Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

12
Prædiken

33
gudstjeneste

Alene med Jesus - og aldrig alene!

Prædiken sidste søndag e. Hellig tre Kongers dag 24. januar 2021 i Aarhus. LGJ

Liturgi og salmer i Gratiakirken 24.1.2021

Matthæus 17,1-9
Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!" Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: "Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde."

Nåde være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser!

To gange i evangeliet nævnes ordet ”Alene”: I indledningen vers 1: Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. … Og i afslutningen vers 8:
Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

1. Ikke godt at være alene

Noget af det første, der siges i Bibelen om mennesket, er, at det ikke er godt, at mennesket er alene. Gud Herren sagde: «Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham» (1 Mos 2,18). Vi erfarer, at det er sandt, fordi vi kender til at være alene. Alligevel er det nogle gange lettere at være alene. Måske fordi vi ikke er til at holde ud. Derfor holder vi os for os selv. Eller fordi vi ikke bryder os om andre, fordi de ikke er til at holde ud og vi ikke har noget fælles med dem. Og så vælger vi at være alene.

Vi ved også, hvor det stammer fra: Fra syndefaldet: Adam og Eva fik hinanden, for at de skulle hjælpe hinanden og ikke være alene. Men da de kom bort fra Gud, fordi de ikke længere lyttede til ham, men ville være noget, de ikke skulle være – nemlig som Gud, uafhængige af deres Skaber – da blev de alene: Bebrejdelser og beskyldninger og dårlige undskyldninger voksede frem. De gemte sig. Skjulte sig. Alene.

2. Godt at være alene – hos Gud

Hvordan kommer vi ud af ensomheden og fremmedgørelsen i forhold til Gud og hinanden? Hvordan får vi fællesskab? Underligt nok er det, når vi er alene. Alene med nogle få. Alene for Guds ansigt. Alene i bønnen. Alene, hvor vi hører Jesus tale til os. Og når vi ser Jesus alene! – Her bliver det at være ”alene” et positivt ord.

Jesus tog Peter, Jakob og hans bror Johannes med sig op på et højt bjerg, hvor de var alene. Altså ikke helt alene, men 4 venner sammen. Og alligevel alene. Kun de fire. Alene på et bjerg, hvor de fik lov at se Jesu herlighed. De var alene for at se, at de ikke var alene. De fik lov at se to fra Evighedens herlighed, fra Himlen, som kom og talte med Jesus. Og de så Jesus blive forvandlet. Hans ansigt lyste som solen. Og hans klæder blev hvide som lyset. Det så de. Peter fortæller om det i sit andet brev. Det skete kun denne ene gang. Og han skrev om det, han og de andre tog med ned fra bjerget: Guds røst om JESUS. Og han sagde: Den har I også! Lyt. Da er I alene med Gud! Sådan lærer I Jesus at kende. Sådan er I sammen med ham – og aldrig alene. Det var jo, hvad de tog med sig ned fra bjerget: ”Dette er min elskede Søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!”

3. Os – alene hos Gud

Når du holder andagt og er til gudstjeneste, er du først og fremmest alene med Jesus Kristus hos Gud. Ligesom Jesus tog de tre disciple med, sådan tager han dig med, når han siger: Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt. 6,6)

Gå ind på dit værelse – ind i det hjørne i stuen, hvor der er stilhed – ind i din kirke og tænd lysene. Og bed til din far, som er i det skjulte. Og han vil høre og bønhøre dig. Derinde kan du lytte. Du er alene, og alligevel er du ikke alene. Du er på bjerget med Jesus. Når du åbner din bibel og læser, da hører du Jesus! – Når Skriften bliver åbnet og der læses i gudstjenesten og du hører en prædiken, er du sammen med Jesus!

Hvor mange skal man være til en gudstje­neste, for at det er en god gudstjeneste? Svaret er: ”I skal være ALENE med Jesus.” Det er det afgørende. Det er ikke vigtigt om I er 2 eller 4 eller 10. Det er dejligt, når der er 200, hvis de alle er alene med Jesus - sammen! Men 200 også forstyrre og få os til at tænke, at det kommer an på at være mange. Når der er mange samlet, kan den enkelte også føle sig helt alene, også alene uden Gud. Det afgørende i din andagt og gudstjeneste er, at du og I er ALENE sammen med Jesus. Dig og ham. Du ser ham i Ordet.

4. Hvad fortæller han os om?

Dengang på bjerget viste Moses og Elias sig sammen med Jesus. (Da levede på jorden 1400 og 800 år før Jesus blev født og var hjemme i herligheden hos Gud. De kom til syne. Og de talte med Jesus, da Jesus var som solens lys.) Disciplene hørte, hvad de talte om. Lukas fortæller os det i kap. 9. De talte om Jesu bortgang i Jerusalem. Altså om det vanskelige, der skulle ske i Jeru­salem – at han skulle dø og opstå. At Jesus skulle være alene på korset.

Hvorfor? For at genoprette vores fællesskab med vores Skaber. For at bære vore synder, at vi vendte ryggen til Gud! At vi sagde nej til fællesskabet med andre mennesker, ikke ville tjene, hjælpe og give os hen for dem, men kun ville hjælpe os selv. Det gjorde os skyldige. Men den skyld bar Jesus da han døde på korset i påsken. Når vi hører Evangeliet om Jesus, er han os nær med frelse, tilgivelse, retfærdighed og nåde. Og da er vi aldrig mere alene. Altid hos Jesus! Altid!

5. Aldrig alene

På vej ned fra bjerget sagde Jesus, at de 3 disciple skulle vente med at fortælle dette til efter hans opstandelse fra døde. … Det er nu: Det er blevet fortalt og prædiket og bevidnet i 2000 år siden Jesu opstandelse. Jesus lever i sin kirke hos os!

På søndag begynder de søndage, som tæller ned til påske. I den kommende tid kan vi være alene hos Gud – sammen – og læse og høre vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie. Det begynder onsdag i vinterferien, og derefter har vi 40 dage til påske.

Jesus rørte ved de tre disciple og sagde: ”Rejs jer og frygt ikke!” Og derpå gik de ned fra bjerget, tilbage til vores verden. Hernede er vi ikke alene, for vi har Evangeliet og er døbt. Han er hos os. Jesus omslutter os på alle sider og holder os i sin hånd. Han er os nær i den hellige nadver. Og vi har hinanden. Vi kan mærke hans kærlighed og tilgivelse gennem vore kristne søstre og brødre.

Derfor er det sandt: ALENE med Jesus i andagt og gudstjeneste – så er vi aldrig alene. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk