Han meldte ikke afbud

Prædiken på Palmesøndag (I) i Løsning og Århus menigheder ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 71 - 72 - 150 - 73 - 171,4-6

Matthæus 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Palmesøndag og påsken er højdepunktet i Guds Søns liv på jord. Det er den begivenhed, uden hvilken det ikke giver nogen mening at kalde sig kristen og gå i kirke. På samme måde er der også mange gange i vort liv sådan, at det er en enkelt begivenhed, som gør livet meningsfuldt. Falder den bort, synes alt andet meningsløst. Hvilken mening giver ni måneders graviditet uden en lykkelig fødsel? Hvad er meningen med et langt studium uden en afsluttende eksamen? Og hvilken mening giver det at bygge et stort og flot hospital, hvis det ikke tages i brug til gavn for syge mennesker?

Hvis Jesus havde meldt afbud ...

Jesus er Guds Søn, som er kommet til verden for at frelse os mennesker. Han blev født i Betlehem og fik navnet JESUS, fordi han skulle frelse sit folk fra dets synder. Ikke længe efter fødslen flygtede Josef med Maria og barnet til Egypten, og mange små drengebørn blev dræbt i Betlehem af Herodes. De blev martyrer. Senere da Jesus blev voksen, prædikede han om Guds rige, om Guds vilje med os mennesker, om lydighed og om kærlighed, om tilgivelse, og om dommen over al ondskab og gudløshed - og om den evige glæde hos Gud efter dette liv. Han sagde om sig selv: "Jeg er kommet for at give mit liv som løsesum for mange!"

Han havde kæmpet med Djævelen, som havde fristet ham og sagt: "Meld afbud! Brug ikke dit liv på at være Guds Søn, men brug det på dig selv." Men Jesus afviste fristeren. Han gik ind i menneskers nød. Han forblev lydig mod sin far og mod sit livs bestemmelse. Og han fortalte det til disciplene: "Se, vi går til Jerusalem! - og alt det, der står skrevet om Menneskesønnen hos Moses og profeterne, skal opfyldes: Han skal lide meget ondt, korsfæstes og dø - og på den tredje dag skal han opstå."

Forestil dig nu den umulige tanke, at han havde fortrudt til sidst. Forestil dig, at Jesus alligevel ikke ville til Jerusalem. Tænk, hvis han havde lagt hele sit kald på hylden og sagt: Jeg bliver i Nazaret! - Ville alt det, han havde sagt og gjort ikke med ét være blevet meningsløst? Ville der da kunne være mening for Jesus i at lave tømmer til huse resten af sit liv?

Da ville hans navn have været uden mening. Da ville flugten til Egypten have været forgæves, og de små martyrers død havde også været meningsløs i evighedens perspektiv. Da ville også alle forjættelserne i GT være meningsløse. Og evangelisten Matthæus havde måttet skrive: "Se, din konge kommer alligevel ikke til dig. Han kommer ikke sagtmodig og ydmyg på et æsel og på et trækdyrs føl!" Forjættelserne er aflyst, og der findes ingen frelser.

Tag Palmesøndag og påskeugen væk - afmeldt - så er der intet håb for os mennesker. Hvem skal vi så råbe"hosianna" til? Hvem skal så regere? Skal romerske soldater? Skal den enkelte? Skal ondskaben, selviskheden, ensomheden og døden regere?

Men Jesus kom til Jerusalem. Han blev i sit kald og sin opgave. Han er JESUS. Han er KONGE. Han er DIN konge, som trodser alt det, som kan ødelægge os og vore liv. Han ved, hvor galt det vil gå med ham selv: at han skal lide døden. Alligevel påtager han sig det alt sammen for at være vor konge og få evig sejr - få os med sig i troens og herlighedens rige.

Hvis du melder afbud ...

Men der er en anden mulighed, nemlig at et kristent menneske melder afbud til påskefesten.

Forestil dig, at du ikke tager til påskefest. - Så sidder du tilbage i hverdagen, hvor du skal i skole, på arbejde, passe dine børn, besøge venner, til fest, spise aftensmad. Det er der jo god mening i. Men hvad er meningen med dit liv? Du har jo meldt afbud til palmesøndag og påske. Du har meldt fra til din dåb, din konfirmation, din aftenbøn, til at leve hos Gud i troens åbenhed og lydighed, og til at synge hosianna. Hvad skal du så? Hvad er meningen med dit liv, hvis du ikke har Jesus som Konge og Herre? Det er værre end at melde fra til eksamen. Det er værre end at folk boykotter hospitalet og nægter at lade sig behandle af lægen.

Hvis du melder fra til påske, kan du nok stadig fornøjes ved at høre musik, men egentlig lovsang bliver der ikke noget af hos dig. Du kan nok gå til fester i ungdommen, men du kan ikke modstå umoral, troløshed, men bliver mere og mere tom. Du kan nok købe dig ting og sager for dine møjsommeligt tjente penge, men hvem skal have det, når du dør?

Og hvad med det ensomme og elendige menneske, som du undlod at hjælpe med din overflod af tid og penge? - Man kalder det "at leve livet", men er det sandt? Er det ikke at misbruge livet? Hertil kan man svare, at der jo er så mange andre, der lever sådan. Er det så ikke også godt nok til mig? Klarer andre sig ikke uden Jesus Kristus? Klarer de sig ikke mange gange bedre end kristne? Hvorfor skulle jeg så ikke også kunne klare mig? - Men klarer de sig .... ? På Noas tid klarede mange sig vel bedre en Noa i lang tid, mens han byggede på arken. Men var deres liv ikke dybest set meningsløst? Vi kan klare os en tid lang på egen hånd uden Gud, uden hans bud, uden lydighed og uden tro og tilbedelse. For Gud er så nådig, at han mange gange lader et menneske leve i mange år for gennem sin godhed og overbærenhed at føre det til omvendelse (Rom 2,4).

Din Herre og Konge er kommet og kommer til dig denne påske. Og evangelisten siger: "Velsignet være den, som kommer i Herrens navn." Hvad er da du, hvis du kun lever livet i dit eget navn? Så er du det modsatte af velsignet, nemlig forbandet. Så vil vores virkelighed kunne sammenlignes med et rumskibs, der er på afveje, fordi astronauterne siger til hinanden: "Lad os prøve alle raketmotorerne! Hvad skal vi også med forbindelsen til kontrolcentret på jorden?" Og så er de på vej ud i universet og får nye oplevelser. Sådan kan menneskelivet være meningsløst og uden håb, selv om vi fylder det med spændende oplevelser, reklamer og tilbud, hvor man kan nyde sig selv.

Sandheden er, at den, som kun vil nyde sig selv, vil snyde sig selv. For vi er ikke skabt til selviskhed og ensomhed. Vi er ikke skabt til gudløshed eller til at dømmes for alt dette. Vi er skabt for at være i Guds rige, få del i frelsen, og leve i lydighed og kærlighed.

Jesus kom - og kommer til dig

Derfor sagde Jesus til sine disciple: "Se, vi går op til Jerusalem!" Han ville have dem med. Og han vil også have os med i sit rige. Han vil være vores konge. Guds forjættelser i Gamle Testamente er ikke afmeldt. Derfor siger evangelisten til os: "Se, din konge kommer til dig!" Her er han, som vil favne dig med sin kærlighed!

Han kom virkelig til Jerusalem dengang. Han bad disciplene om at hente et æsel inde i den lille by Betfage. De bragte det til Jesus, og han satte sig derpå. Sådan ville han drage ind i Jerusalem. For dermed blev Guds løfter hos profeterne opfyldt. Han skulle komme ydmygt dvs. på en fattig måde. Og dog skulle han komme som en konge og herske over venner og fjender. Han skulle dø på korset og midt i døden besejre sine modstandere og redde en røver ind i Paradis. Han skulle lægges i graven og netop derved besejre dødens magt ved sin opstandelse.

Her er den begivenhed og person, som alene kan give dit liv mening og håb. Her er han. Og han kommer også i dag, som lovet. Ikke på et æsel, men ved at der prædikes i hans navn. For Jesus har sagt til sine disciple: "Dem, som hører jer, hører mig!" Gud talte engang til Bileam gennem et æsel. Og han taler til jer i dag gennem dem, som han har kaldet til at prædike Guds ord. Jesus er her virkelig.

Når vi går til skriftemål, så er han også her. For Jesus har sagt: "Hvem I forlader synder, dem er de forladt!" Når præsten straffer og formaner og siger: "Dine synder er dig ikke forladt, når du vil leve i ulydighed!", så står du foran Jesus, som advarer dig mod at blive i synden og skylden. Når der døbes med vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, så bruger Jesus igen et middel for at komme ind i et menneskeliv, og for at bringe et menneske ind i sit rige: nemlig dåbens vand og sit løfteord.

Og når vi går til alters, er han der igen med et af sine sagtmodige og ydmyge midler: brødet og vinen. "Det er mit legeme og blod," siger han, "givet og udgydt for jer til syndernes forladelse!"

Lad os hjælpe hinanden til at holde påske med ham. Lad os bruge vore klæder, palmegrene, ja alt, hvad vi kan få fat i, til at ære JESUS og byde ham velkommen. Lad os takke og ære ham, fordi han ikke har meldt afbud til påske, men er kommet til os. Lad os takke ham for det håb, han har givet vores nutid med sin tilgivelse og sit nærvær, og for det håb, han har lagt ind over vores fremtid med sin opstandelse fra de døde. Vi kan leve hos ham både i gode og onde dage, både når livet er flot og fuld af blomster, og når det er efterår, og når døden truer; både, når vi skal til fødselsdag hos en god kammerat, og når vi lever i ensomhed og mangler alt her på jorden.

Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! Så lad os holde påske med Jesus. Han er vores konge! Amen.