Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

25 Engelsk Dansk Forberedelse og frelse 11.4.2025 i Birket. 13.4.2025 i Kbh og Aarhus. LGJ. Salmer: 150v1-6, #9, 151, // 68, 430, 150v7-10 Matthæus 21,1-9 (læses i løbet af prædikenen).   Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen. 1. FORBEREDELSER Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: «Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.» (v1-3). Jesus var på vej til Jerusalem. Som konge! Som folkets konge. Som verdens konge. Som vores konge. Vi hører om forberedelser. Matthæus, som er øjenvidne, fortæller om forberedelserne. Og han fortæller, at det er kongen selv, der forbereder. Han sender to disciple afsted. Han fortæller dem, hvad de ville finde i den lille landsby ved Oliebjerget. Han forudser, hvad en mand vil spørge dem om. Og Jesus giver dem de ord, de skal svare med. Formålet var, at Herren skulle have et ridedyr med dets føl. Det er ikke disciplene, som arrangerer. Det gør Jesus. Det er den sande gudstjeneste. Gud arrangerer og kommer til os. Kristen gudstjeneste er ikke noget, kristne har fundet på. Den er Guds gave. Den er overleveret til os fra Moses og profeterne. Og af Jesus og apostlene. Og det er Herren selv, som står bag. Det disciplene gjorde palmesøndag, var intet andet end det, Jesus bad dem gøre. De hentede æsler, lagde deres kapper på æslet. Og folk skar grene af palmerne og sang salmer til hans ære. Det gentog sig næsten 4 dage efter, skærtorsdag. Evangelisten Lukas fortæller: 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: «Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.» 9 De spurgte: «Hvor vil du have, at vi skal forberede det?» 10 Han svarede dem: «Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, han går ind i, 11 og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er der et rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? 12 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå med hynder; dér skal I forberede det.» 13 De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. (Luk 22.8-13). De blev vejledt til at gøre det, sådan som Herren havde bestemt det for dem. Og han lod det lykkes. Derfor gør vi på samme måde: Vi samles i Jesu navn. Vi bruger de nådemidler, som han har givet os og befalet os at bruge: Evangeliets prædiken, Dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn med livslang oplæring. Og Skriftemålet, hvor synderne bliver bekendt og tilgivet, sådan som Jesus har sagt at vi må gøre og skal gøre. Og den hellige nadver med brød og vin, som Jesus indstiftede skærtorsdag. Apostlen Paulus skriver herom: 23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, 24 takkede, brød det og sagde: «Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!» 25 Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: «Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!» (1 Kor 11,23-25). Ligesom disciplene ikke havde noget valg, andet end at gå ind i Betfage og hente æslet og senere gå ind i Jerusalem og møde en mand, der bar på en krukke, sådan skal vi lytte til Herrens ord. Derved samler han kristne til gudstjeneste. Og han er med os. Med os i Ordet og i Dåben og Nadveren. Med tilgivelse. Skriftlæsning, trosbekendelse, bønner, prædiken, nadver. Det er ikke os, der gør det relevant ved at gøre det moderne og svarende til hvad mennesker møder til koncerter og festivaller. Det er Jesus der gør det relevant.   2. RELEVANS Jesus havde knyttet sine disciple tæt til sig. Og for dem var det blevet sådan, at hvis han sagde noget, var det relevant, også selv om de ikke lige fattede, hvorfor. Det var sket ved, at Jesus igen og igen vist dem, at de behøvede ham. På alle måder. Hans omsorg. Hans almagt i stormen. Hans omsorg i ødemarken. Hans hjælp til deres onde hjerter med tilgivelse. Matthæus fortæller det kort forinden at Jesus havde sagt: ”Menneskesønnen er kommet for at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” (Matt 20,28) Det er også den nødvendige baggrund, hvis der hos os skal være en kristen gudstjeneste. Herren må tale alvorligt til os om vore bekymringer, som afslører, at vi stoler mere på os selv end på vores Himmelske Far. Og han gør det i omsorg! Han tager dig med ud i nogle storme og viser, at han har magten over storm og hav, så du råber om hjælp. Han gør det i omsorg. Og han viser os vore hjerter, at der er onde tanker, mord, utugt, sladder og falsk begær. Det er ikke underholdende. Men sådan bliver det relevant, at Jesus døde på et kors. Dødsens relevant. Det skal der prædikes om, så ingen går fra kirke uden at vide, at der er håb i Jesus og udelukkende i ham. Han er kongen. Sådan bliver hver søndag Herrens dag, hvor vor Herre Jesus Kristus kalder os sammen. Disciplene vidste godt, at det hele var arrangeret af Jesus. Sådan er også vores gudstjeneste arrangeret af Jesus. Og da er vi kommet til hovedsagen: nemlig, hvad Herren selv gør for os.   3. JESUS ER FRELSER Det forkyndes med profetiens ord: Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. Matthæus nævner i Skriftens ord Jesu sagtmodighed og ydmyge ankomst. Sådan er det også i en kristen gudstjeneste. Guds Søn, som selv er Gud var lige med Gud, gav afkald og blev menneske. Sagtmodigt og ydmygt! Først som et barn der fødes af Jomfru Maria. Ydmygt og fattigt. Og alligevel stærkt. Barnet er jo Herren selv, Gud med os. Immanuel. Senere ydmygt, når han helbredte og hjalp mennesker. Og til sidst, da han lod sig ydmyge og blev lydig til døden på et kors for at frelse sit folk fra deres synder. Derfor må enhver kristen gudstjeneste denne karakter af ydmyghed, lydighed og offer. Synden bekendes og tilgives. Der læses fra Skriften. Troen bekendes. Der prædikes om Jesus som korsfæstet. Og der holdes nadver. Ser det ud af noget særligt? Hente æsler, følges med ham ind i Jerusalem. Lytte til hans prædiken. Se ham blive fanget i haven, ført bort til dødsdom og korsfæstelse. Men så at blive mødt af ham og se hans gennemborede hænder. Og høre ham sige: ”Fred være med jer!” Jo, det er stort! Det er gudstjeneste. Dette forkyndes profeten også. Og vi hørte det i læsningen: Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand.” Pagtsblodet er centralt. Blodet fra et offeret bekræfter pagten og tilgivelsen. Sådan blev Jesu død vores redning. Og det gives i den kristne menighed til de kristne. Og da sker også for os, hvad profeten forkynder: ”Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb! I dag er der en, der forkynder: "Jeg giver dig igen i dobbelt mål." Der er virkelig håb for os. Håbet skyldes pagtsblodet, Jesu blod, som blev udgydt for mine synder. Derfor synger vi i stor glæde: ”Her er han, som vil favne dig med sin kærlighed, her er han, som vil gavne dig med sin blodig sved.” ”Her er han som vil bære en tornekrans for dig, her er han som skal være din drot evindelig”.   4. HOSIANNA! Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! Skaren tjente Jesus, fordi han kom til dem som konge og frelser. Forstod de alt det, der skulle ske. Nej. Men de troede på ham som Davids Søn, Messias. Og de sang ”Hosianna!” Det betyder: ”Herre, frels dog!” Lad os fortsætte med at bede ”Hosianna!” alle påskedagene! Vi er en kristen menighed, og troen på, at Jesus kommer og er hos os i dag ved Ordet og Sakramenterne, har sat meget i gang. Vi ser resultatet. Blomster på alteret. Skønne lys. Et sølvbæger med vin og en tallerken med brød. Salmenumre på væggen. Organisten har øvet. Tre læsninger fra Den hellige Skrift er forberedt. Og en prædiken er skrevet under bøn til Helligånden. Kirken er Frelsens Hus, når kristne samles om Evangeliet.  Se, din konge kommer til dig på søndag!   Vi er med til at udråbe det, når vi bærer forkyndelsen. Vi siger: ”Jeg gerne mine klæder vil for dig lægge ned, jeg med i flokken træder, som er til tak bered.” Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk