Hvem er den største?

22. søndag e. trinitatis, 28. oktober 2018 i Aarhus. Leif G. Jensen.
Salmer: 698, bibelkor, 493, 428v1-7, 428v8-11, 295

Matthæus 18,1-14
På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvem er den største i Himmeriget?" Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.

Nåde og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser! Amen.

1.

”Hvem er den største i Himmeriget?” Disciplenes spørgsmål går på, hvad de er i forhold til andre disciple. Og vi har samme spørgsmål i os. Det kommer til udtryk, når vi kritiserer andre kristne. Men også, når vi føler os mindre værd end andre kristne og måske ligefrem sætter spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet selv kan regnes som kristne. Vi kender også ønsket om at blive en bedre kristen. Men hvad er det at være en god kristen? Hvem er den største i Himmeriget?

Jesus svarer med en sammenligning, som disciplene ikke forventer, og som måske også kommer bag på os. Han sammenligner sine disciple med et barn. Matthæus fortæller det på en måde, så vi mærker, at disciplene måtte vente på, at barnet stod midt iblandt dem. Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem. Og da siger Jesus: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.”

Det største et menneske kan gøre, er at ydmyge sig og blive som et barn. Barnet har ikke store bedrifter. Det leger og lever i afhængighed af mor og for. Mange vil mene, at barnet ikke betyder noget særligt, før det får uddannelse og bliver voksent. Men Jesus siger: ”Når I bliver som børn, er I de største i himmeriget.” Det afgørende for jer er at ydmyge sig og have Gud som sin Far. Gud sørger for alle ting! Gud er min far. Som hans kære barn kan jeg ikke ønsker mig noget bedre end at hans vilje sker med mig. Det, Gud mener om mig, og det, som er hans mening med mit liv, det er stort og godt for mig og for alle andre mennesker. Og det vigtigste, han siger om mig og til mig, er, at jeg er hans barn.

2.

Sådan bliver alle vore gerninger lagt ind under vores Fars omsorg og vilje. Og hvis vi gør noget, som han har sagt, så er det ikke stort i sig selv, men ene og alene fordi han har sagt, at vi skulle gøre det. Det er stort, at han har fået sit dovne og trodsige barn til at gøre det, eller bare lidt af det. Men børn vil også nogle gange gerne hjælpe i tak og glæde. ”Sig mig, kære far, hvad jeg skal.” Sådan sagde du mange gange. Og han viste dig det. Og du gjorde det. Gud var så god mod dig. Og hvad kunne du da andet end vise hans godhed og nåde overfor en anden. Du ærede din far og mor. Du holdt hviledagen hellig. Du stjal ikke, men hjalp andre med at beholde, hvad de ejer. Du bagtalte ikke andre, men beskyttede din næstes rygte. Du gik til gudstjeneste, ikke for at blive en god kristen, men fordi du var en dårlig kristen og behøvede Guds hjælp. Du søgte nadveren for at få Jesu legeme og blod som pant på, at han elsker dig, og at du er tilgivet. Det er stort. Når du bliver så lille og skyldig, at du ikke kan undvære Jesus, da er det stort. Sådan bliver du den største i himmeriget!

At ydmyge sig er at leve af Guds nåde og tilgivelse. Du har ikke fortjent Guds godhed. Alligevel sørger ha nfor dig. Det et at være størst i himmeriget. For da er Jesus størst for dig. Og det gør dig stor. Du er Guds kære barn. Du tilhører ham for tid og evighed. Det er stort, også selv om mennesker ikke regner med dig.

3.

Efter dette stærke svar kommer Jesus med en kraftig advarsel til os. Han viser, hvordan vi kan være til skade for de små, for dem, som tror på deres Far, så de mister troen på ham. Han siger: ”Den, som bringer en af disse små til fald!” Da disciplene spurgte Jesus, hvem der var den største i Himmeriget, tænkte på sig selv og deres egne gerninger. Og de prægede hinanden med denne indbyrdes konkurrence. Sådan kan vi også præge vore børn og hinanden. Vi kan – når vi ikke lever i troen på Jesus - gøre kristen tro til noget, som er det modsatte af kristen tro: hævde os selv, leve uden behov for tilgivelse og nåde og være stræbsomme og selvretfærdige.

Jesus advarer om, at det kan føre andre til fald. Det er en fælde, som man kan forføres hen i af præster, som prædiker falsk om kristen tro og kristent liv. Eller af forældre, som ikke lærer børnene Guds bud og Guds tilgivelse. Jesus siger, at det var bedre, at denne præst fik en møllesten om halsen og blev sænket i havets dyb, end at han fortsatte med at prædike falsk om, at mennesker skal blive bedre end andre for at være gode kristne. Nej, de skal blive som børn, der har brug for Gud som deres far.

Præster kan jo tænke på, at præstekraven ligner den møllesten, Jesus taler om. Møllesten er runde, tilhuggede kampesten med riller i, hvor man i gamle dage lagde kornet ned og drejede rundt, så kornet blev knust og blev til mel. Hvis man får en møllesten om halsen og bliver sænket i havet, kan man ikke mere skade andre med sin dårlige vejledning og sit dårlige liv. Jesus advarer os kraftigt. Han taler også om helvedes ild. Det får evige følger, hvis vi skader de små! - Vi har brug for at høre Jesu svar og at tro på, hvad han siger. Han både advarer og trøster os.

4.

Trøsten kommer til sidst, når Jesus fortæller om fåret, som er faret vild. Jesus spørger: ”Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig.”

Hyrden er Jesus. Og vi er fårene. Hvad er størst for en hyrde? 99 får, som ikke er faret vild, eller ét får, som han har fundet og bragt hjem: Det største er det ene får, han har fundet. Hvem er størst i Guds rige? Det er du, når Jesus ved sit ord har fat i dig og bærer dig til dåben, til syndernes forladelse og til nadverbordet. Så bliver det ikke større. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 28.10.2018. Forkortet 9.11.2018. post@vivit.dk