Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

Hvad mangler jeg?

6. søndag e. trinitatis, 8. juli 2018, Aarhus, Leif G. Jensen
Salmer: 2, 258v1, 446v1, 600, 458, 430, 461

Matthæus 19,16-26
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: “Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?” Han svarede ham: “Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!” Han spurgte: “Hvilke?” Jesus svarede: “ 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.' “ Den unge mand sagde: “Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?” Jesus sagde til ham: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Og Jesus sagde til sine disciple: “Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

1. Det betaler sig vel at være god?
Den rige unge mand vil gerne gøre noget godt her i livet. For han troede på, at det kunne betale sig. Og hvem tror ikke, at det nytter at gøre noget godt. Du bruger jo tid på uddannelse, og du går på arbejde. Er det ikke, fordi du tror, at du får noget ud af det? Hvis man skal have et rent hus, må man gøre rent. Og slider man med det, får man også noget ud af det. Hvis man skal have det godt med hinanden, må man være gode ved hinanden. Så får man det bedre med hinanden. - Sådan er der en nøje sammenhæng mellem at yde en indsats og at få noget ud af det. Vi lever alle mere eller mindre efter denne lov.

Den rige unge mand levede efter denne lov. Men han tænkte lidt videre : på evigheden og det evige liv. Og han forestillede sig, at der var den samme sammenhæng mellem at gøre godt og at opnå evigt liv. Han spurgte Jesus: “Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Hvad skal jeg gøre for at være lykkelig i al evighed?” Hvis du fik svar på det, ville du så ikke forsøge at gøre det, som var nødvendigt, så du altid kunne være i evig salighed og glæde?

2. Hvad mangler jeg?
Før Jesus svarer stiller han et spørgsmål: “Hvorfor spørger du mig om det gode?” Han siger dermed: “Du burde snarere spørge efter den gode!” Og derpå fortæller han den unge, hvad den eneste gode kræver af et menneske: “Du må ikke begå drab, bryde ægteskab, sjæle og vidne falsk. Du skal ære din far og mor, og du skal elske din næste som dig selv.” Den unge svarer: “Det kender jeg godt alt sammen, og jeg har også overholdt det fra barn af.” Og du kan sikkert også svare, at du kender disse bud - de ti bud. Du har heller ikke slået nogen ihjel eller stjålet. Du mener sikkert, at du på mange måder lever et godt liv. Du forsøger også at gøre mod andre, som du synes, at de skal gøre mod dig.

Alligevel er d en unge mand er ikke tilfreds med det svar. Der må være noget mere: “Hvad mangler jeg nu, når jeg har gjort alt det andet, du har nævnt?” Og her afslører den unge sig selv. Hør hans spørgsmål én gang til: “Hvad mangler jeg så?” Han siger: “Hvad mangler jeg?” Og dermed viser han, at han slet ikke har hørt, hvad Guds bud siger. For budene handler jo ikke om dig, og hvad du mangler, men om din næste, og hvad han har brug for. Budene handler ikke om, hvad du skal gøre for din egen skyld, men hvad du skal gøre for andres skyld. Han burde i stedet have spurgt: “Hvad mangler andre mennesker så? Er der mere, jeg kan gøre, for at andre kan blive hjulpet til lykke og et godt liv nu og evigt?” For det er det, de 10 bud er beregnet til: At vi må give Gud ære og hjælpe og tjene vor næste. Men den unge mand tænker kun på, hvad der gavner ham selv. “Hvad mangler jeg for at få evigt liv?” Han tænker hverken på Gud eller sin næste, men kun på sig selv og sin egen lykke. Han ligner nøjagtig os, når vi søger os selv og vores egen lykke. Forskellen er blot den, at den unge mand også var optaget af livet efter døden. Det spørger ikke alle efter i dag.

3. Hvad mangler andre?
Og nu er Jesus kommet til det punkt, hvor han for alvor hjælper den unge og os. Han gør det ved at sige, hvad andre mangler. “Der findes mange fattige. Og du har flere penge og mere ejendom, end du behøver. Ved du, hvorfor? For at dele med andre. Det, andre mangler, det mangler du at give til dem. For du har det. Du mangler at give det til andre, som andre har brug for. Så hør nu mit svar: Sælg alt det, du ejer, og giv det til de fattige!” - På samme måde taler Jesus til dig, som synes, at du gør det rimelig godt i dit liv. Han vil, at du hører, at det ikke drejer sig om din egen lykke, når du skal opfylde Guds vilje, men om de andres lykke og om Guds ære. Det drejer sig om, hvad din hustru mangler, hvad dine børn mangler, hvad din mand mangler, hvad din menighed mangler, hvad din kollega og nabo mangler, og hvad fattige mennesker mangler. Det er det, budene kræver og vil: at vi elsker vores næste som os selv.

Den unge mand var rig. Det skulle han mærke sig og leve ud fra. Det var udgangspunktet for, hvad han skulle gøre. Og det, du er, skal tilsvarende fortæller dig, hvad Gud vil med dig. Du, som har forældre: Ær din far og mor! Det skal du øve dig i. Hvis du er mand og gift, skal du elske og ære din hustru. Og på samme måde, hvis du er kvinde og gift. Og gør det indtil døden skiller jer ad, dagligt og uden ophør! Du, som har en nabo eller kender et ensomt menneske: Se, hvad Gud har givet dig, og hjælp din nabo og den ensomme med det, der kan være til gavn for dem. Du skal ikke leve efter, hvad du selv mangler, men ud fra, hvad den anden mangler, hvad din næste mangler. Jesus kræver, at vi hjælper vor, sådan som vi selv ønsker at andre hjælper os.

4. Du behøver “den gode”!
Når vi begiver os ind under dette krav, begynder vi at fatte noget af, hvad der mener med, at “alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud” (Rom. 3,23). For vi har det med at tænke på os selv og at rage til os i stedet for at tænke på, hvad vores nærmeste mangler. Derfor har vi mistet, mistet herligheden fra Gud. Vi er syndere og skyldige, fordi vi er, som vi er i hverdagen. Hermed stiller Jesus den unge mand og os overfor Gud. Han siger nu: “Når du har solgt alt, hvad du ejer, og har givet det til de fattige, altså når du har gjort, hvad du er skyldig overfor for dine medmennesker, så kom og følg mig!” At elske Gud er at overgiver sig t il ham og følger ham.

Men den unge mand var ikke tilfreds med det svar og den vejledning. Der står, at han gik bedrøvet bort. Han søgte sig selv og sin egen lykke og ønskede ikke at blive omvendt til den eneste gode, til Jesus. Han ønskede ikke at blive omvendt fra at søge sin egen lykke til at søge andres lykke. Han ønskede ikke at følge Jesus, så Jesus fik al æren for hans liv og lykke. Derfor gik han bedrøvet bort. Og det blev til ulykke for ham. Bedrøvelsen kom ind i hans liv, og han blev evigt bedrøvet i fortabelsen borte fra Gud, hvis han da ikke senere omvendte sig.

5. Ikke umuligt for Gud!
Jesus talte bagefter med sine disciple og sagde: “Det er meget, meget svært for en rig at komme ind i Himmeriget. Det er lige så vanskeligt som for en kamel at gå gennem et nåleøje.” Og disciplene er rystede. For de syntes vel også som vi, at den rige unge mand både havde et godt ønske for sit liv og virkede sympatisk. Og dog så de ham vælge vejen til ulykke og fortabelse. De spurgte uvilkårligt: “Hvad så med os? Så er der ingen af os, som kan blive frelst!” Og Jesus gav dem ret. “I har fuldstændig ret. For mennesker er det her umuligt. Men for Gud er ingenting umulige.”

Gud er din Frelser! “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af trællehuset!” (2.Mos.20,2). Sådan sagde Gud, da han på Sinai gav Moses de ti bud. Det er indledningen til loven. Den indledes ikke med dig, og hvad du skal gøre, men med Gud, og hvad han har gjort for dig. Tænk på folket Israels situation, da det var i Ægypten. D et var umuligt for dem at befri sig fra slaveriet. Men Gud frelste dem. Sådan er Gud også i dag. Han frelser, hvor der ikke er frelse mulig.

I Romerbrevet siger han: “For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” Her svaret på, hvordan Gud frelser os, som ikke kan frelse sig selv: nemlig ufortjent. Og det sker ved forløsningen i Jesus Kristus. Den forløsning fandt sted ved Jesu blod, ved at han blev et sonoffer, ofret for vore synders skyld. Derfor handler det ikke mere om, hvad vi skal gøre for at komme i Himlen. Det drejer sig om at lære at kende “den gode” , som døde og opstod for dig. Han har gjort det umulige. Det er udført. OG nu får vi lov at følge efter ham og blive brugt til det, andre har brug for. Det er lykke. Det er at være salig. Da er vi salige, selv om vi er syndere. Og som salige syndere smøger vi ærmerne op og begynder forfra hver dag, så vi kan leve til gavn for andre og til Guds ære. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 8.7.2018. post@vivit.dk