Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Betalte Jesus skat? Og skal vi? 11. og 12. nov. 2023 i Kbh og Aarhus (LGJ) Salmer: 690, Sl 62, Du Herre, fra din Kirke // 747, 430, 226 Evangelium: Matthæus 22,15-22 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodi­anerne, og de sagde: "Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er det?" "Kejserens," svarede de. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik pderes vej.   Betalte Jesus skat? I Evangelierne taler Jesus to gange om skat. Den første gang er i Matthæus 17: Peter blev af nogle spurgt, om hans Mester betalte tempelskat. Og han svarede: ”Ja, det gør han.” Og senere talte Jesus med Peter om den skat, de betalte. Og Jesus sendte Peter net til søen for at fange en fisk. Og den fisk, Peter fangede, havde en statér i munden. Det svarede til en lille ugeløn. Og Jesus sagde: Giv den til skatte­opkræ­verne fra dig og mig. Det andet sted er i søndagens evangelium Matthæus 22. Her spørger farisæernes disciple Jesus: ”Er det tilladt at betale skat eller ej?” Staten er jo ikke from. Kejseren i Rom, som inddrev skat i de besatte områder, brugte pengene på soldater, kaserner, på veje, på at holde ro og orden i sit rige. Var det i orden at betale skat, når det gik til kejseren i Rom? Vi kunne også spørge: Er det tilladt at være soldat , hvis man er kristen? En soldat kan jo komme ud for at dræbe et andet menneske – i krig. Er det i orden at kæmpe for sit land og beskytte andre borgere mod fjender? JA! Det ved vi fra Johannes Døbers vejledning til soldater, som bekendte deres synder og blev døbt. Han sagde til dem: I må ikke plyndre, men skal nøjes med deres løn. Og vi ved det fra Romerbrevet, hvor apostlen siger, at ”ikke for ingenting bærer myndighederne sværd.” Er man soldat må man være klar til forsvare sit fædreland. Og mere almindelige spørgsmål er: Er det i orden at være buschauffør, som kører for os her i København? Og kassedame, som tager imod penge? Landmand, som produ­cerer korn til brød og mælk til super­markedet? Burde en kristen ikke snarere forkynde evange­liet, være missionær og give alt til Gud. NEJ. Det er ikke et enten eller, men et både og. - Det ville være et meget ringe samfund, hvis alle var kirkelige medarbejdere. Da ville livet gå i stå. Hvad var det, Gud satte Adam i gang med i Edens have? At passe haven. Og at give dyrene navne. Gud syntes, at det var godt. For det var det, han havde sagt, at mennesket skulle. Og Gud gav Adam og Eva til hinanden og sagde: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og holder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.” Derfor er ægteskabet godt og helligt, fordi det er fra Gud. Og menneskene fik kaldet til at blive frugtbare og få børn. Igen et kald har Gud, selv om det i syndens og dødens verden ikke altid er muligt. Det kan gøre ondt både at få børn og ikke at få børn. Men sikkert er det, at det er efter Guds gode vilje, når han velsigner mand og hustru med børn. - Sådan fik vi alle livet gennem en mor, som fødte os, forældre, som sørgede for os i barndommen med omsorg, husly, klæder og sko, skole og tryghed. Mange danskere kender ikke Gud som deres Frelser og Jesus som deres Herre. Alligevel arbejder de for hinanden og for samfundet. Tænk, at der hver morgen er morgentrafik, hvor folk myldrer på arbejde for at hjælpe hinanden og for at give 40% til staten af alt det de tjener. Og hver gang vi køber for 100 kr. betaler vi 25 kr. i skat – i moms. Uden vrøvl og snyd. Spørgsmålet i evangeliet i dag lød sådan: ”Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?” Jesus vidste, at de ikke spurgte for at få hjælp, men snarer for at få noget at anklage ham for. Men hans måde at svare på, er os en stor hjælp til at se, at vi lever i to riger: Så giv kejseren, hvad der er kejserens, og Gud, hvad der er Guds! Svaret er en gave til dem og til os, for at vi kan se og indse, at vi lever i to riger. Vi lever i et verdsligt og jordisk rige sammen med alle de andre mennesker Gud har skabt. Og vi lever i nådens rige, dvs. i den kristne menighed , hvor Gud regerer med tilgivelse og barmhjertighed. Her er vi blevet borgere ved at han fødte os på ny ved troen og dåben. Giv Kejseren, hvad kejserens er! Vi lever i et verdsligt og jordisk rige sammen med alle de andre mennesker Gud har skabt. Her regerer Gud med magt gennem øvrigheden, med love, med ros og straf, så mennesker lokkes til at gøre godt – og så ondskaben holdes i tømme. Og i ave. Gud regerer i denne verden gennem mennesker, han har valgt dertil – uanset om de kender ham eller ej, så hjælper de ham med at sørge for verden, for orden, så vi kan leve et stille og roligt liv og passe vore sager. Det er også derfor, apostlene siger, at vi skal bede for konger og alle, som står over os. ”Jeg formaner jer, først og fremmest til bønner, anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker, bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.” Og hvordan skal de kunne det, hvis de ikke har midler til at bygge veje, skoler, til at give mad til skolelærere, til bygningshåndværkere, til politiet, til dem, som driver et bosted og sørger for handicappede, til lægesekretæren og til IT medarbejderne, som gør, at vi kan ringe til hinanden. Det koster mange penge. Derfor betaler vi 40% i skat og 20 kroner i supermarkedet til Staten, hver gang vi køber for 80 kr. Hvor er det godt. Tænk, at det er muligt at leve i sådan en verden. Derfor kan og skal en kristen påtage sig borgerlige pligter i samfundet.  Og støtte samfun­dets drift. Øvrigheden sætter din dagsorden i hver­dagen! - På samme måde sætter din ægtefælle, dine børn og din næste dagsordenen for dig. Du kaldes til at leve i kærlighed over for dem. Det står i De 10 bud på den 2. tavle: Ær din far og mor! Du må ikke slå ihjel! Du må ikke bryde ægteskabet! Du må ikke stjæle! Du må ikke vidne falsk om din næste. Og du må ikke begære noget,, som tilhører din næste. Det betyder positivt: Vær lydig overfor dem, der står over dig! Hjælp mennesker til at leve! Værn om ægteskabet og familien! Hjælp andre til at have et godt arbejde og indtægt, hvis du har mulighed derfor. Snyd ikke! Det er ikke en valgmulighed blandt flere muligheder. De skal det. Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.  (Rom 13,1-7) Giv Gud, hvad Guds er! ”Giv GUD, hvad Guds er!”  Gør det direkte til Gud - i bøn, gudstjeneste. Her kan vi også tænke på de tre første bud: Du må ikke have andre guder! Gud er den Gud, som reddede Israel ud af Egypten. Gud er den Gud, som lod sin søn d på korset for vore synder. Han er den eneste. At give Gud, hvad der er Guds, er at lade ham være det, han er for os: Vor Gud og Frelser. Og det kan vi ikke ved nogen gerning, men kun ved at kaste os i hans favn og sige tak. Du må ikke misbruge Guds navn! Det betyder, at vi i al nød skal kalde på ham og også takke ham for alle hans velgerninger. Det er Guds: Vor nød og vor tak. Det skal vi give ham. Og du skal holde hviledagen hellig! Det betyder, at vi gerne skal høre hans ord, klynge os til det, han siger. Når Evangeliet tager os ind i hans favn, da giver vi Gud, hvad der er hans. Giv Gud, hvad der er Guds. Det betyder på nådens sprog: giv ham din skyld, din synd, dine nederlag. Og han tager imod det. Giv ham dine bønner. Giv ham din tomme og hule tro. Og søg ham i Ordet. Og først og fremmest giver han én ting: Syndernes forladelse. Jesus fik navnet Jesus, fordi han skulle  “frelse sit folk fra deres synder”. Det står fast. Kongen - den øverste - hænger på et kors for vore synder og beder “Fader, tilgiv dem!” Guds rige er NÅDENS rige her på jorden i denne tidsalder. Det er et rige, hvor du bliver løftet op og får ufattelige store rettigheder og gaver. Du kan bede til din Almægtige Skaber, og han hører dig. Han elsker dig. Hans søn blev en tjener for dig. Han er rede hver eneste dag til at være din Herre og din Tjener på samme tid. Gud er alle gode gavers Gud. GUD VELSIGNER OS HER PÅ JORDEN, MENS VI LEVER I DE TO RIGER, HVOR HAN REGERER, OG HAN LOVER OS FRELSE I SIT EVIGE RIGE EFTER DØDEN. AMEN Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk