Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Tryg i en tid med frygt

Julesøndags evangelium, ons. 29.12.2021 i København (LGJ)

Salmer: 96, 99v1-5, 99v6-8, 119, 107, 89v1, 89v2-6

Matthæus 2,15-23
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."

Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Bet­le­hem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jere­mi­as, der siger: I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere. Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: «Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.» Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.

 

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og fra Jesus Kristus, vor Frelse. Amen.

I.

Da de var rejst.
Gæsterne fra Østerland var rejst. Det, som ellers kun kunne være en drøm, var virkelig sket. Der var kommet en delegation af vismænd og rigmænd til den fattige familie. Gud havde åbenbaret for dem, at Guds Søn, Messias, jødernes evige konge, var født på jord i Betle­hem. De vise mænd havde fortalt Josef og Maria om Stjernen og havde gaver med. Det overgik alt, hvad man kunne forestille sig. Det var så rigt og underfuldt og herligt.

Sådan er livet også. Da du blev født, fyldte glæden hos dine forældre. Dine forældre havde fået en skat, som overgik alt, hvad de ellers ejede. Og der er også andre herlige tider i ens barndom. Hvis du er gift, tænker du måske sådan tilbage til dit bryllup. Og andre særlige dage, som er helt specielle. Vi kalder det for ”stjernestunder”.

Men kender du ikke også til frygten for, hvad der kommer bagefter? Måske truer noget ukendt. Efter en herlig ferie kommer en uover­skuelig vanskelig hverdag. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Eller du frygter for sygdom, at du får en besked, som ikke er god. Og hvad så? Hvordan klarer du det? Stjerne­stunder er fortid, og nu ser det håbløst ud. Derfor holder vi nogle gange igen med at glæde os alt for meget. Tænk bare på alt det frygtelige, Herodes gjorde. I det lys virkede det ligegyldigt med guld, røgelse og myrra. - Men vi skal lægge mærke til, hvordan Matthæus fortæller det for os. Han fortæller jo netop ikke, at Herodes kom og ødelagde stjernestunden. Evangeliet handler ikke om, hvordan Josef og Maria blev ramt af rædsel og frygt og ikke vidste, hvad de skulle gøre. Evangelisten fortæller derimod:

II.

Se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til.”

Der er noget meget tungt og svært på vej. Men før evangelisten nævner, hvad det er, fortæller han, at Herrens engel fortalte Josef om udvejen og redningen. ”Flygt til Egypten!” Herrens engel siger også: ”Bliv dér og afvent hvad jeg siger til dig senere.” Det er ikke Herodes der bestemmer. Det er heller ikke Josef, der nu skal sørge for alt. Det er Herren, som er konge.

Jødernes egentlige konge er Marias søn, som er Gud Faders Søn. Hvor han er, der er en udvej. Og Matthæus nævner udvejen før ulykken overhovedet bliver nævnt. - Det har vi i den grad brug for at lægge mærke til og at høre, høre om udvejen så frygten ikke tager modet fra os.

Tænk også på den skærtorsdag aften, da Jesus fortalte sine disciple om sin død. Da fortalte han dem om udvejen. Han sagde: Jeres hjerte må ikke forfærdes og være bange. Tro på Gud og tro på mig. I min fars hus er der mange boliger. Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg har gjort en plads rede for jer, kom­mer jeg igen for at tage jer med mig, for at hvor jeg er, skal I også være. Jeg er Vejen! (Joh 14). Hvad er da døden, når Jesus Kristus er hos os? Den er en dør til evig salighed! Det er det bare! Det er sandheden om døden i en kristens liv. I dit liv. For du er døbt. Og din konge har taget dig ind under sin beskyttelse, ligesom han tog Maria og Josef ind under sin beskyttelse. Vi skal ikke dø, men sove hen. Enhver som lever og tror på mig skal aldrig i evighed dø (Joh 11,25-26).

Først efter at Englen har fortalt om udvejen, fortæller han Josef om den store fare:

III.

”For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel."

Jo, vi skal vide om det forfærdelige i verden, om djævelen, om døden og om synden. Men Gud fortæller det ikke, for at selv i frygt selv skal skabe en udvej. Den har han allerede åbenbaret for os, ligesom han åbenbarede den for Josef.

  • Tro på din Herre Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus! (ApG 16).
  • Kald på mig på nødens dag, og jeg vil udfri dig! (Sl 50).
  • Enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses. (Rom 10).
  • Når Gud har givet os sin Enbårne søn, skulle han så ikke give os alt med ham? (Rom 8).
  • Jeg er vis på at intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus. Ingen kan. Intet kan. (Rom 8).

Derfor kan du skrive hvad som helst, som du er bange for, ind i denne tekst på det sted, hvor Matthæus nævner ”Herodes”. Matthæus fortæller dette om Herodes: Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd. Han blev narret. Ondskabens konge blev narret. Skriv det, du frygter ind her. Ondskaben bliver narret og snydt og får ikke bugt med Guds folk. Heller ikke med dig, som er døbt og tror på Jesus. Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten. Ondskabens konge døde! Det var ude med ham. Vor herre Jesus Kristus har tilintetgjort Djævelen og al hans magt. Jesus har fjernet dommen over os ved selv at taget den på sig. Her må frygten flygte. For Jesus er hos os, og vi er i Herrens hænder i liv og død.

IV.

Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."

Josef gjorde det, som Herrens engel sagde var nødvendigt. Og Gud havde lige forinden givet ham alt det, han behøvede for at kunne flygte: guld, røgelse, myrra. Han havde nok til at forsørge sin familie flere år som fremmed i Egypten. Derfor flygtede han med Maria og Jesus i tryghed og vished om Guds omsorg.

På samme måde har Gud også givet os alt det, vi behøver for at være sammen med Jesus og stå imod døden, ondskaben og vore egne synder. Til os siger Gud: ”Flygt hen til den kristne menighed, hvor du hører evangeliet! Tag imod min Søns legeme og blod i nadveren. Jeg hos jer og med jer. Det tegn er sikkert og vist.” Og han har givet os en menighed at samles i. Det er vores tilflugtssted. Når Gud befaler os at flygte derhen for at høre hans ord, døbe og holde nadver, er det ikke en tung og umulig opgave. Det er en let og frydefuld opgave. Og ligesom Gud gav Josef guld, røgelse og myrra, sådan giver han os Evangeliet, dåben og nadveren.

Udvejen er: ”Drag til Egypten. Bliv der indtil jeg kalder på dig.” Og Matthæus føjer til, at Gud på den måde ville minde sit folk dengang og i dag om, hvad Gud havde gjort for sit folk, da han kaldte dem ud af Egypten. Flugten til Egypten og hjemkomsten fra Egypten på, at Gud gennem sin Søn vil udfri os fra dødens og slaveriets Egypten. … for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."

V.

På denne baggrund hører vi så om ondskabens konge: Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Bet­le­hem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jere­mi­as, der siger: I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.

Denne forfærdelige konge, som alle frygtede, forsøgte at fjerne den sande konge. Men det mislykkedes. Han blev narret og snydt. Alligevel spredte han rædsel. Små drenge i Betlehem og omegn blev myrdet. Det var forfærdeligt. Hvem kan trøste en mor, som har mistet sit barn? Det er der kun én, der kan: ham, som selv blev barn og døde og opstod. Hør, hvad profeten Jeremias skriver til de mødre, som mistede deres børn: Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte. Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren; de skal vende tilbage fra fjendens land. Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land. Der er håb for en mor, som har mistet sit barn! Og der er der håb for os, når vi mister hinanden. Og der er håb for os selv, når vi skal dø! Gud svarer gennem sin profet: Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren; de skal vende tilbage fra fjendens land. Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land. (Jer 31).

Dette håb har vi i Jesus Kristus. Derfor frygter vi ikke, som om bjergene styrter i havets skød. Gud er vor tilflugt og styrke. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk