Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

I tillid og til gavn

SØNDAG 9. februar 2020 i Gratiakirken (LGJ)
Salmer: 312, 113v6, Lejrsang 2019, 675, 46v1-4

Matthæus 25,14-30
Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Lige­ledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

I. Talent og tid

Når vi hører om talenter, tænker vi ikke på penge, men på evner, alt det vi har som mennesker. Der er talent-konkurrencer. Og man siger om nogen, at ”han har talent”. Man kan have talent for al muligt sjovt og fint.

Men forestil dig en mor, som deltager i talentshow. Hun er fantastisk til at lave mad. Og hun gør det bedre end de fleste. Hun vinder konkurrencen og bliver berømt i Dan­mark. Men der er desværre en ting, hun ikke gider: lave mad til sine børn. Hvad er problemet? At hun bruger sit talent på sig selv. Og det var vel ikke meningen?

Så er der andre, som måske ikke kan vinde en talentkonkurrence, men er en god en god mor og en trofast far. At passe sit arbejde hjemme med at støvsuge og rydde op og vaske tøj er også at have talent, og at kunne stå op og gå i skole til tiden. De vinder ingen talentkon­kurrence, men bruger deres talent til hverdag. Der er også en, som er en god nabo, god til at huske på andre, god til at bede til Gud for sin mormor – og god til at besøge. Igen: Det gør ikke berømt, men det gør gavn. Ligesom vi taler om at have talent, taler vi også om at have tid. Nogle gange siger vi: ”Jeg har ikke tid.” Eller: ”Jeg har tid.” Og vi går mange gange ud fra, at tiden er noget vi har og selv bestemmer over. Og det gør vi på en måde også.

Men Jesus lærer os i lignelsen om talenterne, at både tid og talent er Guds gave.

II. JESUS og vores tid

Jesus siger først: ”Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; … Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem.” Tjenernes liv er bestemt af, at deres Herre rejser udenlands og snart kommer hjem til dem igen. Deres liv foregår mellem de to tidspunkter. Og det præger deres tid. Den bliver på en måde deres Herres tid. Tiden bliver den periode, han giver dem, for at de skal gøre noget godt med det, han har betroet dem.

Tiden er ikke en endeløs strøm af minutter, men dage efter Kristi fødsel og dage før Kristi genkomst. Og i disse dage har vores Herre givet os en opgave: At bruge vores talenter efter hans gode vilje, dvs. bruge livet til gavn for hinanden og andre. Ikke så vi får ære og ros, men så Gud får ære og andre får gavn. Gud har skabt os og givet os livet. Han tæller dem på forhånd. Han kender vores livs længde. Når vi ved, at det er sådan, bliver hver eneste time anderledes. Når jeg vågner om morgenen er den nye dag en gave fra min gode Herre. Og en dag åbenbarer han sig synligt for os alle, og da skal vi være sammen med ham i herligheden.

III. JESUS og dem med 2 og 5 talenter

Jesus siger, at manden, der skulle rejse udenlands, ”kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.”

Alt, hvad vi har fået af evner og muligheder for at arbejde, er fra Gud. Nogle fik en, andre to, og en tredje fik fem talenter. En talent var en sølvmønt af meget høj værdi. Den svarede til ca. 12 års løn. Den ene fik så meget som man kan tjene på 12 år. Så skulle han arbejde med det. Den næste fik, hvad man kunne tjene på 24 år. Det skulle han bruge at arbejde med. Og den tredje fik så meget, som man kan tjene på 60 år. Det skulle han arbejde med.

Når Jesus lige vælger det, vil han måske pege på vores hverdagsliv, nemlig på alt det, Gud giver os for at leve 12 år, 24 år eller 60 år. Det er bare eksempler. Og hvad gør de så? Dem med fem og to talenter går i gang og bruger alt, hvad de har fået af deres herre. De arbejder med det. Og hvad sker? Det bliver til det dobbelte. Sådan går det, når man tillidsfuldt går i gang. Det afhænger ikke af, hvor meget man har, eller hvor dygtig man er. Det afhænger af, om man går i gang, sådan som vores gode Herre, Jesus, vil det. Brug livet, årene, hjernen, hænderne, tankerne, hovedet, smilet, benene. Tag den uddannelse, du kan, vær trofast med det du gør. Og i menigheden: spørg, hvad du kan gøre og gør det. Og i familien: se efter, hvad der er brug for, og hvad du kan gøre, og gør det. Og i samfundet: hjælp til i Danmark. Bed til Gud for vores land og folk og hjælpe til.

Det må vi gøre, fordi vi har en god Herre. Hvis vi bilder os ind, at talenter og evner er noget, vi skal bruge udelukkende på os selv, tager vi fejl. Vi har fået vore talenter for at bruge dem til gavn for andre og til Guds ære. Gud sørger jo også for os gennem andre mennesker: vore forældre, vore børn, vore naboer, vore medborgere og vore medkristne. Vi skal også gøre, hvad vi kan for dem.

Og da Herren kom tilbage sagde de til ham: ”Herre, du betroede mig fem/to talenter; se, jeg har tjent fem/to talenter til.” Hans herre sagde til ham: ”Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!” De havde bare levet trygt i tillid til deres Herre og brugt livet. Og det blev til gavn, som Gud ville det. Der var nok også meget dårligt at sige om dem. De var syndere. Men de levede af Guds godhed og nåde. De bad nok også Fadervor om dagligt brød og tilgivelse. Og Gud gav dem det. Til sidst kunne de aflevere det dobbelte. Det er meningen med livet, med alle de år, vi får her på jorden. Leve trygt hos Gud og bruge livet på hinanden og andre, både tid og talenter.

IV. JESUS og ham med den ene talent

Men der var en, som ikke ville dette. Han ville ikke bruge sin talent for sin herre. Jesus fortæller: ”Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.” Hvorfor da ikke? Han forklarer det selv: ”Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.” - Hvad er der galt med ham? Han stoler ikke på sin Herre! Han tror, at hans Herre er hård og kræver urimeligt meget. Men det passer jo ikke. Det er sådan, vi tænker, hvis vi ikke kender Jesus. Da går det helt i stykker med vores liv. Vi bruger det ikke for ham, men til ingen nytte. Ligesom den mor, der vil være med i talentkonkurrence, men ikke vil lave mad til sine børn.

Jesus fortæller os, at det går denne mand meget dårligt. Han bliver dømt til en hård straf. ”Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” - Det er ikke lige meget, hvordan vi lever.

V. Hvordan skal vi så leve?

Vi skal leve som dem, der har fået tid og evner fra vores trofaste Herre. Vi skal høre om Jesus, så vi kan tro og stole på, at han er en mild og god Herre, som døde på korset for vore synder, høre om ham og vide, at hver eneste dag er en dag mellem han var her første gang og kommer anden gang. Alle dage er dage efter Jesu fødsel og før han kommer til syne igen. Og alle vore talenter er gaver fra Gud, som skal bruges til gavn. Vær ikke bange for at bruge dit liv.

Det vil lykkes. Gud er med dig. Han tilgiver dig dine synder hver eneste dag. For Jesus bar din skyld på korset. Og han elsker dig. Derfor kan vi leve for hinanden og for andre i glæde og håb. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk