Hjælp til os gennem en fremmed kvinde

2. søndag i fasten, 17.3.2019 i Aarhus, LGJ. Salmer: 449, 551v1-2, 138, 493, 432, 295v1-2

Matthæus 15,21-28
Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: «Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.» Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: «Send hende væk! Hun råber efter os.» Han svarede: «Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.» Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: «Herre, hjælp mig!» Han sagde: «Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.» Men hun svarede: «Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.» Da sagde Jesus til hende: «Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.» Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

1. Lille og elendig

Vi møder en kvinde i evangeliet. Hun er blevet den lille. Lille i forhold til sin datter, fordi hun ikke kunne hjælpe. Og lille i forhold til den dæmon og åndsmagt, som havde gjort datteren syg.

Kender du det? Du er den lille i forhold til dem, som du gerne vil hjælpe. Du ville gerne kunne hjælpe en, som står dig nær. Du ville gerne kunne ændre på virkeligheden, men du mærker, at du er oppe imod stærke kræfter: sygdom, hvor alm. midler ikke nytter, eller skyld og konflikter, som er kørt op, så almindelige løsninger ikke nytter. Djævelen er også indblandet med sin ondskab. Derfor er situationen synes at være låst fast. Behandlere og rådgivere er blevet spurgt. De har ledt efter ressourcer hos dig, men fandt dem ikke.

Kvinden har hørt om Jesus Kristus. Hun kommer fra den egn, hvor Jesus var på rejse i hedningeland, hvor der ingen sandhed er og ingen gudstjeneste. Kun hedenskab og gudløshed. Onde magter regerer.

2. Det er de små, der beder

Denne kvinde, som er blevet den lille, beder. For hun har hørt om en konge. Og kongen er kommet til hendes område. Hun opsøger ham og siger: ?Forbarm dig over mig, Herre, Davids Søn! Min datter plages slemt af en dæmon.” Hun er ikke længere alene. Hun er hos Jesus. Hun kalder ham sin Herre, og hun tror, at han er Davids Søn. Dermed bekender hun, at han er både en herre og en konge. Han kan regere der, hvor hun bor, Han kan hjælpe. Hun er stadig den lille. Men nu på den gode måde. For det er slet ikke så dårligt at være den lille, hvis vi kan bede sin storebror om hjælp. Det er ikke dårligt at være et barn, hvis man er hos sin mor og far og kan bede dem om hjælp.

Sådan også med os. Når vi ikke beder til Gud, eller når vi beder dårligt, kan det skyldes to ting: Enten at vi ikke er små, men store i os selv. Vi føler ikke, at vi behøver hjælp. Derfor beder vi ikke. Den anden grund kan være, at vi ikke tror, at Jesus er vores Herre og konge. Vi regner ikke med, at han kan hjælpe. Derfor beder vi ikke med hjertet, men kun med munden af vane eller for andres skyld. Vi råber ikke. Da behøver vi to ting: at blive små og indse det, og at få troen på Jesus tilbage.

Hvordan sker det? Disciplene får hjælp ved at se, hvordan Jesus gør kvinden lille og hjælper hende.

3. Disciplene fatter intet

I første omgang er Jesus tavs. Han svarer hende ikke et ord. Vi mærker, at kvinde ikke føler sig afvist. For hun råber jo bare desto mere. Hun er påtrængende. Men disciplene tolker Jesu tavshed som en afvisning. Og de opfordrer ham til at få hende til at fjerne sig. - Det var ikke den eneste gang, at de forsøgte at få påtrængende mennesker til at forsvinde. Også dengang man bar små børn til Jesus, ville de hindre dem i at komme til ham. De var for små til at kunne få noget ud af det. De forstyrrede kun. – Og nu opfordrede de Jesus til ikke bare at være tavs, men at sige ”forsvind!” til kvinden!

Hvordan reagerer du, hvis der kommer et menneske, som insisterer på, at du skal hjælpe. Du skal! Det er tydeligt tiggeri. Men det er også tydeligt, at du har noget, som den anden mangler. Du har to kapper, og han har ingen. Du har velstand, og han mangler både tænder og mad. Han render dig på dørene og er ubeskeden, fordi han eller hun virkelig har brug for hjælp. Hvad gør du?

4. Jesus taler til kvinden, og hendes mod til at bede vokser

Jesus siger ikke ”Forsvind!”. I stedet hjælper han hende til at blive lille. Hun er det allerede i forhold til sin datter og dæmonen, som havde gjort datteren syg. Nu bliver hun det også for sin egen del i forhold til GUD. Jesus siger jo: «Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.» - Det tyder på, at hun hører det som en indbydelse. For hun kom og kastede sig ned for ham og bad: «Herre, hjælp mig!» Men måske det var fordi Jesus havde sagt, at han var kommet for at være hyrde for de fortabte får. Og dem hørte hun jo til – de fortabte får – også selv om hun ikke var en del af Israels hus. Både jøderne og hedningerne er fortabte. Jeg er fortabt. Det er ikke kun min datter, som har brug for hjælp. Jeg har også selv brug for hjælp. Det har en enlig mor brug for at vide.

Jesus holder fast i, at hun ikke har fortjent at få hjælp, når han fortsætter: ?Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.” Hun står udenfor Guds folk. ”Børnene” er jøder, dem, som hørte til Guds folk. Og ”hundene” er hedningerne, som ikke hører med. For jøder var hunde ikke kæledyr, men mere som hyæner. Med det billede siger Jesus til hende: ”Ja, du er magtesløs og svag i forhold til din datters lidelse. Og du hører ikke engang med til Guds folk.” Hun lytter og svarer: ?Men de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.” Hun forstår, hvad Jesus mener og indrømmer: Ja, jeg er en hund, endda en af de små hunde. Men ligesom en lille hund får lov at spise smulerne fra bordet, hvor børnene spiser, sådan er der måske også smuler til mig? Hjælp mig Herre!

5. Jesus må også gøre os små

Vi har også brug for at møde Jesus Kristus i de situationer, hvor vi er små og magtesløse, så vi kan være små og fortabte hos ham. Tænk efter, hvad du har fortjent. Overvej, hvordan du har bedt til Gud for nylig? Og hvordan har du været overfor din datter og mor? Overfor din næste? Hvad har du fortjent for det? Jo ringere svaret er, desto mere hører du sammen med dem, Jesus er kommet for at hjælpe: nemlig de fortabte får.

Hvorfor så forsøge at gøre dig bedre og stærkere, end du faktisk var og er? Hvad får du ud af det? Det er jo åndelig dumhed. Du føler dig bare stærk, så du ikke behøver at gå til alters eller tage imod andres forbøn og hjælp? Derfor må Gud gøre os små, ligesom han gjorde kvinden lille. Han må bøjer og ydmyger os, også ved at være tavs. Gud kan sender os en plageånd, som afslører vores utålmodighed og vores hovmod. Gud kan sende svære tider over os, så vi bliver ydmyget.

6. Kvinden lod sig ydmyge og bad desto mere indtrængende

Hun svarede: «Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.» Da sagde Jesus til hende: «Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.» Når Jesus er hos os, er det ikke dårligt at blive små, være skyldige og magtesløse. For vi er jo hos ham, som er mægtig og fuld af nåde og tilgivelse. Han er kongen, som døde for vore synder. Og han er kommet til vores egn. Han er hos os med evangeliets ord, syndernes forladelse og giver sit legeme og blod til dem, som er blevet små og skyldige. Selv om det er svært at blive ydmyget, er det lige, hvad vi har brug for. Vi har ingen fremtid uden Jesus, hverken i familien eller på arbejdet eller på egen hånd.

Hvor er det godt, at vi har evangeliet om denne kvinde og Jesus. For hendes bøn er måske blevet vores, mens vi lyttede til evangeliet. ”Forbarm dig over os!” Den bøn er udtryk for ”stor tro”. Den er den store tros kendetegn.

Afslutning

Det var godt, at Jesus tog disciplene med til Tyrus og Sidons egn, så de kunne møde en kvinde, der troede på Jesus som sin herre og konge. På samme måde lader Gud os møde fremmede, som tror på Jesus. De kan lære os at bede. Gennem dem vil Gud forny vores tro. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk