Når vi spørger om ”det gode”, viser Jesus os ”den gode”
Prædiken på 6. søndag e. trinitatis. LGJ.
Salmer: 2 - Bibelkor 1 Thess 5, Gud bestemte os ikke – 600 // 478 - 592.Evangelium: Matthæus 19,16-26
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!" Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: " 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.'" Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?" Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Jesus så på dem og svarede: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.”Hvad er det gode … og hvad skal vi med det, som er godt? - Manden i evangeliet i dag vil bruge det gode på sig selv. Og det er jo meget naturligt. ”Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?” Han spørger efter at gøre noget godt, for at få noget ud af det. Er det ikke sådan vi ofte tænker? Er det ikke sådan, vi lever? Men denne mand tænker videre, end vi måske gør. Han tænker på evigheden, det evige liv. Han er religiøs. Han er from. Han ser en sammenhæng mellem livet i dag og evigheden i morgen. Han er overbevist om, at der er et evigt liv. Og han beder om vejledning hos en åndelig mester, for at opnå evigt liv.
”Gør det gode!” Det gode må være svaret. Men Jesus svarer ikke som forventet. I stedet spørger han manden: ”Hvorfor spørger du mig og det gode? Én er den gode.” Der er kun én, som er god. Og han er ikke som andre, heller ikke som dig. Der findes kun én. Hermed siger Jesus jo til manden: ”Hvad nytter det, at du spørger efter, hvad der er godt? Vil det hjælpe dig at kende svaret? Skulle du ikke hellere spørge, hvem der er god?” Men det tænker manden ikke på. For han tror, at han får det evige liv, hvis han selv kan gøre det gode, så han derved bliver så god, at han kan få evigt liv. - Men det rejser jo et nyt spørgsmål: Om vi bliver gode ved at gøre godt? Ændrer vi os indvendig ved vore ydre handlinger?
Jesus siger nu: ”Men vil du gå ind til livet, så hold budene!” Hold de ti bud! Gør mod andre, hvad budet siger, at du skal. Da får de noget ud af det. Noget godt! Men det er ikke sikkert, at det gavner dig selv så meget. Måske oplever du derimod, at det er hårdt og opslidende. Måske får du hverken tak, ros eller løn for det. Du kan endda risikere at blive fattig. Gør det alligevel! - Men er der så noget ved at gøre det? - Ja, det er godt for andre. Men også godt for dig. For når du lever efter kærlighedens bud, som er beskrevet i de ti bud, da lever og handler du sådan, som det var meningen med dig: du elsker din næste som dig selv. Så enkelt er det. Jesus nævner de bud, som handler om vores kærlighed til vore medmennesker. 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' Det 5., 6., 7., 8. og 4. bud. Og han runder af med det bud, som sammenfatter disse bud: 'Du skal elske din næste som dig selv!'
Manden overvejer og tænker tilbage på sit liv. Og han må ærligt sige: ”Det har jeg holdt alt sammen …”. Utroligt! Men det siger han. Da skulle vi jo tro, at manden er tilfreds, tryg og glad. Men det er han ikke. Han er usikker og spørger: ”Hvad mangler jeg så?” Han mærker, at han mangler noget. Han er usikker i sine følelser og i sit sind. - Sådan kan selvsikkerhed gå hånd i hånd med stor usikkerhed. Når vi er sikre på os selv, bliver livet jo i den grad usikkert. For da afhænger det hele jo af os. Og hvad nu, hvis jeg ikke klarer det? Hvad nu, hvis jeg ikke er så god, som jeg har bildt andre ind, at jeg er? Hvad nu, hvis det, der ligger bag mine handlinger, slet ikke er godt? Hvad nu, hvis jeg ikke er god i hjertet?
Lad os overveje sammen med den unge mand: Er Guds bud gode? Er Guds vilje med menneskelivet virkelig så god? Det 5. bud: Er det godt, når jeg ikke slår ihjel, ikke tager liv, men bevarer liv, støtter og hjælper og bruger mit liv til gavn for den, som er ensom, syg og elendig? Ja, det er godt! Og det 6. bud: Er det godt, når jeg ikke bryder ægteskabet, men både i medgang og i modgang elsker og ærer den, jeg blev gift med? Og hvis jeg lever alene, er det da godt, at jeg holder ægteskabet i ære som Guds gode ordning og ikke bryder ind i andre ægteskaber? Og er det sådan, jeg lever og tænker? Er det godt? Og det 7. bud: Er godt, når jeg ikke stjæler og ikke udnytter andre for at berige mig selv? Jo, det er godt for dem. Og det er godt for samfundet. Og det er godt for min egen samvittighed. Men det gør mig på ingen måde økonomisk rig. Alligevel er det jo godt. Og det 8. bud: Er det godt, når jeg ikke er med på sladder og ikke bagtaler, men undskylder andre og taler godt om dem?
Men hvem skal så elske mig, når jeg i den grad skal være optaget af at elske andre og ikke mig selv? Det skal din næste! Men det tror du måske ikke rigtigt på, at han/hun gør? Hvor er din tillid blevet af, siden du føler dig usikker på, om du vil blive holdt af og sørget for? Stoler du ikke på din næste? Og hvad med Gud, din Skaber og Far? Sørger han mon ikke for sine børn? Stoler du ikke på ham og hans ubetingede godhed? Så er det måske her, det er gået galt. Det er måske her, det egentlige problem ligger? Din tro på Gud er ramt. Og din tro på dine medmennesker er ramt.
Måske manden i evangeliet havde det på samme måde. Måske det er her, vi finder årsagen til hans usikkerhed! Han fornemmer jo, at han i virkeligheden ikke har gjort det, han påstår, at han har gjort. Selv om han har udført meget godt i sit liv, føler han sig stadig usikker på belønningen. Sådan kan vi også fornemme, at noget er galt, uden at vi rigtigt erkender og forstår, hvad det er. Andre kan måske fortælle os om det. De ser os jo udefra. Og vores samvittighed taler til os i hjertet og anklager os. Vi ser døden for os forestiller os regnskabsdagen og spørger: ”Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?”
Da er det godt, at Jesus hjælper manden og os, så vi kan være sikre, helt sikre. Men ikke på det, vi spurgte om, men sikre på noget andet, som vi slet ikke overvejede. Jesus siger til ham og til os: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" - Den unge mand var meget velhavende. Fattige mennesker behøvede hans hjælp. Men han havde ikke overvejet, at Guds vilje med ham var så konkret, og at skulle sælge alt og give det til de fattige. Han forestillede sig ikke, at han skulle blive fattig for at hjælpe andre. Og da han begyndte at overveje det, blev han trist. Han blev ligefrem bedrøvet. Han ville gerne gøre godt. Men det var et umuligt krav at give alt det bort, som gjorde ham selv så godt! Det var utænkeligt. - Her blev det tydeligt, at den rige mand ikke var blevet god i hjertet gennem sine tidligere gode gerninger. Men så han det selv? Og erkender vi det? Men det, vi behøver, er en klar og sikker erkendelse af, at vi ikke hører til ”de gode”, og at kun én er ”Den Gode”.
Og da står vi tilbage og må spørge, hvad Jesus har at sige til det os, når vi ikke har gjort det gode, og slet ikke er så gode, som vi håbede, at vi var. Og det gør han så. Han forklarer, hvordan det er med rigdom og frelse. Han sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Det hjalp dem og hjælper os til vished og klarhed. Nu har vi det ikke kun på fornemmelsen. Nu ved vi det. For da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?"Frelst! Her er det nødvendige ord: ”Frelse”. Og her er det nødvendige spørgsmål! ”Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” Jesus ser på os og er hos os. Han er hos os som Frelseren. Navnet Jesus betyder jo ”Frelser”. Og han siger til dem: ”Følg mig!” De fulgte ham til Jerusalem. De fulgte ham til korset. De så ham.
Hvad skal jeg da gøre for at arve evigt liv? Du skal tro på Jesus Kristus! For han er Den Gode. Og han er din frelser. Og hos ham får vi ikke lov at ligge på den lade side. Han siger jo også: ”Kom så og følg mig.” Når vi følger ham, bliver Guds vilje være vores dagsorden hver eneste dag. Da handler livet om at elske vor næste som os selv. Det handler om at gøre godt, ikke for vores egen skyld, men for de andres skyld, og til Guds ære. Det er livets gode mening. Da bliver dagene ikke tomme, men fulde af mening. Men også rige på slid og slæb - og på skuffelser og svigt. Både dine egne og andres svigt. Men også rige på tilgivelse og frelse. For Jesus Kristus ser dig, og du er hos ham. Og du ser ham i evangeliet. Du ser, hvad Den Gode gør: Han giver sit liv ind i døden for at frelse dig og din næste. Den Gode dør for de onde. Den Gode tilgiver og redder. Han er vores Frelser. ”For mennesker er det umuligt. Men for Gud er alle ting mulige.” Amen.
Lagt på www.vivit.dk 01.08.2014 post@vivit.dk