Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

12 strudse og vores virkelighed JULESØNDAG, 29.12.2019 i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ) Salmer: 109, 93v2, En stald og en krybbe, 119, // 99, 107, 93v6 Evangelium: Matthæus 2,13-18 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere. Da jeg op til jul var i Bruxelles, så jeg en park med 12 strudse. De stod med hovedet nede i sandet tæt på EU’s institutioner. En skulpturpark. Er det en kritik af EU? At EU stikker hovedet i busken og ikke gør, hvad der burde gøres? - Måske. Men det er en skrøne, at strudse stikker hovedet i busken. Strudse forsvarer sig med spark og bider, og de kan løber med 70 km. i timen og slippe væk fra de farlige rovdyr. Alligevel kan kritikken af os Europæere være rigtig. Gemmer vi europæere hovedet i velfærd og lukker øjnene for virkeligheden omkring os? Nogle vil også mene, at kristne stikker hovedet i busken, når de læser i bibelen og tror på evangeliet. Og kan også være en rigtig kritik, hvis vi bruger vores tro som et gemmested og har nok i os selv. Men hvis vi læser og hører, hvad evangelisterne skrev, åbnes vore øjne for virkeligheden. Evangelisterne fortæller nemlig om virkeligheden , når den er tung og frygtelig, så vi kan mærke, at det handler om os: Tænk bare på krisen i Josefs liv, indtil Gud fortalte ham, at Marias barn ikke var en anden mands, men Guds Søn. Og hyrdernes store frygt, som blev forvandlet til glæde. Og hvad med Herodes, som var diktator og rede til at udrydde andres liv for selv at beholde sin magt. Og tænk på om Josefs redningsaktion, da han tog Maria og barnet Jesus med til Egypten og boede der som flygtning i nogle år. Her erstorpolitik, fortælling om flygtninge og kriser i parforholdet og frygt midt i livet. Evangeliet fortæller om det værste og vanskeligste i virkeligheden, samtidig med at vi hører om, at Gud er trådt ind i vores verden med fred og håb ved selv at blive menneske. Og det er vores store glæde, at det også er sket for os. Evangeliet er en øjenåbner af den anden verden. Det får os til at løfte hovedet og leve i den verden, som er både god og ond, forfærdelig og forunderlig, farlig og fuld af fred. 1. Da de var rejst … Evangeliet begynder med denne sætning, som vi kender fra vort eget liv. Du er er sammen med venner, kære slægtninge og familie. Livet er godt, når I er sammen. Men de rejste igen. Afskeden. Den kender du. Nu føler du dig alene. Sådan kunne det også se ud for Josef. Men han så på gaverne: Guld, røgelse og myrra. Gud sørgede for Maria og ham. Sådan også med os. Gud vil sørge for os, når vi mister forældre og menneskelige støtter. Se, hvad Gud har givet dig af visdom, evner og måske også en arv eller økonomiske midler. Brug det på din familie og dem, der har brug for hjælp, ligesom Josef brugte det på sin familie! Da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til.” Lyt efter, om ikke også Gud taler til dig, ligesom han talte til Josef. Til Josef talte han i en drøm. Og til os taler han i Evangelierne, hvor vi kan læse, hvad han lærte sine apostle. Og han bad dem om at fortælle det videre, så mennesker til alle tider kunne høre hans ord. Derfor bruger vi Evangelierne i den kristne menighed søndag efter søndag. Her sammenfattes alle Guds løfter i Gamle Testamente. Og her vejleder Gud os. Jesus Kristus er hos dig og de kristne , du samles med om søndagen. I er jo alle døbt. I kan gå til nadver sammen. I kan høre ham tale i evangeliet, som læses og udlægges. Det lever hos jer. Han lever hos jer. Han er ikke langt fra nogen af os. Følg hans ord og vær sikker på, at hans undervisning og vejledning er god. Han fører os ikke i noget baghold eller nogen fælde, men fører os som en god hyrde. Evangelisten fortæller, at Gud førte Josef og Maria til Egypten, hvor som flygtninge. Hvis du bliver flygtning, eller hvis der sker noget andet meget vanskeligt i dit liv, da tænk på Jesus’ forældre. Jesus levede hos dem. Og ved dåben og troen er du jo også i familie med ham! Sakramen­terne er Guds gaver, som er hos os. Og er du døbt og tror på Jesus, da er du Guds barn. ”For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Truslen var reel. Herodes forårsagede en julemassakre i Betlehem og omegn. Døden truer også os. Børn kan dø og dør. Det ved forældre. Og det ved børn også selv. Nogle oplever, at en kammerat i skolen døde af kræft. De talte om det i klassens time. Og børn hører også nyheder. Det kan også være farligt at være barn. Herodes, som var konge, da Jesus var barn, og ville dræbe ham, har sine efterfølgere. Børn tages til fange. Piger bliver solgt som slaver. Kristne lider martyrdød, fordi de tror på Jesus. Hvad skal vi stille op mod sådan en overmagt?Døden og alt det onde i verden? Evangeliet fortæller, hvad Josef gjorde:   2. Han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Her står, hvad vi kan stille op! Vi kan stå tidligt op om morgenen og høre Guds ord. Og når du har hørt et stykke af evangeliet, kan du gå ud i hverdagen vejledt af Gud. Guds vilje med dig er det rigtige for dig: Den har vi i de 10 bud: 1) Lad Gud være din eneste Gud, ham, som gav dig Jesus som frelser. 2) Bed til ham og kald på ham i bønnen. 3) Og hold søndagen hellig og læs og lyt til evangeliet. 4) Og ær din mor og far. 5) Beskyt andre mennesker, hvis det er muligt. 6) Bryd ikke ægteskabet, men værn om det. 7) Snyd ikke andre i pengesager. 8) Tal godt om andre mennesker. 9+10) Og begær ikke andres ægtefæller eller noget de er glade for! Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." Matthæus fortæller, at de blev i Egypten, indtil Gud fortalte, at der var fri bane hjemad. Da drog de ud af Egypten, gik det i opfyldelse, som står hos profeterne: At Gud kaldte sin Søn fra Egypten: Guds folk var hans Søn. Og Jesus var hans Søn. Jesus foretog den samme rejse, som hans folk havde taget, da blev udfriet fra Egyptens slaveri. Guds Søn ind i deres historie og liv og fuldførte den. Han er også gået ind i vores historie. Han blev vor bror julenat. Og han blev fremmed og flygtning. Ja, han led døden i Jerusalem. Men Gud kaldte ham ud af døden påskemorgen. Og når vi er døbt, er vi forenet med ham i hans død og opstandelse. Derfor ved vi, at han vil kalde os ud af døden. Jesus historie bliver vores historie. Han er med os og går foran os.  3. Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere. Sådan slutter teksten i dag: med raseri og klageskrig. Kong Herodes var et menneske, som rasede. Han slog om sig og fjernede alle, som stod i vejen for ham. Han slog flere af sine koner ihjel. Og han forsøgte også at slå Jesus ihjel. Det onde og den Onde viste sig i hans liv. Det findes også i vores verden. Men Gud havde forudset og forudsagt det hos profeterne. De mødre, som mistede deres børn i Betlehem , var der talt om hos profeten Jeremias: I Rama høres råb og gråd og megen klage. Når en mor græder over sit barn, mærker man kærligheden. Hvor er det godt, at min mor elskede mig, da jeg var lille. Derfor fik jeg alt, hvad jeg behøvede. Og hvor frygteligt, hvis det onde tager børnene fra deres mødre. Men Gud ved det forud og griber ind. Det skrev Jeremias om. Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren; de skal vende tilbage fra fjendens land. Der er håb for dine efterkom­mere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land. Drengene var omskåret og med i Guds pagt. Gud dem hjem i herligheden. Derfor var der håb for dem. Og det er der også for vore børn og for os og vore børns børn. For hele slægten af døbte mennesker, har fået Jesus som bror. Når vi ikke mere er her i verden, vender vi hjem til Gud, hvor Jesus gik ind i forvejen. ---- Mens vi har lyttet til evangeliet, har vi ikke stukket hovedet i busken. For vi har hørt om virkeligheden, og om Guds hjælp og frelse midt i den virkelighed, som er vores. Hjælpen kommer fra en anden verden, fra Guds verden, som er brudt ind i vores verden med evangeliet. Guds Søn er kommet fra en anden verden, den himmelske. Han er blevet menneske. Og ligesom Gud vejledte Josef i en drøm om natten og vejledte ham, sådan vejleder han os i dag og i de kommende dage, når vi hører evangeliets ord. Da bliver fremtiden, som den skal være. Og når vi ser os omkring, opdager vi, at julegaverne, som vi har fået: Dåben og Nadveren og Guds ord. Her er mere end vi kan drømme om. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk