ikke selv. Du ser kun velsignelsen, at du er arving, og du hviler i Guds nåde og hans gode beslutning for dig.

Så lad Gud om andre mennesker om at se, hvad de ser. Du skal bare holde dig til årsagen til din frelse: at Gud har velsignet dig i dåben, gjort dig til sit kære barn, og at han har udvalgt dig, før du fik øjne. Ud af denne tro på Gud vokser det kristne liv. Og du vil møde Jesus i dine brødre og søstre, når du tjener og hjælper i hverdagen. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk