Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

De to bud og HERREN

18. søndag e. trinitatis, 7. og 8. oktober 2023 i Kbh og Aarhus (LGJ)

Salmer: 363, #1, 46, 600 // 427, 430, 246v3-5

Matthæus 22,34-46
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne."

Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: "Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?

Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

1. Kærlighed

Jesus taler om kærlighed. "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.'"

Kærligheden er det afgørende. Alle klapper i hænderne og er enige om ordet ”kærlighed”. Når mand og kvinde elsker hinanden, er der fællesskab. De får måske et barn eller flere. De er familie med ældre i slægten.

Kærlighed er, at de sørger for hinanden, mad, tag over hovedet, klæder, en favn, et ord, som trøster og opmuntrer. De skal lytte, forstå og fortælle. De skal være tålmodige mod, bære over med, sige tak for, være trofaste mod. Hver eneste dag. I sygdom og svære tider. Og i gode tider. I tidlig barndom. Ungdom. Voksenliv. Alderdom. Det skal de. Det skal vi. Vi lever ikke for penge eller forbrugs­goder, men for hinanden. Moderen ser på sit barn, ægtefæller ser på hinanden, de ser på de ældre, og de ældre ser på de yngre. I en kristen menighed ser vi hinanden. Og vi knyttes sammen. Vi skal sørge for de små og svage og syge. JO, KÆRLIGHED er det store bud. Det er vi alle med på. Livet – den enkeltes liv, familielivet, samfundslivet og livet i den kristne menighed – hviler herpå.

Hvis denne kærlighed forsvinder, da går familien i stykker, ægteskabet i stykker, børnene i stykker, samfundet i stykker. Sådan også i en kristen menighed: hvis vi springer kærligheden over en uge eller et halvt år, går der noget i stykker.

Og årsagen til, at den forsvinder er, at vi har taget kærligheden ud af sin sammenhæng. Jesus taler jo ikke kun om kærlighed mellem mennesker indbyrdes, som om der kun var ét bud.

2. To bud

Jesus siger, at ”på de to bud hviler hele loven og profeterne.” Og han svar begynder med ”HERREN din Gud.” "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Dermed minder han tilhørerne dengang og os om, hvem Gud var og er, og hvad Gud har gjort og stadig gjør for os.

I Moseloven står som overskrift over de ti bud: ”Jeg er HERREN, din Gud, som førte dig ud af trællehuset – af Egypten”. Gud er vores HERRE. Og han er vores FRELSER. Så begynder et hele med tryghed og kærlighed fra ham til os.

Der er to bud. Og det første er det første. Det fører det andet med sig. Derfor er det andet – det om at elske hinanden - lige med det første. Men samtidig lever det af det første. Og tager vi det første bort, står det andet bud ensomt og alene. Findes der ingen almægtig Skaber og Frelser, som er vores Gud, er kærligheden uden rødder.

Og her er den store nød, når vi taler om kærlighed i familien, i parforholdet, i menigheden, i samfundet: at man ikke kender Gud. Gud er borte. Gud er forsvundet. Viden om Gud er forsvundet i sociale medier. Det er mennesket og menneskelige fællesskaber, som er i centrum og skal bære os. Det være sig menigheder, fagforeninger, klubber eller netværk. Da er vi som Adam og Eva, der gemte sig bag havens træer. Eller som Kain og Abel udenfor Edens have, hvor Kain ikke kendte Gud og slog sin bror ihjel. Da lever vi, som Jesus fortæller, at de gjorde i Noas dage: Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. (Luk 17,26-27). De søgte kærligheden til sig selv i mad og drikke og i seksualiteten – uden troskab. Ligesom vi gør i vores kultur. Forbrug, mad, vin, seksuel nydelse. Og i takt med at vi forbruger og nyder os selv, svigter vi vor næste, de ufødte, de ældre, de syge. Vi løber tør for kærlighed, vi løber fra hinanden, vi isolerer os, vi står med os selv. Når Gud som vor skaber og frelser forsvinder, forstår vi ikke længere, hvad det første bud er. Det forsvinder. Og hvad har vi da?

3. ... som dig selv

Da har vi bare os selv og hinanden. Og da er det nærliggende at søge svaret på den manglende kærlighed i denne verden og hos os selv. Og nogle synes da at finde en antydning herom i Jesu ord ”elsk ... som dig selv!” Når jeg mangler kærlighed, er problemet måske, at jeg ikke elsker mig selv nok? Jeg må elske mig selv først. Jeg må give mig selv den kærlighed og værdi, som jeg ikke længere får fra Gud, som er blevet borte. Når Jesus siger: "Du skal elske din næste som dig selv?" siger han da ikke dermed, at vi skal elske os selv først?

Sådan tolkes det af mange, fordi det jo er sandt, at den, som føler sig værdiløs og uduelig, har uendeligt svært ved at tro på, at han kan være til hjælp for sin næste! Og da har vi kærligheden til os selv, som måske kan give os styrke til at elske vor næste. Men lykkes det? Vi har formået at skifte HERREN vor Gud ud med kærlighed til os selv. Da har vi erstattet Skaberen og Frelseren med os selv.

De to bud Jesus taler om, er ikke 1) Du skal elske dig selv som det første og største. Og 2) Og du skal elske din næste!

Jesu ord "som os selv" er ikke et bud, men vejledning til, hvad vi skal gøre for vor næste. Jesus forklarer det i Bjergprædikenen: Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Matt 7,12).

Vejen til kærlighed og fællesskab finder vi aldrig uden Gud. Den kommer derimod fra ham. Det ved vi, fordi Jesus aller først nævner ”Herren din Gud.”

4. Herren, din Gud

Jesus siger: ”Elsk Herren, din Gud.” Han er din. Han er udgangspunktet, klippen, grundvolden og kildevældet, hvorfra kærligheden kommer og vokser.

Når Guds folk hørte dette, blev de mindet om Guds gerninger og troen, de havde fået. Herren din Gud er den Gud, som udfriede os fra slaveriet og fangenskabet i Egypten. Det er ham, som sørger for os vort land med frugtbarhed. Det er ham, som tilgiver os vore synder i Helligdommen. Det er ham, som har lovet at komme til os som MESSIAS og frelse os. Det er ham, vi venter på.

Og når vi hører det som kristne, da hører vi, hvordan vi er blevet befriet fra syndens magt, fra dødens magt og fra djævelens magt.

Og det er, hvad Jesus vil hjælpe dem og os til at høre og tro på, når han i evangeliet spørger: "Hvad mener I om Kristus?" Han vil, at de og vi tænker på alle løfterne i Gamle Testamente, løfter om tilgivelse, frelse, udfrielse, nåde. Sådan flytter vort fokus fra at de tusind mislykkede forsøg på at elske os selv og lykkes med vort eget liv. Nu er han fokus.

Tre dage efter denne samtale hang han på korset. Tre dage efter denne samtale bar han deres synder. Seks dage efter samtalen brød han dødens magt ved sin opstandelse påskedag. Og 50 dage efter på pinsedagen hørte mange i Jerusalem prædikenen om Kristus, Herren, deres Gud. Og de fik ved troen Herren, deres Gud, tilbage. De blev taget ind i hans kærlighed.

Her er vores værdi og tryghed. Hos ham fyldes vi med håb og tro. Vi er købt dyrt med hans blod. Og han sørger for os. Det gør han gennem vore forældre og søskende, gennem naboer, vores menighed, ja, også gennem mennesker, som står op om morgenen, går på arbejde og sørger for vand i hanerne, mad i butikkerne og alt muligt andet. Og han har også en opgave til os.

Jesus er din HERRE og din Gud. Han blev menneske, din bror. Han gjorde alle ting vel for menneske, for mine brødre og søstre. Han har båret straffen for de tusind svigt, vi har udsat hinanden for. Han skal jeg elske! Ham skal jeg tilbede. Ham skal jeg dyrke og tjene. Ham skal jeg lytte til. Hans ord er lyset i mit liv. Han knytter mig til min næste og siger: «Elsk din næste som dig selv!” Og han har givet mig denne kære menighed, hvor jeg hører hjemme og modtager både hans og mine søstre og brødres kærlighed. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk