Lønforhandling

Søndag septuagesima, 16.2.2025, Aarh & Kbh LGJ

Salmer: 683, Sl 32, 458, 146 // 332, 430, 11.

Matthæus 20,1-16
Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."

Tag med ud på arbejdsmarkedet denne søndag. For arbejderne i den kristne menighed ligner arbejderne i virksomheder, fabrikker, institutioner, skoler, landbrug, byggepladser, offentlige forvaltninger. De er på vej til overenskomstforhandlinger. De skal forhandle løn. Lønvilkår. Hvad kan vi få ud af at arbejde. Og hvem bestemmer lønnen for en kristen? Hvem bestemmer, hvad du skal have ud af dit arbejde den næste periode? Dit arbejde som mor, som far, som barn, som arbejdsmand, som pensionist, som håndværker?

Jesus svarer: Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.

De blev enige! Overenskomsten lykkedes. Ingen strejke. Hvad fik de? En denar. Ikke overløn. Lige præcis, hvad der rakte til at leve en dag. Ingen sikkerhed for dagen i morgen. Kun dagen i dag. Ingen pensionsaftale. Ingen opsparing. Bare aftalt løn i dag!

Men er det rimeligt, at du som kristen ikke får nogen sikkerhed? Men hvad er det for et spørgsmål at stille? For vores Herre og Frelser har lært os at bede: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Og han har sagt: ”Bed, så skal der gives jer!”

Men hvad med i morgen? I morgen? Jo, ”dagen i morgen skal bekymre sig om det, der hører den til,” siger Jesus Og dagen i dag vil din Far i himlen sørge for dig. Og han er der også i morgen. Er det ikke en god sikkerhed?

Sådan er det i himmeriget! Sådan er vidunderlig Fader har vi. Han fødte os som sine børn i dåben. Han tilgav os alle vore synder. Han ofrede sin Søn for os. Han har et godt øje til os.

Men skal vi så arbejde for ham, hvis vi ikke får noget ekstra? Ja. Det skal vi. Vi skal arbejde for ham der, hvor han har sat os. I familien. I samfundet. I naboskabet. I menigheden. ”Gå hen i min vingård.”

Men nu sker der noget, som fortæller os noget sørgeligt om dem, som arbejder i vingården. I første omgang lægger ingen mærke til det. Hør bare: Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.

De, som blev hyret senere i løbet af dagen, fik ingen overenskomst. Vingårdsmanden lovede dem kun én ting: at de ville få, ”hvad de havde ret til.”

Og til sidst – i den 11. time – blev der ansat en flok, som slet ikke fik nogen aftale. De fik blot besked om at arbejde den ene time, der var tilbage før solnedgang. Og det gjorde de. Ingen aftale.

Sådan er det også i himmeriget. Ingen aftale. Vingårdsmanden bestemmer det hele! Og han bestemmer det, som er langt bedre for os, end vore smålige aftaler og regler.

Nu blev nemlig alle arbejderne samlet, så de fik at vide, hvad hinanden fik. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første.

Og det kan godt skabe problemer. For så begynder man at sammenligne. Og så kan der opstå utilfredshed. Og nu blev der afsløret noget trist: De, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.

Hvis du har bedt om dagligt brød – og fået det – hvorfor skal du da have mere end andre? Bare lidt mere? For du har slidt et langt liv. OG andre har ikke arbejdet. Kun gjort lidt. Har du ikke fortjent mere? Sådan er det desværre også i himmeriget. Sådan er det desværre også her i menigheden, blandt os. Misundelse, kiv, strid, uro. Nogle der mener, at de er bedre end andre, fortjener mere. Sætter sig over andre på den ene eller anden måde.

Og nu træder vingårdsmanden i karakter. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Her afsløres misundelse, at kristne sætter sig over hinanden. Det er slemt. Men det er også udtryk for, at de ikke har fattet, at den ene denar, det daglige brød, er nådeløn. Deres Herre vil give hver eneste en i Himmeriget her på jord – dvs. i den kristne kirke – nådeløn. Han vil sørge for os og give os dagligt brød. Og giver han os mere, mon så ikke det er for at vi skal tjene andre med det, vi har fået ekstra – dele med dem, tjene dem?

Vi får et spørgsmål, som er svært at glemme? Er dit øje ondt, fordi jeg er god?

Og nu går det op for mig, hvad der er nødt til at ske i påsken: Det er nødvendigt, at vingårdsejerens egen søn må dø. Han må dø for at lide straffen for al den misundelse og egenretfærdighed, som lever i hjerterne på dem, som tænker, at de har fortjent noget ekstra, og som endda tillader sig at være utilfredse overfor deres kære Far i himlen. De nævner, at de har slidt og slæbt helt dagen, båret dagens byrde og hede.

Og nu ser vi Jesus bære den synd, som er vores. Han, den første i himmeriget, den største i himmeriget, den eneste kærlige og retfærdige, han dør for vore synder. Således elskede Gud verden, at han gav os sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal dømmes og fortabes, men tilgives og frelses. Vi er på vej til påskefest. Det er septuagesima. 70 dage til påske.

Men hvad med dagen i morgen? Da vil vingården stadig være der. Og vingårdsmanden vil stadig være der. Din far i himlen vil stadig være der. Og du må også i morgen gå ud på torvet og byde dig til. Og han vil gøre det samme med dig i morgen som i dag. For sådan er det med himmeriget. Du må få lov at arbejde og slide i det i vished om, at han har et godt øje til dig.

Så nu er det slut med at tænke, at du fortjener dit daglige brød. Du får det af nåde på grund af Jesus. Og nu er det nødvendigt for os at høre om nåden om, hvad han måtte lide for os pga vort onde øje og onde hjerte. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk