Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Salig er du!5. e. trinitatis 30. juni 2024 i Kbh og på Lolland (LGJ). Salmer: 286, Bibelkor "Med Kristus er jeg korsfæstet", 456, 46 // 438, 430, 48. Evangelium: Matthæus 16,13-26 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: "Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!" Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil." Da sagde Jesus til sine disciple: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?" "Salig er du!" Tænk at få det sagt til sig af selveste Jesus! Af ham, som er den levende Guds Søn. Han siger det til Simon Peter og de andre disciple. Og han siger det til os – enkeltvis – os, som hører med til hans kirke. Han fortæller, hvordan det skete for Peter. Og han fortæller, hvordan det sker med alle, som han har kaldt på og samlet hos sig lige fra dengang til i dag.
I. Salig er du, Simon!Jesus har netop spurgt, hvem folk siger, at Menneskesønnen er. Og han har spurgt, hvem disciplene siger, at han er: "Men I, hvem siger I, at jeg er?" Og Peter har bekendt troen på Jesus som Kristus! "Du er Kristus, den levende Guds Søn!" Og da kommer det: ”Salig er du, Simon!” Salig er du, Simon, når du kender mig som Kristus! Og salig er vi, som kender Jesus som vores Kristus. Sådan er et menneske saligt. - Derfor skal vi lige høre, hvad det vil sige, at Jesus er Kristus. Kristus er en titel og betyder "den salvede". For en troende israelit var "den salvede" en person, som var salvet til en at være præst, konge eller profet. Her er eksempler fra Gamle Testamente: Salige er vi, når vi bekender os til Jesus som Kristus, dvs. til at Jesus er min præst, min konge og min profet. Der fortælles i to kapitler forud, at Peter havde fået denne tro på Jesus. En nat, hvor disciplene roede over søen i storm, kom Jesus vandrende på bølgerne. Peter råbte til Jesus: "Sig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne!" Og Jesus sagde "Kom!" Men Peter sank ned i havet. Hans tro svigtede. Og da råbte han til Jesus: ”Herre, frels mig!” Og Jesus frelste ham. Det var her, at mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: «Sandelig, du er Guds søn.» (Matt 14,33) Og nu siger Peter det til Jesus, da Jesus spørger: Hvem siger I, at jeg er? Du er Kristus, den levende Guds søn. Troen på Jesus som Kristus hører altså sammen med at miste troen på mig selv, på min egen styrke og kraft. Troen på, at han tilgiver mig, hører sammen med at tro, at jeg er en skyldig synder.
II. Salig er du, som er i Kristi kirkeOg hermed er vi godt i gang med, at Jesus også vil gøre alle i sin kirke salige. Han vil tilgive sin kirke al synd og skyld og frelse dem fra Dødens og Djævelens og Helvedes porte og magt. Det siger han nu til Peter: ”Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.” Klippen er Herren selv. Det vidste alle troende israelittter, når de bad bønnerne i Salmernes bog, fx i Sl 62: Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler. Klippen er Kristus, den levende Guds Søn, som Peter og vi bekender troen på. ”Og helvedes porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." - Her fortæller Jesus, hvordan apostlene kunne give frelsen til andre mennesker, så de ikke kun fik håb om at blive salige, men også blev salige: nemlig ved at give apostlene magten til at binde og løse. Overalt, hvor der står om synd og tilgivelse, handler det om at blive salig og være salig. Apostlen Paulus henviser til David i Salme 32: Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: Salige (lykkelige) de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; saligt (lykkeligt) det menneske, som Herren ikke tilregner synd. (Rom 4,6-8). Salig er du, når du bliver løst fra din skyld og synd. For da er du også befriet for straffen. Og du er hos ham, som løste dig. Og du siger: ”Du er min Kristus!» Og han siger: ”Du er salig!” Men Jesus giver også magten til at binde i synden. Hvad der menes med at binde, forklares i beretningen om Davids liv. David havde bedrevet hor med Urias’ husru. Og han ville ikke indrømme det. Han sendte hendes mand i krigen, hvor han døde. Og der gik et års tid. Tavshed. Skyld. David var skyldig og usalig! Var han død i den tilstand, og han ville blive ramt af Guds dom efter døden. Fortabelse. Men Herren sendte profeten Natan til David. Og han bandt David med en prædiken om en mand, som havde været ond ved sin fattige nabo. David blev vred og bestemte, at den rige mand skulle straffes med døden. Og da sagde Natan: ”Du er manden!” Da blev David bundet! Og han bekendte sin synd. ”Jeg har syndet mod HERREN.” Og da sagde Natan: ”Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø!” (2 Samuels Bog 12). Det er binde- og løse nøglen i den kristne kirke. Og den kan gøre usalige, syndige, skyldige, døende mennesker salige. Skriftemålet. Tilgivelsen. Det er så stort, at vi ikke fatter det. Et menneske, som er sendt af Gud til et andet menneske, kan med evangeliet tilgive og gøre det andet menneske saligt. Og Gud har givet os tre midler, hvor det sker: Ordet, dåben og nadveren. Ordet er prædikenen, læsning af Skriften; det er også samtalen mellem kristne og skriftemålet, hvor vi bekender vore synder overfor vores præst og bliver tilgivet personligt. Det er det første nådemiddel. Og der er to til, som vi også kalder ”sakramenter”, dåben og nadveren. Også her tilgiver Gud os vore synder. Men er det nødvendigt? JA, for vor svage tros skyld. Gud giver os noget at klynge os til: dåben og nadveren. Vandet, brødet og vinen. Den kirke, som Jesus kalder "min kirke" er der, hvor disse tre nådemidler er i brug. Dér bliver mennesker tilgivet og får tro på Gud. Der kan dødens, dommen og helvede intet stille op overfor et menneske. For Kristus beskytter med tilgivelsen. Og der, hvor disse nådemidler ikke er i brug og ikke bruges, der er i kirken ikke. En kristen, som engang lyttede til Evangeliet, var døbt og gik til nadver, men holdt op, står ubeskyttet. Det menneske lever uden tilgivelse. Det lever på egen hånd. Og det rammes af alt ondt og til sidst af dommen. Sådan er det at leve uden evangeliets, dåbens og ved nadverens tilgivelse. Her har dødens porte fået overmagten.
III. Jesu lidelse, død og opstandelse for os.Til sidst fortæller Jesus Simon og alle os andre det, som giver evangeliet, dåben og nadveren denne kraft og styrke. Nemlig, at Jesus Kristus selv led døden og bar alle vore synder. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Peter fattede det ikke på dette tidspunkt. Han ville modsætte sig det. Men Jesus talte hårdt til ham. Det gør han også til sin kirke i dag, når nogen vil fjerne korset og ikke vil, at det bliver omtalt og forkyndt. ”Vig bag mig satan!” sagde Jesus til Simon Peter. Og det siger han til præster og religiøse, som vil fjerne Kristi død for vore synder fra kirkens rum og fra prædikenen. Det er en stærk advarsel, men også en herlig indbydelse til at vi forkynder om Kristi lidelse, død og opstandelsede. ”Salig er du!” Sådan siger han til os nu. Og sådan vil han sige til os på den yderste dag. Derfor klynger vi os til nådens midler, fordi vi der lærer Kristus at kende og knyttes sammen med ham her i tiden, og i evighed, når vi dør i troen på ham. Amen.
|
