Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Sådan skal det ikke være!


prædiken

hele
gudstjenesten

13. søndag e. trinitatis
(tidligere holdt i Gratiakirken august 2018). LGJ
Læsninger: Salmer: 692, 258v1, "Abraham fik klar besked", 286, 167.

Matthæus 20,20-28
Da kom Zebedæus­sønner­nes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til ham: "Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd." Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de. Han sagde til dem: "Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for."

Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menne­ske­­sønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

I.

”Sådan skal det ikke være.” Jesus siger det i evangeliet. Han siger det til sine disciple. Vi siger også nogle gange sådan, når vi ser, at noget ikke er, som det bør være. Det forstyrrer os. Det er dårligt og forkert, når tingene ikke er, som de skal være.

Eksempler: Det er måske et barn, som bliver forsømt af sine forældre, ikke får ordentlig mad, ikke får sin søvn, ikke får omsorg. ”Sådan skal det ikke være!” Hvis forældrene bruger tiden på egen ære, selvudfoldelse og ikke virkelig er sammen med barnet og sørger for det, kan det påføre barnet uoprettelige skader for livet. ”Sådan skal det ikke være!” - Eller et menneske (en ung eller en ældre) er alene og ensom, fordi andre har travlt med sig selv. ”Sådan skal det ikke være”. Det tales der om både blandt politikere og i organisationer som Røde Kors, Ældresagen og Netværk for ensomme. Sådan skal det ikke være i dagens Danmark. Heller ikke i din familie og menighed. Det skal ikke være sådan, at nogen bliver overset og ensom, hvor du og jeg er. - Eller ægtefæller taler nedsættende om hinanden og giver ikke hinanden ære. Eller at mand og kvinde i smug søger tilfredsstillelse hos andre eller i spil eller film og lader den anden alene. ”Sådan skal det heller ikke være.” Apostlen Paulus skriver direkte om det i sine breve til menighederne i Korinth og Efesus. For det fandt sted der, og det sker også hos os. - Eller vi snakker meget med hinanden og andre, men næsten ikke med Gud i daglig bøn og bibellæsning, og vi holder ikke hviledagen hellig med prædiken og nadver. Der er der ikke tid til. Det forsømmes. ”Sådan skal det ikke være.”

Jesus siger i dag: ”Sådan skal det ikke være iblandt jer!” Og vi har brug for at lytte.

II.

Hvem kan tillade sig at sige sådan og sætte os i rette? Det er vanskeligt at sige sådan direkte, når man møder svigt i forhold til børn, ældre, ægtefælle og i troens liv med Gud i menigheden. Det er ikke let at sige: "Sådan skal det ikke være!" En grund til, at det er svært at sige, er, at vi dermed fremstår som bedre. Og er vi det?

Det var jo problemet blandt disciplene. De havde ikke noget at lade hinanden høre. Derfor var det godt, at Jesus kunne sige det til dem. Ja, han er den eneste, der kan sige det med myndighed, så vi ikke skubber det fra os. Der er det særlige ved Ham. Han kan sætte os på plads og vise os sandheden, uden at vi mister modet og bliver trodsige. Ja, det kan han! For sådan er evangeliet. Det irettesætter os, samtidig med at det tilgiver os. Det er jo lige, hvad vi hører han gør med sine disciple i dag:

To af dem hed Jakob og Johannes. De var brødre. De havde fulgt Jesus i tykt og tyndt, og de havde været trofaste! Nu havde de havde et brændende ønske: nemlig at få hæderspladsen ved Jesu højre og venstre side, når Jesus snart ville blive konge i Jerusalem (det forventede de jo). De må have talt med deres mor om det. For det var hende, der bad Jesus om at give dem en særlig ære. Og de to stolte brødre ventede spændt på Jesus’ svar.

Jesus spurgte dem: ”Kan I da drikke det bæger, jeg skal drikke?” Hermed mente han: ”Kan I virkelig udholde og gennemstå det, som jeg skal udholde, når jeg bliver indsat som konge?” Og de svarede uden videre: ”Helt sikkert, Jesus. Det kan vi!” Men de forstod ikke, hvad de sagde. De forstod ikke, at Jesus skulle blive konge gennem korsfæstelse, død og opstandelse. Og da de andre disciple hørte det, blev de vrede. Sådan skulle de ikke have sagt! ”Sådan skal det ikke være!” Johannes og Jakob er vel ikke så meget bedre end os andre!

Her har vi et eksempel på, at kristne bliver forargede og vrede på hinanden i stedet for at tale om det på den gode måde.

Nu taler Jesus til alle 12 disciple og til os. Han viser dem og os politikere, præsidenter og ledere i folket. "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem.” De kæmper for at få ære og ros og mere magt. Og de opfører sig umoralsk. Og vi nikker og istemmer: ”Ja, Jesus. Hvor er det dog sandt!” Men så siger han: ”Sådan skal det ikke være blandt jer.” Og på denne måde kritiserer han ikke kun Jakob og Johannes, men alle apostlene og os. Og da bliver der meget stille. Vi har svigtet hver især på vores måde i familie, ægteskab og menighed. Jo vi har.

III.

Jesus fortsætter og fortæller, hvordan det så bør være: ”Den største skal være tjener for de andre, og den første, skal underordne sig under de andre som om han/hun var en slave.” Sådan skal det være. Det er klar tale.

Vejen frem er derfor ikke, at vi nu sætter hinanden på plads, men at Gud sætter os på den plads, hvor vi hører hjemme: Som den mindste, og som tjeneren. Altså at vi tager os af vore børn; at vi tager os af den ældre, som er alene; tager os af ”enker, faderløse og fremmede”, som der bliver sagt så ofte i Gamle Testamente, at vi skal; at vi holder hviledagen hellig; og at vi ærer ægteskabet og ikke søger seksuel tilfredsstillelse i utugt hverken på film eller praksis.

Men Jesus standser ikke her. Nu siger han: ”Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange!” Her giver Jesus sine disciple og os håb. Han giver os modet tilbage. For han nøjes jo ikke med at sige, hvordan det ikke burde være med os, og hvordan de skal gøre. Han fortæller os også, hvordan det er med ham i forhold til os og alle andre, som har svigtet. Menneskesønnen tjener os. Han giver sit liv som løsesum for mange.

Så er alt, som det skal være! Din gæld, som du mærker, at du har med alle dine svigt overfor dine nærmeste, overfor menighedsmedlemmer, naboer, ægtefælle og børn, den gæld er betalt af Jesus. Alt er vel. Alt er vel på grund af Jesus Kristus!

Er der her ikke styrke og kraft til at høre om vore svigt, så vi kan begynde på ny? I forhold til vore børn, i forhold til naboer, i forhold til en kristen bror og søster i menigheden, og i forhold til dem, som vi burde være noget særligt for, fordi de er alene og er ramt! Vi får også her en stærk grund til at høre, hvordan det ikke skal være hos os, og hvordan det skal være, så vi beder om tilgivelse og hjælp. Hjælp til at finde tid til stilhed og bøn og fornyelse i troens fællesskab.

BØN: Almægtige Gud og Far i Himlen! Lad altid evangeliet lyde til os, så vi kan vide, at Jesus har gjort alt godt for os, og så vi får kræfter til at sætte os nederst og tjene hinanden. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk