Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Først tilskuer, så tiltalt og til sidst frikendt!6. e. trinitatis 7. juli 2024 i Aarhus (LGJ). Læsninger: 2 Mos 20,1-17; Rom 3,23-31. Salmer: 2, Tillæg 3 Gud være os nådig, 461, 202, 600 // Tillæg 4, 430, Tillæg 6. Evangelium: Matthæus 19,16-26 Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Jesus så på dem og svarede: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Når vi skal finde hovedsagen i denne tekst, kan spørge, hvad der gjorde mest indtryk på dem, som lyttede med dengang. Den rige mand blev bedrøvet og gik bort, på grund af det krav, Jesus stillede. Og disciplene blev forfærdede. Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Det er dér, vi må hen i dagens tekst. Vi må høre, hvad Jesus siger til den rige mand, og hvordan han hjælper disciplene. 1. FØRST ER VI TILSKUERE Men først: lad os ligesom disciplene lytte med. Og her er vi tilskuere: En mand kom til Jesus. (Medlem af jødernes råd, Luk 18,18). Manden kaldte Jesus for ”Mester!” – Det var jo en god og positiv indledning. Derpå spurgte han: ”Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv!” – Og som tilskuere anså disciplene det sikkert for at være et både interessant og vigtigt spørgsmål. Og de var spændt på, hvad Jesus svarede. Mesteren sagde: ”Vil du gå ind til livet, så hold budene!” Livet og Guds bud hører sammen. Guds bud er gode, fordi de siger, hvad vi skal gøre for at beskytte og passe på hinanden. Det er meningen med at leve! Og lever vi ikke sådan, mister vi retten til at leve. Manden spørger: ”Hvilke?” Og Jesus nævner 5. bud, 6. bud, 7. bud, 8. bud og 4. bud. Og han sammenfatter: ”Du skal elske din næste som dig selv.” - Det var disciplene stadig med på det. Jesus gjorde det godt. Og da siger den unge mand: ”Det har jeg gjort alt sammen!” … Og nu undres disciplene og vi en smule. Mente han det virkelig? Og hvorfor spurgte han da: ”Hvad mangler jeg så?” Var han usikker på, om han havde gjort det alt sammen? Eller ville han bare have Mesterens godkendelse? Her kan vi gøre en lille pause og spørge: Er det sådan, jeg har levet? Vi er ikke længere bare tilskuere. Det vedrører jo os. Har du gjort det hele? Levet for de andres bedste? Altid? Fuldt ud? Og mangler du bare Guds godkendelse? Eller mangler du at gøre noget mere, så du spørger "Hvad mangler jeg så?" Vigtige overvejelser! Overvej om du har dig selv som afgud og i virkeligheden har vendt ryggen til Gud Fader, som skabte dig! Overvej, om du kalder på Gud i nød eller lever uden bøn! Og om du holder hviledagen hellig og hører Guds ord om søndagen! Om du ærer din far og mor, beskytter din næstes liv, ærer ægteskabet, eller om du har svigtet og bedriver hor i tanke og handling! Hvis den rige mand havde tænkt efter, sådan som vi bør tænke efter, havde han nok ikke sagt ”Det har jeg gjort alt sammen.”. Og Jesus hjælper ham på ét punkt, hvor han er særlig sårbar: ”Sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige. Så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” Nu var det spændende for disciplene, hvad manden gjorde. Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Trist. Hvorfor bad han ikke Jesus om hjælp? 2. NU BLIVER VI TILTALT Nu er disciplene ikke længere kun tilskuere. Jesus taler direkte til dem og til os. Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Disciplene var ikke rige og ikke havde stor ejendom. De havde endog givet afkald og var fulgt efter Jesus. Alligevel følte de sig ramt. Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Står vi ikke i samme situation? Vi er ramt af de 10 bud. Jeg er skyldig. Har jeg ret til at leve? Hvad med Guds dom over mit liv? Apostlen Paulus siger i søndagens episteltekst fra Romerbrevet 3, hvad vi nu mærker: For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud! (Rom 3,23) – Det er jo sandt! Hvem kan så blive frelst? Jesus siger det selv på denne korte måde: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt!” Og apostlen Paulus fortæller os, hvordan Gud gør det: Og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus (Rom 3,24). Ifølge Guds krav til os kan ingen af os blive frelst! Men ifølge evangeliet er der frelse til alle dem, som det er umuligt for. Hvad har Jesus da at byde på? Han har lige fortalt os, hvad Gud kræver af os. Hvad kan Gud da give os gennem sin Søn, Jesus Kristus? 3. OG TIL SIDST BLIVER VI FRIKENDT Nu bliver vi de fattige, som en rig mand har givet al sin ejendom, og vi bliver frikendt for alle tiltaler og bliver ufortjent erklæret retfærdige i Evangeliet. Apostlen Paulus skriver: I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom (2 Kor 8,9). Det, Jesus krævede af den rige mand, det gjorde han selv. Han gjorde det for den rige mand, og han gjorde det for os, ja for alle mennesker. Jesus er selv den rige mand, som gav afkald på alt. Apostlen forklarer: Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors (Fil 2,6-8). Det umulige skete. Gud blev menneske! Englen Gabriel sagde til Maria: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn … thi intet er umuligt for Gud.” (Luk 1,35-37). Jesus sagde om sig selv: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved” (Matt 8,20). Og Paulus forklarer, hvordan Gud bar over med os og tilgav os: Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus (Rom 3,25-26). Frelst ved at han ofrede sig for os! For dig! Offer. Offerdød. I dit sted. I vort sted. Evangeliet giver os tro og håb! 4. HVAD SÅ MED ”EFTERFØLGELSEN”? Er der så ikke mere at gøre? For sagde Jesus ikke”Og kom så og følg mig!”? Jo. Men læg mærke til, at det var dét, han sagde. Han sagde ikke: ”Og kom så og efterlign mig, og gør, hvad jeg gjorde.” Det sagde han ikke. Han sagde: ”Følg mig!” Og hvor tog han sine disciple med hen? De skulle følge med ham til Jerusalem. Han sagde: ”Se, vi går op til Jerusalem!” Han tog dem med til Jerusalem. Den rige mand blev indbudt til at følge med til Jerusalem. Og dér må vi alle med hen, så vi ser, at han bliver ofret for vore synder. Efterfølgelse er ikke at efterligne, men at blive taget med derhen, hvor vi ser, hvad han gjorde for os. Ham, som vi følger efter, går foran og gør det umulige for os. Han redder os ved sin død og opstandelse. Og han giver os frelsen i Ordet og Sakramenterne. Han giver os troen, som retfærdiggør og frelser os. Og hvad kan det ikke føre med sig af gode gerninger? Jo, en masse godt. At du tjener ham i tak. At du trøster din næste. At du lader dig bruge af ham. Og det kan vi gøre i tak. Ikke for at blive frelst. Det er Gud, som alene frelser os. Frelsen er Guds gerning. Men vi får lov at takke og tjene ham. Og det må vi gøre, idet vi trøster og hjælper med den trøst og hjælp, vi selv har modtaget af Gud. Amen.
|
